Er der?

brevkassespørgsmål

Er der?

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 13 år 5 måneder siden

hej, jeg vil lige sige super fed brevkasse. alyså jeg er en pige på 12 år (næsten 13). som godt vil have en kæreste. men er der nogle gode råd til hvordan jeg skal få en? håber at i kan hjælpe mig.

Svar: 

Hej med dig!

Det er dejligt at høre at du synes det er en super fed brevkasse :)

Jeg kender ikke nogle super gode tricks til, hvordan du kan få en kæreste. Det at få en kæreste handler nemlig om, at blive forelsket, det er ikke noget man kan fremtvinge, indimellem sker det bare!

Måske har du lagt mærke til om der er en dreng du kender, som du særligt godt kan lide? Jeg tror, det er det allerførste du mærker, når du er ved at blive forelsket. Når du mærker det, kan det være en rigtig god ide at lære drengen lidt bedre at kende. Det kan du f.eks. gøre ved, at lave nogle ting sammen med ham, snakke med ham osv. Hvis du stadig rigtig godt kan lide ham, når du har lært ham bedre at kende, kan du overveje at fortælle ham, at du rigtig godt kan lide ham og spørge ham, hvad han synes om dig. Hvis han også kan lide dig, kan du spørge ham om I skal være kærester.

Hvis du har lyst til at spørge andre piger, eller måske drenge, om de har idéer til, hvordan man kan få en kæreste, er du meget velkommen til at oprette en debat her i Cyberhus. Det kan du gøre her.

Der er en dreng der har spurgt om lidt det samme som dig, nemlig hvad piger kan lide og hvordan man kan score dem. Han har fået en masse gode råd i debatten - dem kan du se her.

Jeg håber du har fået nogle idéer her, ellers er du altid velkommen til at skrive igen.

Sommerhilsner

Camilla

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program