Kære du,

Det lyder som om, at det er rigtig svært at være dig lige nu. Du fortæller, at du i det hele taget er en trist teenager. Det kan jeg godt forstå, for det lyder som om, at du føler dig lidt ensom. Det er godt du skrev herind, jeg vil prøve at komme med nogle råd til hvad du kan gøre i din situation.

Du fortæller, at du har en bedste ven, som du startede på gymnasiet med, men som nu er droppet ud. Siden da har i mistet kontakten lidt, og du har ikke nogen at snakke med i klassen.

I forhold til din bedste ven. Nogen gange, hvis man er et sted i livet, hvor man laver nogle meget forskellige ting, og man ikke er sammen hver dag mere, så kan venskabet godt begynde at glide lidt ud i sandet. Nogle venskaber kræver masser af arbejde at holde ved lige, og det kan nogen gange føles som lidt af en kamp at holde kontakten og venskabet i gang. Du skriver, at i generelt er forskellige, og nu laver i også forskellige ting i deres liv. Derfor tænker jeg også, at i nu er et sted, hvor i skal arbejde rigtig meget for at blive ved med at være venner. Nu ved jeg ikke, hvor meget i snakker om den slags "følelses-agtige" ting, men måske kunne du fortælle ham, at du er lidt ked af, at det er dig, der skal tage kontakten, og at du godt gad i snakkede mere sammen og så noget mere. Hvis du ligger kortene på bordet og er ærlig, så kan du også finde ud af, hvad han tænker. Jeg tænker, at det nok ikke er noget personligt, men at han måske har travlt med alle de nye ting han laver, og derfor er jeres venskab gledet lidt i baggrunden. Det er selvfølgelig enormt hårdt, men måske kan det være en trøst, at det nok ikke er fordi, at han ikke gider dig.

I forhold til din gymnasieklasse skriver du, at du ikke rigtig har nogle venner i den nye klasse, og du sidder alene. Ligesom med din bedste ven tænker jeg, at det måske slet ikke handler om, at der er noget i vejen med dig, og at det nok ikke handler om, at dine klassekammerater ikke kan lide dig. Når man starter et nyt sted med nye mennesker, så finder folk lynhurtigt sammen i grupper. Nogen kender hinanden i forvejen, nogen finder nogle nye mennesker, som de klikker rigtig godt med. Og da i startede, havde du din bedste ven, og i var måske på den måde en gruppe i jer selv. Nu har du mistet din 'gruppe', men det har de andre ikke. Og derfor kan man hurtigt komme til at føle sig alene, hvis de andre søger hen mod deres grupper og nye kammerater. Det er dog slet ikke sikkert, at de tænker over, at du er alene. Derfor tror jeg, at du er nødt til - hvis du har mod på det - at "arbejde dig lidt ind" i nogen af grupperne.

Måske kan du finde sammen med dem, hvis i skal lave gruppearbejde. Selvom man laver skolearbejde i gruppearbejde, er der ofte tid til lidt hyggesnak. Du kunne spørge ind til dem, lære dem bedre at kende osv. I frikvartererne kan det være, at du hører nogen af dem skal i kantinen eller lign. (hvis i har sådan en). Så kunne du spørge, om du ikke lige kunne komme med, og på den måde begynde at snakke med dem. Jeg forstår godt, at det virker helt vildt uoverskueligt og skræmmende, at man på den måde skal have mod på at komme ind på folk på den måde, men jeg tror det er den bedste måde, du kan komme til at snakke mere med de andre i din klasse. Hvis det virker fuldstændig umuligt, kunne det måske være, at der var en lærer eller lign., som du kunne tale med om situationen? Eller en studievejleder på dit gymnasie? Det er formentlig ikke første gang, at de snakker med en ensom ung, og måske har de nogle gode råd til, hvordan du kan komme mere med i fællesskabet.

Du fortæller også, at du kun har tre venner, og at du generelt oplever, at du må kontakte dem. I forhold til hvor mange venner du har: Der er rigtig mange, som måske kun har 1-2 gode venner, og så en masse bekendte, som de ikke er sådan rigtig venner med. Jeg tænker, at det kan være helt okay ikke at have så mange venner, hvis de venskaber man så har, er rigtig gode. Det føler du måske ikke de er, hvis det er dig der skal tage initiativ til kontakt. Men måske kunne du gøre det samme, som jeg foreslår med din bedste ven? Invitere dem til at ses, tage en snak om, at du godt kunne tænke dig, at de også tog kontakten nogen gange. Jeg tror, at mange hurtigt falder ind i den vane, hvor de vænner sig til, at det er den anden der skriver først, og så tænker de ikke lige over, at de også af og til skal tage initiativet. Derfor tænker jeg, at ærlighed kunne være rigtig fint. Er det noget du kunne forestille dig at gøre?

Endelig kan det være, at der er nogle sociale ting du kan deltage i, hvor du kan få nye venner. Er der nogle forskellige udvalg på dit gymnasie, der kunne være noget for dig? Festudvalg? Skoleblad? Lignende? Det er ofte en god måde at lære folk at kende på, fordi man kan samles om noget, som man er fælles om, og som man skal lave sammen. Eller måske der er en fritidsinteresse, du har, du kunne gå til? Der kunne du også lære nye mennesker at kende. Det kræver selvfølgelig du har lyst og overskud, men det er i hvert fald et par forslag.

De samme forslag kunne også gælde det du snakker om, om at komme i kontakt med piger. Jeg tror, at de fleste piger godt kan lide, at man viser interesse for dem og deres liv. Så måske kunne du lige så stille komme til at snakke med pigerne i din klasse, eller til fritidsinteresser osv., ved bare at spørge dem om hverdagsting. Det behøver ikke være noget stort. Du kunne fx spørge, hvad de har lavet i weekenden. Ved lige så stille at spørge ind til dem, så lærer du dem bedre at kende, og hvis du så kan huske de ting de fortæller, kan du fx bringe dem op senere. Så viser du, at du er interesseret i hvad de siger, og husker på de ting, du har fortalt. Det er i hvert fald en måde, hvorpå du kan begynde på din kontakt med pigerne.

Jeg håber, at du finder ud af det hele. Det må være rigtig hårdt at føle sig alene og være en trist teenager. Du fortjener, at være en glad én af slagsen!

Kærlig hilsen
Janne