øm knude
øm knude
Hej:) Jeg skriver fordi jeg har en lille øm "knude/knup" i panden der gør ondt når jeg rører ved den. Jeg har haft den i et par uger og har nu opdaget endnu et ømt punkt i hovedet. Hvad kan det være?
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål - jeg kan godt forstå du undrer dig, når der pludselig vokser noget i panden.
Det er selvfølgelig lidt svært, når jeg ikke kan se, hvordan den ser ud, men det første jeg umiddelbart tænker på, er at det nok er en bums, du har fået.
Bumser kan både være røde og hvidlige og de kan være til at trykke eller sidde mere indvendigt og ikke være til at trykke. Sådan en bums gør virkelig ondt og kan sagtens føles som en knude. Hvis man piller meget i dem, kan man risikere, at de bliver værre. Men den gode nyhed er, at de går over med tiden :-)
Hvis der går flere uger og der ingen bedring er, kan du jo altid gå op til din læge og få kigget på den.
Jeg håber du kan bruge mit svar og hvis du har andre spørgsmål, er du velkommen til at skrive herind igen.
Mange hilsner fra Mette