Hej..

Vi kan jo ikke rigtig sige om du skal slå op med ham eller ikke . Du skal lytte efter dit hjerte. det år der hvor i kom sammen det var godt nok lang tid, og er glade for du skriver i var lykkelig. jeg vil gerne fortælle dig en historie fra mit eget liv, det ernæsten det samme som dig.

jeg gik i 8 klasse på efterskole, fik en kæreste. jeg tror vi var sammen 7 måneder så slog han op, så kom vi sammen igen, så slog han op også kom vi sammen igen. vær gang vi ikke var kærester svinet han mig nærmest til. jeg var ikke god nok til noget. han sagde hele tiden at jeg var syg, ja jeg var syg og jeg blev mere syg af at være sammen med ham til sidst. men jeg turde ikke slå op med ham. for jeg kunne jo godt lide ham. og jeg troede aldrig jeg ville komme over det. nu sidder jeg her og det er over et år siden. jeg er blevet skræmt af at være sammen med drenge. så jeg hader at være sammen med drenge efter det vi oplevet sammen. det er mine meen efter .

men du skal virkelig tænke på dig selv først, hvis du ikke føler nok for ham så slå op. du vil blive ked af det i starten. men husk på du er ung og der er mange andre dreng derude. og man behøver heller ikke have en kæreste. for ham skal man kunne lide.

håber du tager den rigtig beslutning.

Julekram Felicia

Hey.

Har skrevet nogen råd til dig igår tror jeg, jeg synes bare det er mærkeligt at det ikke er kommet op. Men hvis du ikke for svaret i morgen, altså hvis det ikke kommer frem, vil jeg gerne give dig et nyt et.

Kram Felicia.

Hej!..

Nu er jeg jo ik dig, og usikker på hvad du må føle. For dette er jo altid forskelligt. Jeg har oplevet nogenlunde det samme.;

Jeg mødte ham da en af mine rigtig gode veninder og jeg var ude og spise i Kbh alene. Han kom forbi med sin søster fordi de skulle købe et eller andet. Han fik øje på cille (som jeg kalder min veninde) han hilste og satte sig ved os mens familien gik hjem igen. Vi blev rigtig gode venner og jeg var sikker på det var kærlighed ved første blik.

resten ad tiden er lidt ligemeget...

Vi har nu kendt hinanden i to år. I starten var vi meget sammen hos hinanden. Vi kom sammen i et halvt år. Og var stadig rigtig glade for hinanden. Men en dag, efter jeg havde været i bad fik jeg en meddelelse  fra ham, jeg gik ud fra han ville sige hej. For vi bor et godt stykke fra hinanden. Så han sms'er ret tit. Men da jeg åbnede den stod der at han var nødt til at slå op og cutte vres kontakt fuldstændig. Fordi hans forældre syns at emoer er overdrivende. Og de troede jeg bare var kærste med ham for at have trøst ved mig når jeg skar i miq selv eller noget.. Jeg blev helt vildt ked og der gik ik et eneste sekung hvor jeg ik tænkte på ham, eller savnede ham. Men da vi gik til ferie(kan ik huske hvad for en) stod han og ventede på mig. Han kom og sagde at han havde forklaret hans forældre at jeg kun lignte en emo. Men at jeg kun var ked af det når jeg ik var sammen med ham. Men efterhånden er vi kommet meget op at skændes. Og han har kaldt mig luder, og bagtalt mig til en af hans venner. Men senere hen skrev jeg til ham, og han skrev han fortrød alt hvad han nogensinde havde gjort ved mig. Her de seneste to måneder har vi været venner/hinandens flirt, men vi snakker meget koldt til hinanden. Og svarer sjældnt til hinanden..

Men det som jeg gjorde og det jeg synes du skal gøre er, at forklae ham at du ik kan bestemme dig. Jeg tænker lidt om du havde overvejet muligheden ved at spørge om i kan være nære venner?

hvis der er mere, så skriv endelig. Hilsner Angel

Hej.

først og fremmest er det bare ikke okay at han sender nogle efter skolen efter dig, kalder dig luder osv. og faktisk kan jeg ikke forstå hvorfor du ikke bare droppede ham der?

Men du skal stille dig selv spørsmål. f.eks. "Savner jeg ham, eller savner jeg en kæreste?" Hvis du virklig var glad for ham ville du ikke spørge om du stadig kan lide ham. hvis du stadig var glad for ham ville du ikke skrive herind medmindre du var en lille smule usikker, men det lyder som om du er meget usikker. mit råd er; drop ham. han er ikke det værd, og han respektere dig ikke.

Hvad er det du savner ved ham? savner du f.eks. at han er god at snakke med - Ja, så kan i måske nøjes med at være venner. savner du en at kysse, er det måske ikke lige ham du vil bare gerne have en at kysse. det syntes jeg du skulle tænke over, men self. er det ikke noget vi skal bestemme, og jeg tror også du egentlig selv ved hvad du vil, du vil bare ikke indrømme det.

hvorfor du ikke vil indrømme det ved jeg ikke men der er en grund siden du skriver herind! er du bange for at han skal gøre dig fortræd eller kalde dig nogle grimme ting? Drop ham!

Er du bange for at HAN skal blive såret? Drop ham, han viser dig ikke respekt, han har fået en chance!

er du bange for at komme til at savne ham igen? Spørger dig selv om det er HAM eller en kæreste du savnede dengang i gik fra hinanden. mine bedste råd til dig.

Hilsen B aka lou

Hejsa.

jeg har præcis det samme problem med min kæreste, så kunne også godt bruge et par råd :( han har præcis gjordt det samme overfor mig, dog ikke slået mig, men lagt mig ned og holdt mig fast, som om jeg ikke kunne komme fri. han har kaldt mig mange ting.

Har slået op med ham et par gange, da han lyver for mig og laver dumme ting bag min ryg, han har dog aldrig været mig utro, jeg er hans længste forhold, og vi ville have haft årsdag her til d. 22 januar. han har tvunget mig til sex, men stadig elsker jeg ham, men vil videre med mit liv, da jeg ikke føler så meget for ham mere.

Men problemet er, at når vi går fra hinanden er han den følsomme type der græder, hvilket jeg ikke kan modstå engang imellem, og derfra begynder jeg at savne ham...

men han er så led mod mig, behandler mig ikke ordenligt, og når det så endelig kommer til stykket siger han hele tiden at han vil forandre sig osv. og derfor har jeg givet ham så mange chancer som jeg nu har.