Psykisk terror derhjemme
forumspørgsmål
Psykisk terror derhjemme
#
Se relateret indhold
Kategori NY:
Inderst inde
Jeg er næsten lige flyttet ind til min mor, jeg har boet der i godt 3 måneder nu. Det er forfærdeligt, hun kører nærmest en psykisk terror mod mig.
Forleden dag "smed hun mig ud", hun sagde til mig at hun syntes jeg var irriterende og stressende at have boende, jeg kan jo ikke rigtig bare lige finde et andet sted at bo. Selvom jeg ihærdigt prøver at finde et sted for mig selv, da jeg selv bliver stresset og depressiv af at bo med hende.
Hun skal hverdag fortælle om hvor hårdt hendes liv er, hun skal hele tiden snakke om alle de penge hun ikke har, hun skal bare hele tiden fortælle mig om hvor hårdt hendes liv er.
Jeg er godt klar over at det er hårdt at være hende, men det bliver for meget at skulle være "den gode veninde" over for hende, hvilket jeg først og fremmest ikke vil være, men jeg gider ikke rode med hendes problemer. Jeg har nok i forvejen!
Min mor er også alkoholiker, den der smug alkoholiker. En gang i mellem er hun fuld og endnu værre at være sammen med, så er det utåeligt at være hjemme. Hvergang hun er fuld, er jeg nærmest hendes mor, jeg gider ikke bo hjemme for at være hendes mor. Jeg gider ikke bo hjemme ved hende for at bekymre mig om hvornår hun drikker igen, eller om hun klarer det hele økonomisk.
Det værste er at hun hele tiden ændrer mening og humør, omkring det at jeg skulle ud af hendes lejlighed er ligepludselig ikke noget man snakker om mere, hun syntes jeg skal vente. Jeg kan ikke bo med hende, jeg kan ikke holde til den her terror hun kører mod mig. Det at jeg hele tiden skal forholde mig til alt hendes lort, ærlig talt. Det er et helvede!
Relateret indhold
Er det tid til at slå op?
Hej, jeg er en dreng på 18 år, som har været sammen med min kæreste i 2 år, og jeg er bange for at jeg ikke har de samme følelser for hende længere. Det er sådan at jeg holder meget af hende og ønsker hende det bedste. Min kæreste er et år ældre end mig. Jeg har ikke snakket med hende om det, da...
Signe har svaret på dette spørgsmål
hvad er det galt med mig?
Hej
Jeg er en pige på 18 år.
Jeg har et spørgsmål, om behov for noget hjælp eller om det bare er mig..
For at sige det ærligt mit liv er noget rod, her i sommerst blev jeg uvenner med min far og han smed mig ud hjemmefra, på det tidspunkt var jeg 17år. Jeg boede hos en af...
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Tænker konstant på at stikke af
Jeg er en pige på 14 år, og jeg lider af en depression, selvskadende adfærd og i nogle perioder, selvmordstanker. Jeg er for ikke så mange dage siden stukket af (mødte ikke op i skolen) og løb ud i en skov nær min skole, hvor jeg havde voldsomme selvmordstanker. Jeg havde planlagt mit...
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Kommentarer
Ved ikke hvor gammel du er, men har du overvejet efterskole? for at komme lidt væk.
Jeg er lige blevet færdig på efterskole, det var rigtig godt at komme væk hjemmefra. Men det hele tiden at skulle være underlagt en autoritet irriterede mig, og det er vel også det jeg er nu.
Jeg ved hvordan du har det. Jeg bor ved min mor og har det rigtig godt der. Men hver anden weekend er jeg ved min var, og han er 40 men tror han er 20. Han tror han er min ven og ikke min far. Han taler hele tiden om at han knalder damer der er meget yngre ind ham, og siger jeg er jaloux. Han drikker også, og det går mig syg at tænke på. Jeg har en lillesøster og lillebror (de er 12 og 6) og når vi er ved ham føgler jeg at jeg skal være den voksne, selv om at jeg kun er 14. Det tager rigtig hård på mig og vil meget gerne ha hjælp!.
Håber det hjælper at du ikke er den eneste, og held og lykke. ;)
Ønsker dig alt godt.
Jeg forstår godt hvordan du har det.. Jeg bor i plejefamilie og har gjort det i halvandet år nu, men er hos min mor hveranden weekend. Hun kører ogs på mig psykisk, især når hun er meget træt og stresset (som hun er det meste af tiden) så skal jeg hele tiden høre hvor hårdt det er, og på en masse negativt. Og siger jeg fra fordi det bliver for meget at høre på, så får hun pludselig vendt det til at det er mig der er negativt, og begynder at kalde mig dum, og siger "uuh du har det hårdt var?" og en masse ting som kan give mig skyldfølelse, som at jeg er dum og alt sådan noget, og flere gange har hun bedt mig smutte og ikke komme tilbage.. Jeg er efterhånden ved at lære ikke at tage tingene så langt ind, fordi jeg ved hun gør det fordi hun er presset. Men derfor er det stadig ikke sjovt når det er ens mor..
Jeg synes at du skal finde en voksen. Fx en lærer, din socialrådgiver eller en anden og søger hjælp!
Hej. Jeg læste lige dit oplæg og m. Sige. Jeg kender det alt for godt.
Det hårdt at. De. Skal sidde og tale om hvor hårdt de. Har det når de ikke selv kan forstå hvor hårdt det. Er for os når de er sådan over for os.
Og tro mig jeg ved hva du går. Og. Oplever.
Jeg er blevet slået,sparket, kvalt, offenligt ydmygt. Fået smadret ting til over 3000. Set min mor blevet slået..blevet jaget af min far i bil, gemt mig sammen med mim mor. For ikk. At blive set.
Boet på hoeller for at ikke at blive fundet. Boet på to forskellige krisecentere. Min far. Har intet arbejde. Som sådan udover at tolke 2-4 gange pr uge, og udover det er han en drukbolt. Min mor har to jobs for at tjene penge, så viver meget sjældent sammen. Jeg er enebarn..
Og det som har hjulpet mig er psykolog, tal med skolen Du går på om de ikke har en mentor Du kan snakke med so. Evt kan stille dig videre, ellers vil jeg ihvertifal gør. Alt for at hjælpe dig. Knus og kram.
Prøv TUBA hvis du vil snakke om at din mor drikker. De har en chat ligesom den her på Cyberhus. Forskellen er bare at de kun snakker med folk der har forældre der drikker.
Tilføj kommentar