Er ikke som de andre.
Er ikke som de andre.
Hej Cyberhuset, Jeg har her på det sidste følt at jeg ikke høre til nogen steder. Det skyldes rigtig mange ting, som jeg gerne vil tage op med jer her, da jeg næsten dagligt bryder ud i gråd og føler jeg må give livet op.. For det første, synes jeg selv at jeg er alt for tyk, grim, utiltrækkende osv. Jeg bliver snart 15, er 1.66 høj og vejer 68 kilo, og det er selvfølgelig alt for meget. Min mor og far er skilt, og ovre hos min far besluttede de sig for, at vi alle sammen skulle tabe os. Jeg følte mig rigtig motiveret til at starte med, tabte også fire kilo, men har nu taget dem alle på igen, da jeg synes det er svært at holde det ovre hos min mor, fordi hun ikke servere 'slankemad', men almindelig mad. Hun synes nemlig ikke at det er rimeligt at han har sat de krav til mig, men selvfølgelig prøver hun at hjælpe. De har dog en ret slem fortid, og har rigtig svært ved at snakke sammen, da det tit ender med at de bliver endu mere uvenner, og så derefter kan de ikke holde ud at høre om hinanden. Jeg føler at min far synes jeg er fed, og er flov over mig. Jeg elsker min far rigtig højt, men har aldrig haft det tætteste forhold til ham. Jeg tør ikke tage over til ham i weekenderne, fordi jeg er bange for at han vil blive skuffet når jeg siger at jeg ikke har fået løbet og spist rigtigt. Jeg føler mig generelt bare virkelig grim og fed, det er ikke til at holde ud. Derfor har jeg bestemt, at jeg vil sulte mig selv. Min krop fortjener smerte, og jeg vil så gerne være pæn og tynd når jeg skal starte på gymnasie til sommer. Det er nemlig også sådan, at jeg ikke føler jeg har nogle tætte veninder. Jeg har i det sidste halve år været rigtig vild med bandet one direction, og når folk nævner mig over for andre, siger de alle "Nårr, hende der der er skudt i one direction".. Jeg føler det gør mig til en taber at jeg har nogle idoler, da ingen andre jeg kender har det sådan eller synes det er normalt. Jeg er gode veninder med alle fra min klasse og alle jeg kender, men mine to hidtil tætteste veninder ser jeg ikke så meget mere. Den ene har nu droppet mig for en der er mere populær end mig, og den anden ser jeg aldrig mere, og vi er faldet fra hinanden. Jeg har ingen jeg kan komme hen til i frikvarterende, og ingen til at fortælle mig at jeg er perfekt som jeg er. Faktisk er hende der droppede mig begyndt at få mit selvværd rigtig langt ned. Jeg føler nu kun, at jeg kan være mig selv og være tryg når jeg er på nettet og "være sammen" med one direction, og det gør mig selvfølgelig bare endnu mere mærkelig. Jeg ved ikke hvorfor, men i lang tid har jeg virkelig været afskyet af min mor. Jeg får lyst til at brække mig ved bare den mindste ting hun gør, fordi hun er så ulækker. Jeg har et rigtig tæt forhold til hende, og jeg elsker hende og min far mere end noget andet. Jeg ved ikke hvorfor jeg føler sådan, for har det jo ikke rart med det. Min søster og jeg skændes også konstant, og hun hader mig også. Så er der den her dreng der går en klasse under mig, som er rigtig sød, og vi skriver hele tiden sammen, men nu føler jeg at jeg ikke tiltrækkes af ham længere, og jeg ikke fortjener ham. Hvorfor skulle jeg blive kaldt smuk?! Jeg føler bare at jeg forværre tilværelsen for rigtig mange, og jeg har det især svært med min vægt. Hvordan skal nogen dog kunne elske mig?! Godt nok ville stort set alle sige, at jeg er en vildt positiv og glad person, der er flittig i skolen og får gode karakterer, men som sagt, så har jeg det langt fra lykkeligt, jeg hader mig selv, og jeg har ikke nogen der kan lide mig. Hjælp! Hvad skal jeg gøre?
