hvad skal jeg gøre?

brevkassespørgsmål

hvad skal jeg gøre?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 13 år 8 måneder siden

kære cyberhus jeg er en pige på 16 år der har været selvskader i snart 4 år nu. Jeg har konstante selvmordstanker og er meget ensom. Mest fordi jeg har været forelsket 2 gange i mit liv og åbnet mig op for de drenge som nu ikke engang kan være venner med mig på facebook. Min ekskærste fucker sindsygt meget med mit hoved og det er ham der sender mig allerlængst ned? og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. ingen af mine venner forstår det.. min lærer siger bare jeg ikke skal tage det så tungt...det fylder alt i mit hoved jeg kan ikke tage det og jeg magter det ikke mere...han er den første jeg har gjort alting min min eneste kæreste nogensinde og han vil overhovedet ikke snakke med mig og har sagt han ville drive mig ud på kanten af selvmord :( han var os min bedsteven og derfor er der et stort tomt hul i mit liv jeg vil ikke have ham tilbage bare en der kan fylde det hul men drengene flygter fra mig fordi jeg ved ikke hva jeg skal gøre når de svigter mig så jeg prøver på at holde fast... finder jeg nogensinde en der vil væe der for mig engang... lige nu er livet så ensomt og tomt og igår fandt jeg ud af at min eks havde en anden det var virkelig en kæmpe mavepuster.....hvad skal jeg gøre ....

Svar: 

Hej med dig

Det er helt tydeligt for mig at du ikke har det godt og er rigtig ked af det. Det lyder også til at være virkelig tungt for dig, med de svigt du føler fra de drenge du har været forelsket i. Jeg kan godt forstå at du bliver fortvivlet over det, fordi når man oplever at føle sig svigtet af nogen som man synes man har givet meget af sig selv til, så kan man faktisk godt komme til at tage disse svigt "på sig" - dvs at man kommer til at tænke dårlige tanker om sig selv. -F. eks " når andre svigter mig så må det være fordi der er noget i vejen med mig" - og det er altså benhårdt at have den slags tanker om sig selv og det kan være nødvendigt at få hjælp til at vende tankerne til det gode - og hjælp har du heldigvis mulighed for at få, så GODT at du skriver herind i brevkassen :)

Når du fortæller om din ensomhed, så tænker jeg at du har rigtig meget brug for at blive forstået og lyttet til, både mht dine tanker og mht de oplevelser du har haft. Jeg kender jo ikke noget til dine familieforhold eller om der er andre voksne omkring dig du har tillid til ??? Så jeg synes det er en god idè at du lige kommer ind i chatrådgivningen her på Cyberhus, så vi sammen kan finde ud af om der er nogen i din nærhed som kan hjælpe dig. Hvis ikke der er det, finder vi ud af hvor det ellers vil være godt for dig at få hjælp.

Jeg er enig med dig i at det nytter selvfølgelig ikke noget at din lærer siger du ikke skal tage det så tungt, fordi det ville du jo heller ikke gøre, hvis du kunne lade være. Derfor synes jeg det er vigtigt du får hjælp. Måske kunne det tænkes !! at din lærer egentlig gerne ville hjælpe dig, men at han/hun måske ikke helt har forstået hvor svært du helt præcist har det ?? Hvad tror du om det ??

Jeg kan godt forstå at du længes efter at få fyldt det tomme hul indeni ud - og du skal nok være forberedt på at det vil tage et stykke tid før du føler dig på rette spor igen, men det KAN bestemt lade sig gøre med den rette hjælp, så fat mod og kom ind i chatten :)) Der sidder søde voksne som rigtig gerne vil hjælpe.

Et stort kram til dig

fra Denise

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program