Hej igen Laura

Jeg kan virkelig godt følge dig. Jeg kan huske, at jeg havde det fuldstændig på samme måde, da jeg var 14 år præcist faktisk. Jeg følte jeg ikke måtte noget som helst i forhold til alle de andre og mine forældre var ikke til at rokke! Jeg måtte egentlig bare vente til de mente jeg måtte få mere frihed. Alle forældre er forskellige og det er ikke nemt at presse nogen til at ændre sig eller til at skifte mening desværre...

De fleste forældre ville nok have reageret på samme måde, som din mor, hvis de fandt ud af, at deres teenager havde fået en piercing uden at sige det eller spørge om lov. Din mor har jo på en måde ret... Fra hendes synspunkt skændes I og du har ikke overholdt aftaler og desuden nu også fået en piercing. Jeg ved det ikke er det du vil høre, men din mor er den der bestemmer over dig indtil du bliver 18 i princippet. Eftersom din mor bestemmer er det eneste, du kan gøre at opføre dig eksemplarisk og håbe på hun indser, du er stor nok til at få noget ansvar.

Du bliver nødt til at vise hende du er stor nok. Din mor vil have det skal gå dig rigtig godt i fremtiden og at du skal lære at klare dig selv. Jo længere du er ude om aftenen desto mindre kontrol har din mor over, hvad der sker med dig. Det kan sagtens være der ikke sker noget, men man er sårbar i den alder og din mor vil dig virkelig bare det bedste.

Din mor har givet dig stuearrest og derfor holder hun nok (meget naturligt) fast i sit valg. Hvis hun ændrede det, fordi du skrev et brev, ville det signalere at hun ikke stod ved sit valg, hvilket ikke ville være så smart for hende i forhold til at sætte grænser for dig jo. Men når det så er sagt, synes jeg virkelig det er rigtig godt, du skrev brevet til hende og var helt ærlig. Jeg er sikker på din mor er stolt over dig og lettet over du har fortalt hende om piercingen. Det er et skridt i den rigtige retning, selvom du ikke kan mærke det lige nu.

Jeg kan ikke hjælpe dig mere end at sige, jeg synes du skal fortsætte din ærlige stil. Bliv ved med at skriv breve til din mor, hvis der er ting du ikke kan få sagt eller noget du har svært ved at kommunikere ud på en moden og voksen måde. Ligeså snart du begynder at skændes og blive sur over hendes regler, så kan din mor tolke det som om du stadig ikke er klar til mere ansvar. Men hvis nu du kan holde ud i to uger, så kan du måske håbe på hun ikke giver dig stuearrest igen. Jeg ved det er lidt øv det hele lige nu, men jeg håber det hjælper dig lidt. Du er ikke alene. Det er svært at være teenager, fordi du gerne vil være voksen, men stadig er under din mors rammer, men hold ud. :)

Held og lykke fremover.

Mvh Miriam