Anoreksi.

brevkassespørgsmål

Anoreksi.

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 7 måneder siden

Hej! Jeg har et stort problem. Jeg er en overvægtig pige, og jeg mener VIRKELIG overvægtig. JEg overspiser og har det ret svært. Min mor har for over 4 måneder siden, prøvet at slå sig selv ihjel. på grund af en masse falske datingprofiler og regninger hun har holdt hemmelige. Så huset blev sat på tvangsaktion, så nu er vi flyttet. Men jeg føler at jeg er kommet over det. Nå, men jeg har læst på internettet at anoreksi er en god måde at slippe af med overspisningen. Jeg har overvejet det grundigt, men jeg kan bare ikke. Jeg har prøvet de normale og fornuftige måder at tabe sig. Men det har aldrig virket. jeg har virkelig et problem. kram den overvægtige pige.

Svar: 

Hej med dig

Det er rigtig godt du skriver når du har det svært.

Jeg vil dog starte med at fortælle dig, at anoreksi er en livsfarlig sygdom, og det er absolut ikke noget du skal overveje at begive dig ud i.

Men der er andre muligheder I forhold til dine problemer med din vægt. Jeg synes i stedet for du skal kontakte sundhedsplejersken på din skole. (Det kan din lærer hjælpe dig med) Hun vil kunne hjælpe dig i gang med det der er nødvendigt for dig og forklare dig om de bedste måder at tabe sig på. Det kunne for eksempel være en god og sund kostplan.

Du skriver, at du er kommet over alt det med din mor og flytteriet. Det er godt at høre, fordi det har været en hård omgang kan jeg godst høre. Hvis du alligevel bliver ked af det eller synes det er svært alligevel, så er det meget forståeligt. Faktisk kan sådan noget godt sidde lidt i kroppen og det kan også gøre at du spiser for meget i perioder. Så derfor er det rigtig vigtigt, at du får snakket om det med nogle voksne som du stoler på. Det kan være en lærer på din skole eller en anden fra din familie.

Du er også meget velkommen til at skrive til os her på Cyberhus i chatten. Det er anonymt og der er åbent mandag til torsdag fra 14 - 19 og fredag fra 13 - 16. Her kan du både snakke med en voksen om overvægt og hvis du synes der er noget andet der er svært.

Med ønsket om et solrigt forår

Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program