Fætter

brevkassespørgsmål

Fætter

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 12 år 1 måned siden

Jeg en dag var min fætter hjemme ved mig og han er 13 vi var alene hjemme vi sad på mit værelse jeg sad på min computer ligepluslig kunne jeg mærke en der begyndte at røre ved mig det var min fætter han begyndte at tage tøjet af mig jeg prøvede at skubbe ham væk han begyndte at bolle mig(pænt sagt<---) jeg synes det var ubehageligt men så kom han mer igang med det og så synes jeg det var dejligt hvad mener du var det forkert eller hvad men bagefter havde jeg det dårligt med det

Svar: 

 Kære 12-årige pige
 
Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du skriver til brevkassen og det er godt, at du tager det alvorligt, at du har det skidt med den seksuelle oplevelse med din fætter.
 
Jeg kan forstå, at du og din fætter har haft sex sammen og at du nu har det dårligt med oplevelsen. Det lyder som om din fætter tog initiativ til den seksuelle akt og at du blev presset til at være med uden mulighed for at mærke efter, om du havde lyst. Når man er 12 år kan det nogle gange være svært at mærke, hvad man har lyst til og hvad man ikke har lyst til, og det kan betyde, at man kan komme til at gå med til nogle ting, som man ikke helt kan overskue konsekvenserne af. Måske var det svært at sige fra overfor ham, fordi han jo er et menneske, du kender godt og som, formoder jeg, du er tryg ved.
 
Når et menneske, som vi er trygge ved, misbruger den tillid, vi viser, kan det være rigtig svært efterfølgende at finde ud af om det, der skete, var vores egen skyld eller om det var den andens. Vi har en tilbøjelighed til at vende ansvaret indad og bebrejde os selv, at vi ikke fik sagt fra. Og det er helt almindeligt. Men det er vigtigt at du ved, at det din fætter gjorde mod dig, ikke er ok og det er rigtig vigtigt, at det ikke sker igen.
 
Hvordan ville det være for dig, at du taler med dine forældre om episoden, og at du fortæller dem, at du faktisk har det dårligt med det som skete? Jeg tænker, at du ikke skal gå alene med oplevelsen, men faktisk få snakket om episoden. Ved at få snakket om det og få det ud i det åbne, kan du bedre sikre dig imod, at det sker igen. Det vil også være vigtigt, at der er nogen der får snakket med din fætter om, at det han har gjort mod dig, er forbudt og at ikke må ske igen. Hvis du og din familie kontakter socialforvaltningen i den kommune, hvor du bor, vil I have mulighed for at tale med en fagperson, som er vant til at snakke med unge, som har oplevet seksuel vold eller grænseoverskridende seksuel adfærd, så du kan få en professionel hjælp, ligesom der også er fagpersoner, der kan snakke med din fætter.
 
Jeg er glad for, at du har skrevet, og det er godt, at du kan mærke, at du har det dårligt med oplevelsen. Du viser, at du tager dig selv alvorligt, og det er det første skridt i retning af at få det bedre.
 
Held og lykke med at få snakket om oplevelsen.
 
De bedste hilsner
Lene

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program