Haij :/ går her og er vildt trist:( har alle mulige forkerte tanker :/.. hele mit liv har været fyldt med mobning:( siden 0. klasse.. jeg har altid været den mærkelige, og har altid været udefor:/ flytted skole i 2 kl. og fik det godt i 3 måneder :( men så started det hele forfra:s? fik kastet i hovedet at jeg var grim og fed og tyk, og dum og mærkelig osv:s det fortsatte op til 4-5 klasse:/ hvor folk begyndte at slå mig, og skubbe til mig som om at jeg bare var.. hmm? en dukke? :/ ingen snakked til mig, og var altid alene..

sad i pauserne i hjørnet sammen krølled med musik i ørene mens folk gik og sparked mig fordi jeg så anderleds ud.. havde en punk stil, og havde andre holdninger til alt:/ da jeg var 11.. hørte jeg i tv om at unge gymnasie piger skar i dem selv af stress og indre smerte, og følte at.. ja det var sårn jeg havde det:/ så begyndte at cutte.. og gør det stadig i små perioder:/.. ingen opdaged det heldigvis, men røg mer bag ud i timerne i fagene og laved ikke lektier, af skræk for at jeg sku læse noget op eller det, for så ville hele klassen køre på mig, og husker specielt 1 gang hvos lektien var at skrive et digt.. og jeg skrev et, og desværre tvang lærern mig til at læse det op, og løb grædende væk fra klassen.. pga deres stemmer de råbte..

ku ik snakke med nogen, og ingen gjorde noget ved mobningen:/ har gået til psykolog og hun sagde de havde kørt mig ned med psykisk terror:( flytted så skole sidste sommerferie, og ska nu i 9. klasse.. er mega glad for skolen.. men:( nogen i klassen kan ik fordrage min stil, eller den måde jeg tænker , og skriver.. de mobber med at jeg skriver digte:/ at jeg er emo= cutter.. (det ska siges at jeg på det tidspunkt var stoppet med at skade mig selv) så det passed jo ik.. og alt muligt andet:(

men har det nogenlunde nu for en lærer opdaged det og de blev stoppet men har heller aldrig ku snakke med mine forældre:( har en store søster på 23, som er syg, eller.. hun har indlæringsproblemer, så hun har fået så meget hjælp af forældrene, så jeg.. har følt mig glemt? :/ altid mig som sku lave noget herhjemme, altid mig der sku gøre rent osv:s aldrig hende:( så flytted hun og blev ene barn.. og blev helt isoleret.. jeg måtte ik være sammen med mine venner.. måtte ik være sammen med drenge? måtte INGEN TING hvor jeg ku møde drenge, for i de gamles hoved er drenge bare nogen som misbruger piger:(:/

og var så pisse forelsket .. så begyndte at skære igen.. men nu det hele lukket lidt op:S og har en kæreste som jeg virkli elsker, og han passer på mig<3 men jeg er stadig trist og depri:( kan ik glemme alt det mobning, kan ik glemme de tanker, jeg er i perioder stoppet med at spise pga at jeg alti har fået afvide at jeg var fed, selvom jeg nu kun vejer 48 :s og er 165 høj.. så vil jeg stadig tabe mig :(.. føler mig så tyk og fed, og tænker konstant over hva jeg spiser, om hvor meget fedt og kalorier der er i osv:( ved ik hvordan jeg ska glemme min fortid:( for vil så gerne slippe af med de tanker:/ tvinger mig selv til at træne :( spiser mindre og mindre.. ved ik hva jeg ska gøre? :/ HJÆLP? :(!!