Tavshedspligt - Studievejleder

brevkassespørgsmål

Tavshedspligt - Studievejleder

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 12 år 3 måneder siden

Hejsa. Jeg skriver angående min studievejleder. Jeg har lige afsluttet gymnasiet, men der er noget jeg stadig undrer mig over, selvom jeg har afsluttet.. Min sidste halve år i 3g var en kamp for mig.. Jeg kæmpede med at beholde mine flotte karaktere og holde mit fravær nede.. Skolen lagde mærke til det og jeg skulle så snakke med min studievejleder.. Jeg fortalte hende lidt om mit problem, da hun fortalte mig, at hun havde tavshedspligt og alt dette vil forblive imellem os. Men det var en stor løgn!!! Vores gymnasium bruger lectio, hvor de fleste ting skrives ind.. En dag hvor jeg er hjemme hos min onkel(som også er lærer + studievejleder på gymnasiet) sidder jeg på hans Mac og han er logget ind på lectio. Jeg tænkte så på, hvad han som lærer kunne se af andre elevers lectio.. Så jeg går ind og finder mig selv!! Okay, her er min pointe.. Jeg blev ikke overrasket over, at skolens lærer kunne se mine manglende afl mm.. Men der er et ikon med studievejlednings note, den er tom når jeg selv er logget ind.. Men via min onkels kunne jeg læse noterne :o Der stod b.la. at jeg har det svært psykisk..At jeg er henvist til psykolog samtaler. At jeg har en begyndende spiseforstyrrelse og at jeg har en let depression.. Jeg er i chok.. Alt det fortalte jeg hende under fortrolighed!! Kan det virkelig passe at hun har ret til det??. Hun løg for mig. Tænk at alle lærere kan læse det inkl min onkel som sikkert allerede har. Håber i kan hjælp mig.. Stoler aldrig mere på folk som siger at de har tavshedspligt!! Kraam

Svar: 

Hej med dig..

Det synes jeg lyder som en rigtig træls oplevelse og jeg kan godt forstå du undrer dig over det her med tavshedspligten. Jeg synes også det lyder lidt underligt, at studievejlederen vælger at lave sine notater digitalt, hvor andre har adgang til det.

En studievejleder har tavshedspligt, men samtig har studievejlederen også underretningspligt. Det vil sige, at hvis studievejlederen vurderer at den studerende har det så svært, at der er brug for yderligere hjælp eller behandling, så skal studievejlederen lave en underretning til kommunen.

Men så skal Studievejlederen fortælle det til den unge.

I det her tilfælde handler det nok mere om, at studievejlederen har behandlet de oplysninger du har givet ret løst og det virker mærkeligt at studievejlederen vælger at skrive det der.

Normalt bliver personlige oplysninger behandlet meget fortroligt og sikkert, og derfor kan du generelt sagtens stole på folk der har tavshedspligt.

Jeg synes du skal være nysgerrig på hvordan tingene hænger sammen på dit gamle gymnasium. Jeg synes du skal ringe eller skrive til ledelsen på skolen og fortælle om det du har oplevet og om det kan være den rigtige måde at behandle fortroligtt og personlige oplysninger.

Måske er der en grund og en årsag til det, og en forklaring der også holder vand. Men det kan også være at de har brug for at ændre nogel ting i deres måde at arbejde på.

Måske kunne de være rart for dig at få svar på.

Og på den måde kan du jo hjælpe dem og de nye elever som har brug for en personlig snak med studievejlederen.

Håber det gav dig svar nok..

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program