Hej med dig…
Jeg bliver lige nød til at rose dig rigtig meget her i starten af mit svar, fordi jeg synes simpelthen det er så stærkt af dig, at du på den måde kan beskrive og forklarer hvordan du har det. Det betyder også, at jeg bedre kan forstå dig og give dig et svar du måske kan bruge.
Du stiller nogle meget præcise spørgsmål om ”hvordan nogle skal kunne elske dig?” ”Hvorfor jeg blive kaldt smuk?” Og Hvad skal jeg gøre?” Dem vil jeg rigtig gerne svare dig på, men jeg bliver nød til at skrive noget andet først, så mine svar giver mening.
Og for at gøre det mere overskueligt, vil jeg prøve at dele mit svar lidt op, og vil starte med det du fortæller om dine forældre, fordi jeg tror det er ret vigtigt.
1. Dine forældre.
ud fra det du skriver, så lyder det til at du er lidt klemt mellem din mor og far. For eksempel vil du gerne smide et par kilo og var startet på noget med din far, men som din mor ikke synes var okay. Og det er slet ikke nemt, når far og mor er skilt og ikke snakker så godt sammen.
Du fortæller, at du har en følelse af at din far synes du er fed og er flov over dig, og det er en svær følelse at gå rundt med, specielt fordi du elsker din far. Og lige nu har du det svært med din mor, du skriver at du afskyr hende. Nu kender jeg dig ikke så godt, men jeg har en fornemmelse af de ting du føler med din far og mor hænger sammen med hvordan du har det inden i og det her med at du ikke føler dig smuk nok eller at nogen vil kunne elske dig.
Det er vigtigt at du føler dig accepteret og elsket som den du er derhjemme og det tror jeg også dine forældre gør, men det er ikke det du føler lige nu. Så jeg tror det er her du skal starte med at gøre noget.
Jeg synes det er vigtigt du for fortalt din far, hvordan du har det. Ja, meget af det du skriver her, fordi ud fra det du fortæller, så tror jeg at han også elsker dig og vil støtte dig, hvis du gerne vil tabe dig et par kilo. Da han foreslog at I alle sammen kunne tabe jer lidt på samme tid, tror jeg ikke det handlede om at han var flov over dig eller elsker dig mindre. Måske har han faktisk mærket på dig, at det betød noget for dig og så gerne vil hjælpe dig på den måde.
Jeg tror det ville være en stor befrielse for dig, at finde ud af at din far elsker dig lige meget hvordan du ser ud og at han vil støtte dig, hvis du selv gerne vil gøre noget anderledes i dit.
Jeg synes også det er vigtigt, at du får snakket med din mor, fordi måske er din mor bange for at du tænker for meget på din vægt og at det kan udvikle sig til noget som ikke er sundt for dig. Fx at du vil sulte dig eller skade din krop på en anden måde. Og det vil heller ikke løse nogen ting. Måske kunne det være en ide, at du og din mor snakker om hvordan hun kan støtte dig i at tabe dig et par kilo og hjælpe dig med at føle dig tilpas med din krop. Det kunne både handle om en sundere mad og måske lidt motion med noget som du synes er sjovt. Men udover det, så tror jeg også det ville være rart, at du føler hun støtter dig. Måske kunne det ændrer på den følelse du har lige nu.
Hvis du ikke kan overskue at få det sagt, så synes jeg simpelthen du skal vise dem det du har skrevet til mig, for du skriver det hele meget præcist.
2. ”Jeg føler mig generelt bare grim og fed”
Det skriver du egentlig flere steder og jeg kan godt mærke, at det lige nu er ret svært for dig. Samtidig skriver du også mange ting, som tegner et meget positivt billede af dig. For eksempel skriver du, at du er gode veninder med alle i klassen og at der er en dreng der vist er lidt vild med dig. Du er åbenbart også positiv og flittig pige.
