Kære S

Du skriver, at du mødte en nordmand på 25 år på din ferie, og at du savner ham.
Du spørger, hvordan du skal håndterer dette.

Jeg vil give dig ret i, at det er svært at have kontakt over så afstand.
Men det kan godt lade sig gøre.
Du skal dog vide, at det er sårbart, og at det kan stoppe pludseligt. Der er ikke den samme forpligtigelse, når kontaktet er over stor afstand, og per e-mail, og det kan være svært at udtrykke sig helt som man vil.

Ud fra det som du skriver, kan det være svært for mig at vide helt præcist, hvordan du bedst håndterer det.

Jeg synes umiddelbart, at det bedste ville være, at gemme oplevelsen som et dejligt ferieminde. Han er 10 år ældre end dig, og bor langt væk.

Derfor synes jeg, at du skal være glad for, at du har haft en skøn ferie, og at du har mødt et rart menneske :-)
Jeg ved godt, at det kan lyde som et lidt tomt råd, når du måske tror, at du er forelsket i ham.

En ferie kan være så fortryllende, at hverdagen virker meget trist at komme hjem til.
Men der er også fortryllende øjeblikke i hverdagen.
Dem kan du måske finde sammen med din familie eller venner. Nogle som bor tæt på dig og som du kan være sammen med ofte.

Du er 15 år. Måske der er en ungdomsklub hvor du kan møde nogle der bor tæt ved dig, og som er på din alder.

Til sidst vil jeg godt sige, at det er vigtig du taler med en, som du har tillid til, og fortæller om din tristhed og om, hvordan du har det.

Det kan være en af dine veninder, en i din familie eller andre voksne som du har tillid til. Det hjælper ofte at tale med andre om det.

De bedste ønsker
Loa