Hvor meget?

brevkassespørgsmål

Hvor meget?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 2 måneder siden

Hey .. Vil sammen med en ven starte et "firma", (er 13), men vi er i tvivl om hvor meget vi højst må tjene - og om vi overhovedet må tjene noget? Pengene vil gå ind på min konto - og jeg har frikort hos SKAT - så..? :)

Svar: 

Hej med dig..

Det lyder bare spændende, at du sammen med din kammerat, har lyst til at starte jeres eget firma. Og jeg kan godt forstå du spørger, fordi det er ret indviklet, men jeg vil gerne prøve at forklare lidt af det.

Det er faktisk ikke lovligt at starte og eje din egen virksomhed før du bliver 18 år.

Men måske har du alligevel hørt om nogen under 18 år, som har deres egen virksomhed. Der kan være lidt forskellige måder at gøre det på, men tit er det en voksen som er registreret som ejer og som så har ansat barnet.

Når barnet er ansat kan du få udbetalt løn og så har du ret i, at du kan bruge dit frikort, hvor du kan tjene ca. 10.000 kr. uden at betale skat.

Når du så bliver 18 år, så kan du blive ejer af firmaet og dine forældre kan trække sig ud af det. Hvis det er dem så har stået som ejer, fordi det kan også være en anden voksen.

Men nu skal du høre..jeg ringede faktisk til Skat.dk, fordi jeg vidste det faktisk ikke og så snakkede jeg lidt med dem. Det er dem der ved alt om det her med at starte sin egen virksomhed og hvad man kan gøre, hvis man er under 18 år. De sagde til mig, at du skulle tage fat i dine forældre og så bestille en tid hos dem. Så kan de forklare det hele og endnu vigtigere, du kan forklare lidt mere om hvilken slags firma det er og hvad du gerne vil lave.

Så det bedste er helt sikkert, at få snakket med dine forældre først og så snak med skat. Du kan finde deres telefonnummer her på deres hjemmeside.

Kan du have det godt

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program