Snakke med Bedste-Veninden igen??
Snakke med Bedste-Veninden igen??
Hej.
Jeg har denne pige, som jeg har været bedste veninder med lige siden børnehaven. Vi kalder hende lige X. Vi har også altid gå i klasse sammen, men i 3. klasse fik X en ny bedste veninde. (Eller jeg sagde ja til, at vi godt måtte have 2 bedsteveninder, da jeg ikke troede at det ville ændre noget.) Jeg fik også en ny bedsteveninde, men vi blev aldrig rigtig tætte, og jeg snakkede ikke særlig meget med hende. X og jeg bliver så stadig ved med at være sammen, men hun begynder med at være mere og mere sammen med hendes anden bedste veninde. Jeg bliver rigtig ked af det på det tidspunkt da jeg ikke rigtig har andre. Jeg vælger ikke at gøre noget ved det rigtigt på det tidspunkt. Men i 6. klasse er vi gledet endnu mere fra hinanden, og jeg bliver ved med at hænge ved vores venskab, men det er som at hun ikke ser eller vil mig. X holder nogle slags fester hjemme hos hende, og jeg bliver ikke inviteret. Jeg blev så ked af det, men sagde ikke noget. Og det var ikke bare en men op til flere gange. Måske var jeg ikke særlig meget sammen med hende, men som jeg tænkte vi var jo stadig bedste veninder, og kunne fortælle alt til hinanden. Jeg har så fundet 2 gode venner, og er også meget sammen med dem, men det er hårdt at se ens bedste veninde, være helt anderleds, og så savne hende så meget.
Vi skulle så alle sammen på en ny skole efter 6. klasse. Jeg kommer så i klassse med min bedste veninde (X) på den nye skole. Men hun bliver hurtigt venner med 3 andre piger. Og i starten var jeg også med inde, men med tiden skubber de mig ud. Og de har det så godt samme de 4 piger. Nu har jeg så gået i klassen i et halvt år, jeg har ikke rigtig nogen at være sammen med i klassen, og det gør ondt at se ens bedste veninde have det så godt, og jeg savner dengang vi var så tætte. Jeg føler mig som en fremmede for hende, og hver gang jeg er alene med hende, ved jeg ærlig talt overhovedet ikke hvad jeg skal sige. Jeg har så mange gange haft lyst til at fortælle hende hvordan jeg har det, og at jeg savner hende rigtig meget. Men jeg har aldrig gjort det, men tænker tit at jeg ligeså godt kan tage chancen, fordi kan jeg miste hende mere end jeg har nu. Det skal også ligesiges at jeg har prøvet at blive veninder med de andre piger der er i klassen, men det er som at jeg ikke passer ind nogle steder, untangt det sted jeg ikke kan være med i (Der hvor X og de andre piger er) fordi de er kun sammen med mig fordi de føler sig tvunget til det.
Så spørgsmålet er bare syntes du godt jeg kan tage fat i min bedste-veninde og fortælle hende hvordan jeg har det? Og at jeg er ked af at vi er som fremmede for hinanden?
Og jeg ved godt at nogle vokser fra hinanden, men jeg ved ikke rigtig med X.
Undskyld for mit lange brev. Men håber virkelig du kan hjælpe.
Hej du
Puha, det lyder ikke rart at du føler, at du har mistet din bedste veninde, og at I glider fra hinanden, uden at du har lyst til, at det skal ske. Jeg kan godt forstå, at det fylder meget for dig lige nu og gør dig ked af det. Det er helt naturligt at reagere sådan, når du stadig holder af din veninde og ønsker at I finder hinanden igen.
I venskaber kan man opleve, at man har perioder, hvor man ikke er så meget sammen, som man godt kunne tænke sig. Man kan opleve at få nye veninder, der tager tid og gør, at man skubber hinanden lidt i baggrunden. Det lyder som om, det er dét, der er sket for dig og din veninde. Du skal bare vide, at det ikke er unormalt, at det kan gå sådan ind imellem. Men det kan være svært, hvis man føler et savn og ønsker at være mere sammen. Og det er helt forståeligt. I dit brev skriver du, at du har tænkt på at snakke med din veninde om dine tanker, og det synes jeg lyder som en god ide. Det lyder som om, det fylder meget for dig hver dag, og at du har brug for at få sagt nogle ting til X, som du brænder inde med. Det kan være både befriende og lettende at få sat ord på, overfor hende. På den måde vil du kunne finde ud af, hvad hun helt præcist tænker. Ind imellem kan man have så mange tanker om, hvad den anden mon tænker og hvorfor hun gør, som hun gør. Men den allerbedste måde at finde ud af, hvilke tanker hun har, er at spørge hende. Jeg vil anbefale dig at sætte god tid af til snakken og tag den i hyggelige rammer. På den måde bliver det forhåbentlig så rart som muligt og I behøver ikke stresse igennem samtalen. Der kan være mange ting at snakke om og måske dukker der tanker og følelser op, som det er godt at kunne tage fat i. Så hvis man har god tid, så kan det give plads til en god, dyb snak - hvis der er behov for det.
Når man skal tage sådan en snak, kræver det, at man finder sit modige 'jeg' frem. Det er ikke nødvendigvis let at springe ud i det - og man kan blive mødt af en masse tvivl og spørgsmål undervejs. Jeg tænker, at det måske kan være en god ide at have en veninde med dig hele vejen, som du kan snakke med, hvis du bliver nervøs eller ked af det undervejs. Der kan være forskellige følelser, som dukker op til overfladen i sådan en beslutning og proces, og her kan det være rart at have nogen at vende tankerne med. Det kan endda lette ens skuldre på en tung dag, så det kan du overveje. Der er også nogle, som synes rigtig godt om at skrive tanker ned på papir eller på mobilen. Her kan du skrive både de gode og de dårlige eller svære ting, du tænker på. Du kan skrive oplevelser ned også. Det kan være en måde at skrive det hele ud af kroppen, så det ikke fylder så meget indeni. Måske vil det også kunne fungere for dig.
Her til sidst vil jeg sende dig en tanke på din vej. Jeg håber, at du finder ud af, hvad du gør og at det bliver en god oplevelse.
De bedste hilsner fra Mai