Kære pige 18 år

Jeg kan godt forstå, at tankerne om ens egen død kan fylde meget når man sidder ved en begravelse. Specielt hvis du selv har selvmordstankerne tæt inde på livet.

Du forestillede dig selve bisættelsen og måske forestillede du dig alle de mennesker der vil stå og græde over at have mistet dig. Jeg tror sommetider en begravelse/bisættelse kan virke helt attraktiv, fordi så ser folk en, og at de ting der var svære, nu er væk.

Når jeg sidder ved en begravelse, så tænker jeg også på døden, og at jeg selv skal dø på et tidspunkt. Forestiller mig folk der er ulykkelig og så videre. Men så tænker jeg også på at det er slut for den døde. Efter begravlesen sker der ikke mere. Personen skal ikke se sin familie mere, sine venner, aldrig opleve jul eller en fødselsdag igen, eller opleve at få børn og få sin egen familie.

Grunden til at jeg skriver det her, er fordi måske kan du prøve at se døden på en anden måde, end som en løsning eller en mulighed for at komme væk fra noget du synes er svært.

Jeg tror tanken om selvmordet kommer, når man ikke kan se andre muligheder. Og når man har det svært inden, så kan det faktisk være svært sommetider at se andre muligheder, specielt hvis man går meget alene med det.

Jeg synes det er super godt, at du har skrevet dine tanker ned og sendt dem ind til mig. Jeg kan godt høre, at det fylder rigtig meget.

Derfor vil jeg også gerne fortælle dig, at der er andre muligheder end selvmordet. Men du skal have andre til at hjælpe dig med at vise dig dem, og det kan kun lade sig gøre, hvis du deler de tanker og følelser som fylder inden i dig.

Det kan man gøre på rigtig mange måde, og du er allerede begyndt på det...sådan.

Her i Cyberhus kan du skrive i brevkassen, som du lige har gjort, men du kan også besøge chatten. Her kan du anonymt chatte med en voksen rådgiver. Her kan du i dit eget tempo og måske over flere gange få snakket om det der er svært, og måske vil der gennem de samtaler, vokse muligheder frem som du ikke kunne se før du tog snakkene.

Det samme kan du gøre med andre voksne, som du har omkring dig. Først og fremmest dine forældre, men det kan også være en anden fra din familie eller en god lærer. Sommetider tror vi, at andre ikke kan forstå, eller vil hjælpe, men du vil blive overrasket. Det handler ikke altid om at forstå det hele, men om at ville hjælpe og ville lytte, og det er der rigtig mange voksne der gerne vil.

Du er også meget velkommen til at skrive til mig igen, hvis du har lyst.

Så jeg håber du griber nogle af de muligheder jeg har givet dig, fordi jeg synes det er vigtigt at tanker om livet og alt det du gerne vil i fremtiden der fylder lidt mere for dig. Det kan blive lettere at leve og det synes jeg du fortjener.

Venlig hilsen

Erroll