Hej. For et eller to år siden begyndte det her lort. Min mor begyndte at slå mig, hev mig ud af sengen, råbte ad mig og sagde at jeg skulle hænges. Det har så gjort at jeg har været tæt på at begå selvmord, og jeg har forsøgt selvmord. I starten af august måned, tog jeg en overdosis piller. For at håbe om min mor opdagede det her, men det gjorde hun ikke. Hun var ligeglad, og gav mig en skål til at kaste op. Jeg kunne ikke spise noget, for dem jeg spiste kastede jeg op. Jeg havde det skidt, og dårligt. Mine søskende, dem elsker min mor. Hun passer dem godt, er søde mod dem, og giver dem alt. Hvis jeg er uvenner med min mor, eller bare sige et forkert ord så er det bare "Ud fra huset! Forsvind så!" MEN er det mine søskende, så er det bare en bild og rolig tone "Op på værelset." Jeg føler mig anderledes behandlet, og jeg er ikke den ældste eller yngste. Jeg skal altid blive gjort tilgrin, eller tales grmt bag ved mig. Mine søskende lyver min mor op i fjæset om mig, og beskylder mig for ALT. Er der en af mine søskende der kan fx. ikke finde ens mascara, så siger en af de andre "***** har taget den mascara!" Så er der sure blikker, og råb mod at jeg skal aflevere. I det værste tilfælde kan min mor godt finde på at tage min mobil, og råbe "Din mobil bliver givet til din papfar!" Jeg føler mig så meget en god had inden i, og bange, utryghed og alt det. Når jeg er sammen med de andre mennesker, såsom min socialrådgiver eller noget så er min mor bare den "søde" og passer ekstremt godt på mig. Hun smider ALTID mig ud af bagdøren, fordi hun gider ikke risikere at der er andre folk der skal se hende at smide mig ud, og råbe at jeg er grim, og skal hænges. Næsteen hver dag siger min mor at jeg skal springe ud foran motorvejen, og dø. Og at jeg hader hende, og alt det. Igår / FRedag den 7 september pjækkede jeg fra skolen, fordi jeg ikke gad igen. Så var det her mere en grim oplevelse IGEN, hvor min mor hev mig ud af sengen, slog mig - skubbede mig, kastede skoene efter mig og råbte at jeg var en lille luderunge der skulle dø. Hun skubbede mig mod et bord, der var skarp i spidsen. Jeg skreg så sygt, og knøb mig sammen i smerte. Jeg kunne ikke holde det ud mere, men hun var ligeglad. Hun hev mig over til trapperen, og råbte til den ældste storebror som var hjemme at han skulle bære mig. Men jeg ville forsvare mig selv, så jeg sparkede min mor. Min storebror gad jeg ikke, for han havde jo ikke gjort mig noget. Så råbte han t jeg var en dum tøs, der skullle altid ødelægge min mors liv. Jeg råbte at grunden var til at slå hende tilbage VAR selvforsvar, også spytter min mor mig på fjæset og siger "Ha? Selvforsvar siger du? DET ER FANDME IKKE SELVSFORSVAR! DU NYDER AT SLÅ MIG, OG SPARKE MIG! JEG HÅBER AT DU BLIVER SNART FJERNET MED DET SAMME!" Og jeg råbte tilbage "Mor, du skal tale pænt! Jeg bander normalt, og kalder dig en masser grimme ord men det gr jeg ikke! Jeg prøver at holde tonen, også råber du masser grmme ord? Er du ikke klar over at jeg ikke gider og bande?" - Min mor endte med t skubbe mig, også fik jeg et sår i ribbenbenene. Jeg blev smidt ud af huset, og jeg løbte over til skruet, hvor de gamle ting opbevars. Jeg græd, og græd. Min vrede gjorde at jeg smed alt ting ud, og ødelagde de masser af tingene. Senere om dagen blev jeg så godevenner min mor igen, men jeg gad ikke snakke med familien. I morges stod jeg op med en masser blåmærker, smerter i kroppen og så meget mere. Min mor har fleregange slået mig, tæsket og meget mere. Hun kan godt finde på at blive ved, imens jeg ligger og knyber sammen fordi jeg er bange. Hun kastede også engang skoene efter mig, og alt det her har så gjort at jeg er begyndt og skade mig selv. Jeg kan fx. skære i mig selv, og meget mere. Jeg overvejer pt. en selvmordsforsøg, såsom et reb ved halsen. Jeg magter ikke at leve mere, og min veninde ZIlan har kontakt min kommune om at hun er bekrymet for mig. De sagde til hende at jeg skulle ringe tilbage, eller gå over til dem. Problemet er at jeg er bange for at snakke i tlf, eller gå over til dem. Jeg hader at blive set ned på gaden, og meget mere. HVad er det jeg skal gøre? :/ ER Bange. og har lyst til at komme væk..