Utrolig forelsket, og samtidig virkelig ulykkelig...
Utrolig forelsket, og samtidig virkelig ulykkelig...
Hej cyberhus brevkasse.
Jeg håber inderligt at der sidder en ved jer der kan hjælpe mig, eller nej, måske bare en der kan gøre det hele til noget positivt.
For en 8-9 månederes tid skrev den her dreng fra klassen over mig til mig, som jeg egentlig synes var utrolig lækker, men lidt arrogant.Vi skrive sammen i noget tid men snakker ikke rigtig sammen oppe på skolen. Det udvikler sig, og jeg går hen og bliver utrolig glad for den her dreng. Vi er nu været kærester i et halvt år, og lige nu er han min grund til at stå op, og gør mig altid utrolig glad. Jeg vidste ikke hvordan det var at elsker nogen, eller det troede jeg at jeg gjorde, men efter at jeg har mødt ham, er det virkelig gået op for mig hvad kærlighed er. Han er min bedste ven, og vi har det fantastisk sammen.
Problemet er bare det at her til sommer rejser han til New zeeland i ti måneder... :-( Jeg prøver virkelig at se det lyst på det, men det kan jeg ikke. Det er slemt nok at min bedste veninde tager på efterskole, men at han så rejser til et helt andet land, med ti timers tidsforskel, det ved jeg virkelig ikke hvordan jeg skal tackle. Jeg var fra starten klar over at hvis vi ville være kærester, var det på bestemt max tid, men ingen af os troede det ville holde så lang tid, så vi tog chancen. vi slår officielt op når han rejser, men bliver dog ved med at holde kontakten, da vi naturligvis ikke bare kan give slip fra den ene dag til den anden.
Mit spørgsmål er til jer, hvad skal jeg gøre når jeg ikke kan se mig selv uden ham? Jeg er utrolig bange for at miste ham for altid, selvom vi er enige om at det et skud til når han kommer hjem. Men er det forkert af mig at være så ked af det over at han skal rejse? Og hvad kan jeg gøre som hans kæreste for at vi får den bedste afsked, og han får et godt år?
Jeg håber virkelig at i vil svare på mit spørgsmål, eller i det mindste læse det.
Knus en utrolig forelsket og ulykkelig pige.
Kære forelskede og ulykkelige pige
Allerførst, så kan jeg sagtens forstå, at du føler både glæde og sorg på samme tid. Du har fundet en sød fyr, som du er glad for, og det er jo rigtig dejligt. Det er super dejligt for dig at du føler dig så tryg ved ham og at I bare har det fantastisk sammen. Samtidig rejser han væk i 10 mdr, og det er ikke let at være så langt fra hinanden imens. Så jeg kan godt forstå, at du ikke kan se positivt på tingene lige nu.
Du stille nogle forskellige spørgsmål, og dem vil jeg prøve at komme omkring, så godt som muligt.
1) Hvad skal jeg gøre, når jeg ikke kan se mig selv uden ham?
Jeg kan sagtens forstå, at du ikke har lyst til at skulle leve uden at have ham i de næste 10 mdr. Jeg vil råde dig til at tænke over, hvad du kan fylde dine dage med, som du kan glæde dig til. Hvis du sidder alene på dit værelse, så kan tiden føles meget længere, end hvis du bruger din tid sammen med veninder eller med en god hobby. Du kan måske skrive en liste over ting, du kan lide at lave. Gåture, biografhygge, overnatninger hos veninderne osv. Det er meget sjovere at stå op til en dag, hvor man skal lave noget, som man glæder sig til, selvom man stadig er ked af det. En anden rigtig god ting er, at have nogen at læsse af på. Der kan dukke mange tanker og frustrationer op, når man savner én, men det kan være lettere at håndtere, hvis man kan dele dem med en god ven eller flere.
Du vil nok opleve, at det er den første og den sidste tid, som er sværest. I starten kan det være svært at flytte sit fokus og have lyst til at lave noget hyggeligt, men så kommer der et tidspunkt, hvor man vænner sig mere til det, og ikke er ligeså ked af det. Hen imod det tidspunkt, hvor han kommer hjem, kan du måske igen føle, at tiden snegler sig afsted. Det er helt naturligt, at følelserne kan skifte lidt og nogle gange fylder mere end andre.
2) Er det forkert af mig at være så ked af det over, at han skal rejse?
Det er på ingen måde forkert at du føler dig ked af det. Det er ikke så mærkeligt, når man tænker på, hvor stor og vigtig en del af din hverdag, han har været i de sidste 8-9 mdr. Det er helt naturligt, at man føler sorg over at "miste en", som man har været så tæt på. Du skriver, at I officielt slår op, og selvom I vil give det et forsøg igen, når han kommer hjem, så kan det - følelsesmæssigt - minde om det at slå op og skulle finde på andre ting at bruge sin tid på.
3) Hvad kan jeg gøre, som hans kæreste, for at vi får den bedste afsked og at han får et godt år?
I forhold til at give ham en god afsked, så kan du f.eks. tænke over, hvad han elsker at lave. Det kan I måske lave sammen, inden han rejser. På den måde kan I have nogle hyggelige ting at mindes. Det er ikke forkert at være ked af det, og det er godt at sætte ord på, så hvis du føler dig trist, så fortæl ham om det. For ham vil det sandsynligvis være rart at vide, at du vil savne ham.
Inden han rejser, vil jeg anbefale jer at tage en snak om, hvor tit I skal snakkes ved. Er der en gang om dagen, et par gange om ugen eller andet? Og muligvis også hvordan - på sms eller skype mm? På den måde er I enige, og dermed undgår I, at én af jer sidder og venter og bliver ked af det. Men ellers er mit bedste råd til at give ham et godt år; bliv ved med at være dig selv. Også selvom han er langt væk, og det er svært.
Her til sidst vil jeg sige, at et forhold sagtens kan holde til at man er væk fra hinanden, så det behøver ikke betyde, at I glider fra hinanden. Så det er ikke sådan, at alt håb nødvendigvis er ude, fordi han skal rejse. Du skriver, at I vil give hinanden et forsøg mere, når han kommer hjem, og det kan sagtens være en løsning, som kan fungere.
Jeg ønsker jer det bedste og håber, at de 10 måneder går hurtigt. Du er meget velkommen til at sende et spørgsmål mere, hvis du gerne vil have svar på flere ting.
Mai