Når livets skjorte bli'r for kort

brevkassespørgsmål

Når livets skjorte bli'r for kort

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 8 måneder siden

hej. Jeg ved det lyder lidt ondsvagt men nogle gange om aftnen når jeg skal til at sove kommer jeg pludselig i tanker om...hvad mon der sker når jeg dør...er jeg så bare helt væk...hvad med når mine forældre dør... Jeg ligger bare og håber at tiden vil stoppe...nogle gange har jeg bare lyst til at løbe grædende ind til mine forældre. men når så blive lyst så påvirker det mig slet ikke...det er bare SÅ uhyggeligt at tænke på om man bare skal forsvinde...jeg sidder tit og tænker:"hmm...hvad er meningen med livet?"

Svar: 

Hej med dig..

Jeg kan godt forstå at det kan være uhyggeligt at tænke på hvad der sker når man dør. Ryger man et andet sted hen?, sker der intet?, eller? Det er nogle store spørgsmål og jeg tror der er rigtig mange der tænker på dem og lige som dig, kan blive lidt skræmte ved tanken.

Men jeg synes det er helt okay at tænke over det, også selvom det er lidt uhyggeligt, fordi det er jo en ret vigtig ting i livet. Og det eneste der er sikkert er, at vi skal dø på et tidspunkt.

En af grundende til at det er lidt uhyggeligt, er måske fordi det er så mærkeligt at forestille sig, at vi ikke er her en dag. Det giver bare ikke nogen mening, eller gør det? Vi ved bare ikke rigtig noget om det og det kan gøre det endnu sværere at forstå og lidt uhyggeligt.

Jeg vil foreslå, at du snakker med forskellige mennesker om det, fordi jeg tror det er noget som de fleste synes er spændende at snakke om og måske kunne det være rart for dig også. Jeg synes sagtens du kan gå ind til dine forældre om natten og sige, at du lige har brug for at snakke om det. Du kan også gøre det ved morgenbordet.

Det gode ved at snakke om det er, at det lige tager den værste uhygge væk og samtidig kan det være spændende at høre andres holdninger om det. Det kunne også være en ide at spørge din lærer om ikke det kunne være et emne i kunne diskutere på et tidspunkt, eller hvad med at snakke med dine veninder også..

Det var lige mine forslag nu, men hvis det bliver ved med at fylde meget inden i og det bliver ved med at være uhyggeligt, så kig ind i chatrådgivningen. Her kan du anonymt chatte med en voksen og det kunne også være rart for dig.

Kan du have det godt

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program