Skolesammenlægning :/

brevkassespørgsmål

Skolesammenlægning :/

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 8 år 12 måneder siden

Hej! Nu er det sådan at min skole er "offer" for skolesammenlægning. Dvs. at 6-9 klasse skal over på en anden skole. I alt er vi fire 6. klasser der skal skæres ned til tre. Jeg kender næsten dem alle sammen ovre på den anden skole, men jeg deler ingen interesser med dem, kun med nogen af dem i min egen klasse. Jeg hader at min skal skilles ad. Hader hader hader det, men jeg kan ikke gøre noget. På onsdag får vi af vide hvem vi skal gå i klasse med. Jeg bliver helt dårlig ved tanken om det. Jeg kunne græde.... Det er godt nok først efter sommerferien at vi skal der over, men jeg er allerede ved at gå helt agurk over det. Jeg føler ikke at jeg passer ind der ovre. Jeg interesser mig for Japan, japansk musik, manga og japanske tøjstile. De gør pigerne og drengene ikke på den anden skole. Og det er ikke noget jeg siger, jeg kender dem, sådan helt rigtigt. Jeg ved at jeg skal tænke positivt omkring det, men jeg kan ikke... Det virker så forkert at skulle helt der over. Jeg vil ikke, men jeg ved godt at jeg ikke kan gøre noget. Jeg er også mega forelsket i den her dejlige fyr fra min klasse. Og jeg tror også at han kan lide mig. Men jeg er bange før at... at hvis han også kan lide mig og vi kommer over på den anden skole... ja, så er jeg bange for at han bliver forelsket i en af pigerne. Der sker også meget her hjemme. Min mor og far blev skilt for ca. 6 år siden. Og jeg kan slet ikke klare det længere. Min far flyttede ud, og nu har jeg det værelse, han brugte som computer værelse. Og min mor har også fået en kæreste. Jeg hader ham... Han tager mig på numsen og drikker mindst 5 øl om dagen. Han er rigtig væmlig, og da han flyttede ind blev mange af vores ting smidt ud, undtaget mine ting, min søsters ting, nogen af pyntetingene og nogle andre ting. Så jeg føler slet ikke at jeg lissom også bor her, for nogen af tingene var fra dengang jeg var helt lille. Jeg kan ikke holde det ud længere. Jeg vil væk fra ham. Min mor har jeg det ok med, men jeg føler ikke rigtig at hun er min rigtige mor. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. Og det med at min klasse skal skilles: det gør ondt for jeg ved at jeg måske ikke kommer til at gå i klasse med min højt elskede bedste veninde. Jeg ved godt at vi stadig kan ses og det. Men det er ikke det samme. Jeg føler at vi hører sammen, helt inderst inde der ved jeg at vi hører sammen - altså ikke som kærester. Hvad kan jeg lissom gøre for at få det bedre? Tror du, at det vil være klogt at gå til psykolog? Jeg havde bare brug for at komme ud med det.. Tak. Hilsen "Cille"

Svar: 

Hej med dig

Jeg synes, det er rigtig godt, at du skriver hertil for at komme ud med alle dine tanker og følelser. Jeg kan godt forstå, at det hele virker uoverskueligt lige nu med skoleskift og familieproblemer.

Det lyder som om, du er meget bekymret for, at du ikke vil have noget tilfælles med dem, du kommer til at gå i klasse med. Som jeg har forstået det, så kan du vel også komme til at gå i klasse med nogen, som du går i klasse med nu. Hvis de har samme interesser som dig, så kan det vel ikke gå helt galt. Du skriver, at du kender dem fra den anden skole. Det kan også være, at de bliver interesseret i manga, når du viser dem, hvad det er. Og du kan få nogen flere venner, som du kan dele dine interesser med og som kan dele deres interesser med dig.

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil blive ved med at gå i klasse med din bedste veninde. Jeg tror, du skal tænke på, at hvis du ikke kommer i klasse med hende, så kan I være sammen i frikvartererne og efter skole. Det kan endda være, at I får et endnu tættere venskab, fordi I bliver skilt lidt ad. Det lyder måske mærkeligt, men det sker ofte.

Du skriver også, at dine forældre blev skilt for 6 år siden. Det lyder ikke som om, du har det helt godt med, at de er blevet skilt. Det synes jeg, du skal snakke med dine forældre om, så de kan hjælpe dig med at forstå det lidt bedre.

Det med, at din mors kæreste tager dig på numsen, er bestemt ikke i orden. Det er meget meget forkert, at han gør det. Jeg synes, du skal sige det til din mor, for det er ikke rimeligt, at du skal udsættes for det. Hvis din mor ikke sætter en stopper for det, så snak med en lærer om det eller en anden voksen, for det skal han ikke have lov til. Han er voksen og du er stadig et barn, så han skal holde fingrene væk. Det er meget urimeligt over for dig.

Til sidst spørger du, om du skal snakke med en psykolog. Det har jeg svært ved at svare på, men jeg tror det ville være rigtig godt for dig, hvis du har en voksen, du kan snakke med om, hvordan du har det. Du har en hel masse tanker og følelser, som kan være svære at forstå og finde rundt i. Det kan en voksen tale med dig om. Det kan være, du kan snakke med din far eller mor om det. Eller måske har du en lærer eller en anden i familien, som du stoler på og kan snakke med. Hvis den voksne synes det er en god ide med en psykolog, så tror jeg din skole kender en, men ellers skal du først have en snak med din læge.

Held og lykke med det hele. Skriv endelig på chatten her på siden, hvis du har brug for at snakke mere om det og få flere gode råd.

Venlig hilsen Jane.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program