husk at dine forældre kun vil dig det bedste og at de elsker dig , lige nu er det rigtig svært men der findes altid en ny dør ,man skal bare finde vejen , håber virkelig at du ta omod dinne forældre , og kommer på rette vej igen krammer herfra .

 Hej med dig

Jeg har selv været cutter(selvskadene ved at skære i mig selv), min mor opdagde det ved et tilfælde. Jeg var bange ad helvede til for at tage snakken med min mor. 

Men du skal huske at selv om det er svært så vil de dig kun det bedste, jeg tog efter snakken med min mor til lægen og fik hjælp og selv det var svært.

skal du huske at dine forældre dig er her for at støtte dig. 

tag små skridt husk du ikke skal tage alt for store skridt afgangen din hovede og krop skal kunne følge med og hvis du undgår at få de nederlag så kan det hjælper til at få det bedre 

 håber det kunne hjælpe lidt 

Pyh...jeg forstår sagtens, at du bare får lyst til at løbe væk fra det hele.

Det er altid chokerende, når sådan noget kommer frem i lyset - særligt når det sker på den måde. 

Men den frygt som du sidder med indeni, sidder dine forældre uden tvivl også med. Og alle deres spørgsmål og ønske om at snakke med dig er et forsøg på at række ud til dig, fordi de gerne vil hjælpe dig. De er bange for at miste dig.

Jeg ved godt, at det er ekstremt svært, men jeg håber virkelig, at du åbner op for dem, så de kan hjælpe dig, og du kan få det godt igen.

Pas godt på dig.

--Jannie--

 God bedring med armen

Hej.. siden jeg var helt lille har jeg ville gøre mig selv fortræd når jeg var sur. Jeg nev mig selv i armen... Efter jeg blev uvenner med en eks kæreste som jeg elskede over alt på jorden skar jeg over mit håndled og ét K for min daværende kæreste's navn, for at glamme ham jeg i virkeligheden elskede. Én hel del af mine veninder fik dét af vide og min ene veninde fortalte dét til min klasselære da de var alene. Min klasselære skulle så op på biblioteket, hvor jeg blev bedt om at gå med. Hun spurgte hvordan jeg havde dét og jeg fortalte at K (min daværende kæreste) havde slået op og var blevet kæreste med en anden samme dag. Hun sagde at jeg var blevet tynd og at hun gerne ville se mine arme. Jeg valgte dén arm som jeg slet ikke havde rørt med saksen jeg havde skået mig med. Og hun sagde at hun ville se dén på begge sider. Jeg vidste godt hvad hun ville nu. Hun ville nu se den anden også. Og jeg havde dækket aret med mit ur, som alligevel lå dér normalt. Hun spurgte ind til mit ur og spurgte hvor jeg havde det fra og jeg fortalte at det var dén sidste gave jeg havde fået af min mormor inden hun døde. Hun træk dét væk, og jeg begyndte at få tåre i øjnene og kiggedr væk. Hun kiggede nu på aret... "Har du selv gjort dét der?" Spurgte hun.. jeg nikkede svagt. Hun spurgte om jeg havde gjort dét andre stæder og sværere nej, da K'ét jeg havde skået var væk allerede om aftenen jeg havde skået dét.

Min pointe er at man skal have hjælp inden man gør noget så dumt som dét hér.
Og i skal alle vide at det kan blive vane og at dét kan medføre selvmordsforsøg og -tanker.