Hvad skal vi snakke om?

brevkassespørgsmål

Hvad skal vi snakke om?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 14 år 8 måneder siden

Hej:-). Først vil jeg sige tusind tak for alle de gode brevkasser, som jeg har været meget glad for, når jeg har haft problemer! Tusind røde roser til jer.. Nu til mit 'problem'; Jeg er heeeeelt vild med en fyr som er et år ældre end mig. (Jeg ved han også syndes jeg er sød:D).Jeg snakkede med ham i lørdags, sådan rigtigt.. Han er SÅ sød og enormt nem og snakke med, høflig og alt det man drømmer om.. Jeg har tænkt mig at spørge om han har lyst til at være sammen en dag, evt. invitere ham i biografen også hjem til mig bagefter. Men.. Hvad skal vi snakke om? Jeg er så god til at få en god samtale op og køre, og jeg ville høre om i havde nogle emner eller tips? Knus..

Svar: 

Hej med dig.

Tusind tak for de rosende ord - vi er rigtig glade for at du kan bruge brevkasserne.

Hvor er det bare skønt at du er vild med en fyr, som også synes at du er sød. Det er fedt du fik snakket med ham, sådan rigtigt - så får man jo et bedre indtryk og i dit tilfælde, så er han bare alt det du drømmer om.

Derfor synes jeg det lyder som en rigtig god ide at invitere ham i biografen og jeg har nogle forslag til hvad du kan prøve at snakke om, hvis nu samtalen er lidt svær til at starte med.

  1. Hvis i tager i biografen, så kan i altid snakke om filmen bagefter. Og evt snakke om yndlingsfilm eller tv-programmer.
     
  2. Man kan altid snakke om hvordan man har det i skolen - og måske hvad man tænker man gerne vil bagefter, hvis man går og tænker på det.
     
  3. Det er jo snart sommer. Du kan spørge om han skal ud og rejse. I kan snakke om ferier, hvor i hver især har været osv.
     
  4. Prøv at spørge om han har nogle interesser/hobbys. Fortæl om dine...
     
  5. Hvis i har holdt eller skal holde konfirmation eller nonfirmation, så kan i jo snakke om det.
     
  6. Man kan snakke om musik, yndlingsmusik - hvilke koncerter man kunne tænke sig at komme til.

Jeg synes du skal prøve dig lidt frem -det er helt normalt, det kan føles lidt akavet i starten, men sådan er det næsten altid når man prøver at lære en anden at kende. Jeg synes ikke det gør noget, man skal jo starte et sted. Og han er jo heldigvis nem at snakke med, så det kan være det bare kører af sig selv. Ellers kan du prøve forslagene..

Så held og lykke med det. Det lyder da bare super dejligt, hvis i skal på en forårs-date sammen.

Mange tanker

Bibi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program