Sindssyg?
Sindssyg?
Hej, jeg er en pige på 15 år. Jeg bor i en lille by, hvor alle kender alle, og det har været både trygt og utrygt, idet man ikke kan foretage sig noget, uden at nogen ved det, og det kan være lidt hårdt. Smatidig er det også trygt, fordi man ved, at der altid er nogen at snakke med, eller nogen, der kender en! Nå, men mit spørgsmål er ret indiviklet og forvirrende, og jeg håber, at I kan hjælpe mig, for jeg tror, jeg er ved at blive sindssyg. Ikke som talemåden "det her gørmig sindssyg" - men decideret syg i hovede. Altså sindet. Der er dele af min barndom, som jeg ikke kan huske. Fra jeg var 3-10 år er der mange tomme huller. Som om der er sket noget, jeg ikke må huske, ikke kan huske. Det er skræmmende, når folk spørger til min børnehavetid, og jeg kun kan huske noget i glimt, eller slet intet kan huske. Skoletiden er også underligt tom, men jeg får gode karakterer, så jeg må da have lært noget!! For tiden sker der nogle ting, som undrer mig, bekymrer mig, ja faktisk gør mig rigtig bange. Der er dage, hvor jeg ikke kan huske, hvad jeg har lavet. Eller hvor jeg har været, hvem jeg har set. Nogle gange er det timer, andre gange er det hele dage der forsvinder. Mine venner siger, at jeg har været sammen med dem, og at vi har lavet en masse, men jeg kan simpelthen ikke huske det. De siger også, at jeg opfører mig anderledes end jeg plejer, i de timer/dage, hvor jeg intet selv kan huske. Jeg vil lige komme med et par (korte) episoder, så I kan få et bedre indblik i, hvad jeg mener: 1) Jeg har været i skole (9. klasse) og kan huske ind til omkring frokost. Det sidste jeg husker er klokken der ringer tilk spisefrikvarter. Mine klassekammerater har senere fortalt, at jeg var i skolen til den sluttede, men at jeg var helt anderledes. Jeg var mere "på", jeg var højrøstet, jeg var larmende, og svarede gentagende gange forkert på spørgsmål. Faktisk virkede det som om, min IQ faldt en del point i de timer, jeg ikke selv husker. Som om jeg var en helt anden elev. Jeg kan først huske noget igen fra omkring 16-tiden da jeg kommer hjem fra skole. Hvad jeg har lavet i timerne 14-16 (fri fra skole), skal jeg ikke kunne sige, idet jeg har gået fra skolen selv. 2) Dette er en weekend, hvor jeg intet kan huske fra omkring fredag aften til søndag morgen. Jeg har ingen idet om, hvad jeg har lavet, eller hvor jeg har været. Jeg har, åbenbart (siger mine venner), været til en fest, hvor jeg har drukket mig meget, meget fuldt. Dette KAN jo give blackouts, men jeg har aldrig hørt om nogen, der har mistet halvanden dag. Jeg har åbentbart, til denne fest, været voldsom, voldelig og meget vred. Mine venner har sørget for, at jeg kom hjem og sov. Hele lørdag er væk, og jeg har ikke været hjemme. Min mor spurgte søndag, om jeg havde hygget mig hos A (en veninde) - men jeg husker intet om at have været hos hende. Hun siger også, at jeg ikke har været hos hende. Hvor jeg har været, står uklart for mig. Men jeg har brugt omkring 200 kroner (siger netbank) i forskellige butikker (bager, musikbutik, fastfood, og dagligvarer). Jeg husker det ikke. Husker kun, at jeg vågner op søndag i min egen seng, med alt tøjet på, og et blåt øje. Måtte lyve for min mor. Jeg ved det lyder helt usandsyneligt det her. Det gør det også for mig. Jeg er meget bange, for disse oplevelser er begyndt at tage til (gået fra omkring 1 hver-hveranden måned, til omkring en-tre om ugen). Det skræmmer mig, og folk i byen er begyndt at kigge underligt til mig. Min mor er begyndt at udspørge mig om en masse ting, jeg ikke selv kan svare på. Der bliver selvfølgelig ikke troet ret meget på mine forklaringer om det hele, fordi det lyder så underligt. Kan jeg være ved at blive sindssyg? Er jeg psykotisk (har googlet dette, men det passer jo ikke helt?) Kan I ikke please hjælpe mig? Føler mig virkelig underlig, forvirret og bange. J.
Hej J.
Jeg er rigtig glad for, at du har valgt at skrive til brevkassen, for du har brug for hjælp, så du ikke længere skal gå rundt og føle dig bange, forvirret og frygte at du er ved at blive sindssyg.
Det lyder rigtig ubehageligt, at du oplever periode, som du ikke kan huske, og jeg vil gerne forsøge at hjælpe dig med at finde ud af, hvad du kan gøre.
Jeg kender ikke hele din historie og derfor kan jeg ikke svare dig på, hvorfor du oplever episoder, hvor du intet husker, men som du selv siger, så lyder du ikke umiddelbart psykotisk. Det jeg i stedet for tænker på er, om du måske har oplevet noget, som gør dig ked af det?
Hvis man har oplevet noget voldsomt eller der er noget som man er rigtig rigtig ked af, så kan psyken få os til at ”glemme” det – simpelthen fordi det gør for ondt at tænke på. Og jeg tænker lidt på, om det måske kan være sådan noget som gør, at du oplever perioder hvor du intet husker?
Det er vigtigt at du finder ud af, hvorfor du oplever de her episoder, og det tror jeg, at du har brug for hjælp til. Hvis du overhovedet har mod på det, så synes jeg, at du skal vise din mor det, som du har skrevet her i brevkassen. Fortæl hende, at du har brug for hjælp. Og sammen synes jeg, at I skal snakke med din læge om det. Jeg synes, at I skal snakke med lægen, fordi han/hun kan undersøge dig, for at tjekke om du er sund og rask – og fordi han/hun kan sætte dig i forbindelse med en psykolog, hvis ldu måske har brug for at snakke om noget som gør dig ked af det.
Hvis du ikke føler, at du kan fortælle din mor om det, kender du måske en anden voksen, som kan går med dig til lægen? Ellers er det vigtigt, at du selv ringer og får en tid - du kan finde telefonnummeret på dit sygesikringsbevis.
Det kan være en god idé, hvis du printer det som du har skrevet her i brevkassen og viser det til lægen. Du beskriver nemlig rigtig flot, hvordan du har det og på en sådan måde, så lægen kan forstå, at du har brug for hjælp.
Det er flot, at du har skrevet til brevkassen og jeg håber, at du kan finde modet til også at få snakket med din mor om det, så I sammen kan snakke med lægen. Det er vigtigt, at du får hjælp til at få stoppet dine ”hukommelsestab”.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Og du skal vide, at du altid er velkommen til at kigge forbi
chatten her i Cyberhus.
Held og lykke
De bedste tanker
Marianne