Og ud fra dit brev, fornemmer jeg også en pige som tænker over tingene og som er meget god til at se ind i sig selv. Så alle de her ting er meget positive ting, men det kan være svært at mærke, hvis følelsen inden i fortæller noget andet.
Jeg ved at det kan være rigtig svært at leve med et par forældre som er skilt og som ikke snakker så godt sammen. Og jeg tror det er en af grundende til at du ikke kan mærke alle de gode sider i dig. Samtidig virker det ikke til, at du snakker så meget med dine forældre om hvordan du har det, eller har fået hjælp til at klare alle de følelser du har inden i. Er det rigtigt?
Hvis det ikke er så nemt derhjemme og man har nogle tanker og følelser som man ikke for snakket om inden i, så kan de bygge sig store og fylde rigtig meget. Efter et stykke tid kan det gå ret ondt og man begynder at tænke dårlige ting om sig selv og måske kan du genkende det.
Jeg har en fornemmelse af, at hvis du snakker med dine forældre og fortæller dem sandheden om hvad du tænker og hvordan du har det, så kan du mærke en positiv forskel. Men jeg synes også det kunne være en god ide at prøve at snakke med andre og i første omgang vil jeg faktisk råde dig til at prøve vores chatrådgivning, fordi her kan du anonymt chatte med en voksen. Måske ville det bare være rart for dig at opleve en voksen der vil lytte og respektere dig, men måske kunne I også sammen finde flere ideer til hvordan du kan arbejde videre med at få det bedre inden i.
Jeg synes også du skal overveje om der var en sød lærer som du har det godt med, fordi nogel af de andre tanker handler om skolen og veninderne. En lærer er vant til at snakke med unge, også om meget personlige ting og måske kunne det også være rart for dig.
3. Veninderne og den her dreng..
Jeg kan sagtens forstå, at du bliver påvirket af, når to veninder glider ud af dit liv. Gode veninder kan fylde rigtig meget og hvis venskabet slutter, så kan man føle sig helt alene i verdenen. Men du skal også vide at det tit sker, og sker for alle mennesker. Jeg tror tit det handler om at man for lidt forskellige interesser, møder nye mennesker og måske bare er klar til at prøve noget nyt. Det sker specielt i din alder, fordi der sker så meget.
Så ja, det er aldrig rart og det er fair nok at det fylder meget lige nu. Jeg tror jeg vil råde dig til at fokuserer lidt på de veninder du har i klassen og tænke, at der er andre derude der kan udvikle sig til at blive rigtig tætte venner. Du skriver også at du skal starte i Gymnasiet næste år og så sker der en masse nyt og du vil møde en masse spændende mennesker. Der ligger sikkert også nogle dejlige venskaber og venter på dig.
De lyder lidt dejligt, det der med drengen og han synes åbenbart at du er både smuk og dejlig. Om du skal fortsætte med ham eller ej, kan jeg nok ikke fortælle dig, fordi det skal du jo bestemme. Men jeg synes du skal prøve at gemme på det gode i den oplevelse. Et eksempel på at der er nogen der synes du er rigtig dejlig.
Jeg kan godt forstå, at det er svært helt at give slip og lade ham elske dig, når du ikke selv mærker at du er god nok til at blive elsket, men måske kan det hjælpe dig lidt på vej.
Nu blev det en hel stil det her og jeg håber ikke det blev alt for langt for dig.
Det sidste jeg vil skrive til dig er, at jeg synes du skal overveje 3 af de ting jeg har skrevet. Og det er samtidig også svar på de tre ting du præcist spørger om og som jeg skriver i starten:
1. At grunden til at du ikke føler dig god nok eller smuk nok, måske hænger sammen med dit forhold til dine forældre.
2. At du skal have meldt ud over for dine forældre, fordi det lyder lidt til at I kunne få en god snak om det.
3. At du skulle prøve at få snakket med et par andre voksne
Jeg tror den følelse du har inden i kan blive til en god følelse og jeg synes det er så stærkt, at du er startet med at gøre noget ved det. Fordi det fortjener du.
Jeg håber alt det bedste for dig..
Venlig hilsen
Erroll