Kære dig........

Først vil jeg kondolere med tabet af din mor. Jeg kan godt forstå, at du er ked af det. Du har mistet din ven, fortrolige og mor. Det er næsten lige sket. Så det er ganske naturligt, at du føler, at du slet ikke har noget overskud eller at livet er værd af leve. Du har ret i, at livet aldrig bliver det samme uden din mor. Det forandrer sig og du vil - med tiden - lære at leve uden din mor, på den fysiske del. Men du vil samtidig lære, at savne hende, tænke på hende, evt. skrive til hende.

Da min stedfar døde, en mand om jeg holder rigtig meget af, og stadigvæk savner. Skrev jeg lange breve til ham, som jeg gravede ned på hans gravsted. Sendte masser tanker til ham i himmelbyen. Vi har alle brug for at tro, at vores kære er et sted. Så jeg har sat min stedfar op på den smukkeste sky i himmelbyen. Mange kærlige tanker er gennem årene fløjet op til ham. Jeg føler, at han passer på mig - er min families skytsengel.

Det er svært at savne uden at græde. Det tager tid. Din og min sorgproces kan være helt forskellig - men det er ok at være trist og ked. Sorgen skal gøre ondt. For det gjorde godt at elske og holde af.

Kan du tale med din moster. Så brug hende. Eller en anden fortrolig, veninde, ven eller voksen?

Du kan også skrive herinde på www.mindet.dk - her kan du tænde lys og skrive dine tanker, det er et fantastisk rummeligt sted. Benyt dig af det - kan virkelig anbefales.

Du er en sej tøs. Det er super, at du så hurtigt kan skrive herinde. Jeg kunne ikke selv da min bror døde..........der gik næsten 1 år. Inden jeg var kommet op af mit hul igen. Så stor ros til dig for det.

Måske vi ses på mindet.dk?

Kram
Charlotte Drue