Træt af livet
brevkassespørgsmål
Træt af livet
Hej. Min mor er begyndt en gang imellem og komme i den her mærkelige tilstand hvor det virker som om hun nærmest er fuld, hun kludrer rundt i ordene og kan ikke rigtig styre sine bevægelser. Men hun drikker ikke altid inde det sker, hun var vidst været til psykolog. Og det har vidst noget at gøre med at hun er utilfreds med sit liv/karriere erhvervsmæssigt.. og det tager ret hårdt på hende, jeg har før snakket med hende når hun ikke var i tilstanden men det var ekstremt svært, for nu var man jo lige så glad for at hun ligesom var "normal" men jeg fik snakket med hende, og hun var bestemt ikke glad for at snakke om det. Siden det kom "tilstanden" ikke i lang tid, men den er begyndt at komme tilbage, og den er der altid i perioder - og det er virkelig forfærdeligt! Jeg har snakket med min søster om det, og vi er begge kede af det.. min søster oplever det dog ikke så ofte som mig da hun er flyttet hjemmefra. -Og nu er jeg nået til det punkt hvor jeg bare kan grine af det, men efterfølgene græder jeg altid. Der er frygteligt, og det har også gjort at min barndom ikke var den bedste, jeg måtte tidligt tage ansvar og blive voksen. Og skulle gå og holde øje med at ens mor ikke går nogen steder når hun er i "tilstanden" er mildest talt en pest, det gjorde det også ekstremt svært få mig at få kammerater med osv med hjem. Jeg vil bare gerne have et svar, ikke at jeg forventer i kan give mig det? Men har i en idé om hvad det kunne være? Hvad jeg i min situation skal gøre? Jeg er sindssyg træt af det.
Svar:
Hej med dig
Tak for dit brev til brevkassen. Jeg kan godt forstå at du er træt af at du ikke altid kan regne med din mor, og det lyder hårdt at du tidligt har måttet tage ansvar i barndom. Jeg vil prøve om jeg kan hjælpe dig med dine spørgsmål..
Du spørger hvad det kunne være, som gør at din mor er sådan. Det er rigtig svært at svare på, når jeg ikke selv kan snakke med hende eller se hvordan hun opfører sig. Men du skriver at hun vist har været til psykolog, og jeg sidder og tænker at jeg håber, hun stadig går til det, for på det du skriver, lyder det til at din mor har nogle ting hun kæmper med lige nu, som jeg synes er godt hvis hun får hjælp til, så det ikke går ud over dig og resten af familien.
Du spørger også hvad du i din situation skal gøre. Jeg synes det er godt at du har prøvet at snakke med din mor en dag, hvor hun ikke var i tilstanden – selvom jeg godt kan forstå det var svært, fordi det var rart når nu hun lige var ”normal”. Men jeg synes alligevel det er det rigtige at gøre, selvom du kan mærke hun ikke er glad for at snakke om det. Jeg tænker det vigtigste bare er, at du får sagt at du synes det er rigtig ubehageligt, når hun er sådan og at du ikke helt ved hvad du skal gøre. Måske kan du opfordre hende til at fortsætte hos psykolog, og måske kan I snakke om hvordan hun tænker du skal reagere, når hun er i den tilstand...
Jeg kan ikke læse ud fra det du skriver, om du bor helt alene med din mor, eller om din far også bor der. Hvis han gør, så synes jeg du skal tale med ham om det også, så du måske kan finde støtte hos ham, de dage hvor din mor er i hendes tilstand. Hvis du bor helt alene med din mor, vil jeg foreslå dig at snakke med en lærer på din skole, som du har det godt med. Din lærer kan hjælpe dig med at få talt om de ting der er svære, plus han/ hun kan også hjælpe dig med nogle muligheder for at få hjælp til at få det til at køre bedre derhjemme.
Jeg håber du har mod på at tale med din mor noget mere om hvor svært det er for dig, på hendes gode dage – så hun kan blive lidt mere opmærksom på det, og jeg håber også at du vil tale med en anden voksen; din far, en lærer eller en helt tredje voksen, du har det godt med – så du kan få noget støtte og råd til, hvordan du skal klare hverdagen, når din mor har de svære dage.
Jeg håber du kunne bruge mit svar, og ellers skal du vide du altid er velkommen på chatten til en snak eller til at skrive igen.
Mange tanker fra Heidi
Relateret indhold
skole og selvtillid.
Hej. Jeg vil godt Erroll for en god besvarelse på mit seneste spørgsmål. Og jeg føler jeg kan bruge det meste til noget. Jeg har lidt kommentarer omkring et par af emnerne fra mit tidligere brev. Fodbold: Det er noget mærkeligt. Jeg savner det og så alligevel ikke. Jeg savner meget det sociale...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
Føler mig ikke god nok
Jeg er en pige på 16 år. Jeg har det rigtig svært med mig selv, og er nogle gange inde i perioder, hvor jeg virkelig bare ikke kan se meningen med livet. Jeg ved det lyder alvorligt, men jeg ved ikke hvorfor jeg har det sådan. Jeg har et godt liv, gode venner, en fantastisk familie og er god i...
Kirsten fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
bider mig selv?
Hej brevkassen Det er svært at forklare hvad der er galt med mig. Jeg er min egen modsætning. På den ene side set er jeg en meget glad, omsorgsfuld person, som har masser af selvtillid, og sætter mine venner frem altid før mig. Men det er bare en facade, en facade jeg virkelig elsker og ikke vil...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
