Hej alle sammen. Jeg synes jeg bliver ved med at være i en tilstand hvor jeg bare ikke er glad eller lykkelig og det er svært at sige hvorfor. Jeg er lige startet i gymnasiet og selvfølgelig er der meget at vænne sig til, men alligevel er det ikke noget jeg tænker så meget over. Jeg har en kæreste som jeg elsker så uendeligt højt, og det burde jo være en god ting. Men vi har bare haft en svær tid, fordi jeg fandt ud af han havde løjet og holdt nogle ting hemmeligt for mig. Det har gjort så fucking ondt på mig, og jeg ved også at det vil gøre ondt i langt tid. Jeg har lige haft en weekend sammen med ham, hvor vi har fået talt ud og der har trillet mange tårer fra os begge to. Jeg har valgt at give ham en chance til, men frygter også at jeg begår en fejltagelse. Han har lovet mig at tingene bliver anderledes, og at jeg ikke vil fortryde det men jeg tænker stadig meget på det. Men mit spørgsmål er.. Har i også den følelse noglegange hvor man ikke rigtigt kan sige hvad der er galt, men der er bare et eller andet. Jeg havde en rigtig god weekend, men nu hvor jeg er alene kommer det hele frem igen. Jeg kunne sætte mig ned og græde. og bare lade det hele komme ud. Men i sidste ende ved jeg ikke hvorfor? Jeg har det ikke nemt for tiden nej, men jeg har altid kunne klare det men det føler jeg bare ikke jeg kan længere.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for at blive glad igen,.. Jeg er i et dybt hul som jeg ikke kan komme op af, og det bliver dybere og dybere.. Jeg håber bare at alt snart bliver godt igen!