Hej :)

Nu er jeg hverken dreng, eller 16 (Kvinde og 22 for at være mere præcis) MEN jeg håber jeg kan bringe lidt indsigt alligevel.

First off, der vil ALTID være nogen der er fordømmende overfor dig, uanset køn og alder. Jeg troede altid at den slags holdt op når man blev ældre.. Sådan er virkeligheden bare desværre ikke.
Og grunden til at jeg nævner dette for dig er, at selvom man gerne vil passe ind, have venner og måske endda en sød kæreste, så er man også nødt til at gøre op med sig selv hvad de her ting vil gøre godt for, hvis du i virkeligheden ikke kan være dig selv? Og hvis andre ikke kan lide det (her tager jeg udgangspunkt i at du er et sødt og rart menneske, og ikke at du i virkeligheden er ondskabsfuld og at det er det du holder inde :) ) så er det dem der har et problem med hvordan du er, og det er altså ikke dit problem.

Er drenge så fordømmende som man tror? Min erfaring er... Både ja, men også mest nej: Jeg har selv været overvægtig meget af mit liv, og så har jeg haft social angst + jeg har altid været anderledes. Jeg er generelt meget stille og ikke særlig "tøset", og derfor havde jeg altid troet at ingen drenge ville have noget med mig at gøre. Og det var også lidt rigtigt: Nogle drenge vil gå efter bestemte slags piger, andre drenge vil du bare ikke svinge godt med af forskellige årsager, sådan er livet.
MEN dengang jeg besluttede mig for at gå mindre op i hvad andre tænkte og åbne mig mere op, fandt jeg ud af at langt, langt de fleste drenge (både venner og romantiske forhold) går ikke nær så meget op i de ting som vi tror de gør. De fleste drenge (og piger, i øvrigt!) sætter langt større pris på når man er sig selv, og har selvtillid omkring at være sig selv - og selv hvis ens personligheder ikke lige stemmer overens til et venskab/forhold, så vil de respektere dig for det uanset. Jeg har fået at vide af mange drenge at selvtillid er noget af det mest attraktive :) 

Det er min personlige erfaring i hvert fald. Jeg gjorde det som sagt selv, og der er ingen garanti for at du ikke vil blive valgt fra pga. det, for det blev jeg også, men det positive ved det er langt større end det negative, og noget af det allerbedste er: Du vil få en enorm personlig frihed og udvikling af det! Af flere grunde:
1. Når man ikke skal bruge kræfter på at være "en anden" kommer energien tilbage, som du kan bruge på noget andet
2. Når man er ærlig med sig selv og er villig til at kigge indad, er der kæmpe potentiale for personlig udvikling (Dog ikke vær for kritisk mod dig selv )
3. Som nævnt, så vil langt de fleste synes det er fedt at du er dig selv - om end ikke andet har de fleste i hvert respekt for det, også selvom man ikke lige er deres type menneske (hvilket er okay, det betyder ikke at der er noget galt med dig)
4. Det allerfedeste, synes jeg! De forhold du vil forme fremover, vil være de mest oprigtige og vigtige forhold du overhovedet kan få! Det her vil være de mennesker der vælger dig til, fordi de holder af hvordan du er, og ikke fordi de holder af hvordan de tror du er. Det giver muligheden for at have et forhold baseret på respekt, kærlighed og ærlighed: For de ved allerede hvordan du er som menneske :) Det her tog mig rigtig meget tid, men jeg har fundet de her mennesker for mig, og det er en af de reneste former for glæde og kærlighed du kan opleve, I promise.

Og til sidst: Igen, hvis du er et sødt menneske.. Hvis andre virkelig gider at gå op i om du er "rigtig eller forkert" i forhold til deres standarder, så er det ikke dig der har problemet, så er det dem der skal genoverveje hvorfor de gider at bruge deres energi på det :)

Håber det hjalp lidt!

Hej, jeg er en pige på 17 år

Jeg tror altid der vil være drenge der er fordømmende, lige meget hvor du er. Men der er også drenge der ikke er. 

Hvis du er bange for at åbne op er det en god ide at åbne op for nye mennesker lidt efter lidt. Det virker i hvert fald for mig. Jeg mener: hvis jeg er sammen med tre af mine gode venner har jeg intet problem med at være mig selv og deltage i samtalen. Men hvis nu jeg er sammen med tre jeg ikke kender så godt er jeg mega usikker og er bange for at sige noget. Derfor er det godt at starte med lidt, ved at være sammen med dine venner og måske en ekstra du ikke kender så godt. På den måde lærer du flere at kende og du vil nok få lettere ved at åbne op og snakke med nye mennesker. 

Hvis du ser nogen stå og snakke et sted og du ikke helt ved om du skal eller ej, så gør det. Min "regel" er at hvis jeg overvejer det skal jeg gøre det. For det der holder mig tilbage er højst sandsynligt bare min gernerthed og evne til at overtænke. Husk at man let kan komme til at overtænke situationer. Hvis du møder nogle, dømmer du så dem på deres krop/tøj/hår eller lignende? Hvis du ikke gør det, gør de nok heller ikke. Du skal ikke tænke så meget oveer det, bare spring ud i det.