Labyrinten
Labyrinten er et gruppetilbud for børn og unge mellem 8 og 17 år, der lever i familier, hvor energien og overskuddet periodevis er begrænsede.
Det kan dreje sig om at far eller mor er ramt af stress, depression, angst eller andre former for psykisk sårbarhed – herunder misbrugsproblematikker. Det kan også dreje sig om kronisk somatisk sygdom (fysisk sygdom) som f.eks. ALS, muskelsvind, fibromyalgi, sklerose m.m.
Vi ved, at det kan være svært at have en mor eller far, som lever med psykiske eller fysiske vanskeligheder. Det kan blandt andet betyde, at en forælder i perioder kan være ked af det, bange, vred, fraværende eller smerteplaget. I Labyrinten kan man mødes i en mindre gruppe med jævnaldrende, der kender til de samme problemer, som andre har svært ved at forstå.
Gruppens størrelse kan variere, men der er normalt 6-10 børn/unge.
Vi mødes én gang hver 14. dag, og det er gratis at gå i gruppen. Labyrinten ligger på onsdage i lige uger fra 15:00 til 17:00