Kæreste eller familie?

brevkassespørgsmål

Kæreste eller familie?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 5 år 1 måned siden

Kære cyberhus.

Jeg sidder her i en helt forfærdelig situation jeg aldrig i min vildeste fantasi troede jeg ville komme i. For ca.5 måneder siden mødte jeg en rigtig sød dreng via. et møde på min nye skole. Siden første gang jeg så ham kunne jeg ikke få ham ud af hovedet.. Så skete det han skrev en besked over facebook. Det sagde bare klik og jeg blev så hurtigt helt smaskforelsket i ham. Han var flot,charmerende,sød,selvtillid, og han sagde alt det rigtige. Det endte med vi blev kærester og allerede en måned inde i forholdet begyndte han at forandre sig. Jeg var helt forblindet af kærlighed, men min familie sagde til mig at jeg skulle passe lidt på. Senere begyndte jeg at opdage to sider af ham, den kærlige rare side hvor ham holdte om mig imens han viskede søde ting i mit øre, og så den side hvor han råber, får nærmest sorte øjne og ødelægger ting. 3 måneder inde begyndte mine øjne at åbne sig min kæreste har haft En svær barndom og har stadigvæk, han er blevet slået Af en ældre bror, skildte forældre, boet flere steder end man kan tælle på sine fingre, og har aldrig passet ind nogle steder. Jeg ved nu at det ikke er en undskyldning.. Men elsker ham bare stadig selvom ham er ond mod mig. Han vil altid vide hvad jeg laver når jeg ikke er med ham(han er meget besiderisk), bliver sur hvis jeg ikke vil side og holde om ham hvert frikvarter, kan ikke lide min familie eller venner, og efter han lige har råbt af mig forventer han et kys. nu har mine forældre sagt at jeg skal slå op med ham.. Men elsker ham bare stadig så højt! For alle de dejlige minder og hand gode side.. det er bare det jeg tror han er ødelagt.. Han siger at han gåt til psykolog og nok skal blive god igen.. jeg ved bare man kan ikke bare ændre en person på 1 måned eller 2.. Er normalt en meget glad og frisk pige, men han får mig altid til at føle lidt træt ved ikke hvorfor.. Ved ikke hvorfor jeg elsker en der sårer mig 2-3 gange om ugen? Hvorfor går jeg ikke bare.. Fordi han siger det bliver bedre.. Men når jeg forklare ham hvordan jeg har det siger han at han forstår.. Men så går der 1 dag så flipper han ud og så går jeg over hans grænse? Men når vi kysser og elsker føltes det så rigtig.. når jeg lukker øjnene dukker kun de gode minder op?.. Men de skal de ikke. Hvorfor kan jeg ikke se jeg bliver deprimeret? skal hele tiden tænke på ham.. Håber i kan hjælpe mig, ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Jeg elsker ham men også min familie men kan ikke få begge dele? Men ved bare ikke om vores forhold er sundt? der er bare også alle de gode ting hvor vi synger,danser,hører musik og nyder livet.. håber snart at høre jer:)

hilsen den desperate pige.

Svar: 

Hej med dig

Når jeg læser dit brev, så kan jeg tydeligt mærke, at du står i en svær situation, hvor du virkelig kke ved, hvad du skal stille op med dit forhold til din kæreste. Forhold kan generelt være rigtig svære at finde ud af - og det er rigtig godt at kunne stoppe op og tænke over forholdet. Nu er det godtnok din familie, som har sat ekstra skub i tankerne, men du skal have ros for, at du har skrevet dine tanker ned og sendt dem herind. Det er ikke nødvendigvis nemt at sende dem afsted til en rådgivningsside. Godt gået! Du er bestemt heller ikke den eneste, som har været i vildrede på det punkt. I dit tilfælde har du også udfordringer med familien, som ikke kan lide din kæreste (og omvendt), og det kan være svært at håndtere. Jeg vil dele de tanker med dig, som dukker frem, og så håber jeg, du kan bruge dem.

Ens familie er nogle vigtige relationer i livet, som ind imellem kan være svære at finde ud af. Og det kan være rigtig udfordrende, hvis familien siger noget andet, end man selv tænker. Jeg tænker, at din families bekymring helt sikkert er ment i kærlighed. De kan, sandsynligvis, også mærke de to forskellige sider af kæresten, som du beskriver. Den rare og den ikke så rare. Når man er tæt på nogen, så ønsker man dem alt det bedste. Og det kan være svært at holde sig i baggrunden, hvis man ikke bryder sig om det, som man ser. Det er sandsynligvis derfor din familie har reageret - for at passe på dig. Du skriver, at du godt kan se, at din kæreste kan være besidderisk og få udbrud, hvor han råber op og ødelægger ting. Jeg synes, det lyder som om, din kæreste har udfordringer i forhold til sit temperament og har svært ved at styre det i nogle situationer. Det er han bestemt ikke den eneste, som har. Og med den opvækst, som han har haft, så er det forståeligt, at han reagerer på det. Når jeg læser dit brev, får jeg dog en fornemmelse af, at det kommer til at gå ud over dig, at din kæreste har et voldsomt temperament, og det bekymrer mig. For det er ikke meningen, at man, i et forhold, skal føle at den anden er ond imod en. Og det er ikke holdbart, sådan som han lever lige nu - med den mørke side, som vil kontrollere og have styr på alt, hvad du laver. Det lyder som et forhold, hvor du knokler for at undgå, at han bliver vred. Det er ikke meningen. Du skriver, at din kæreste går i behandling, og det er positivt. Jeg tænker dog, at det er vigtigt, at der sker en udvikling i hans situation - ellers er han måske ikke hos den rette psykolog/den rette behandling. Der er forskellige muligheder for at finde hjælp til ham, så han får arbejdet med temperamentet. Der er mange, som får bearbejdet det så meget, at det ikke generer dem eller deres omgivelser. Men det er en process, som både tager tid og energi. Det kan komme til at fungere, hvis han tager det alvorligt.

Jeg vil anbefale dig, at du bruger noget tid på at tænke over, om forholdet er værd at kæmpe for. For det kommer til at kræve, som sagt, tid og energi fra jer begge to. Tænk f.eks. over, om det er et forhold, som overordnet bygger dig op eller bryder dig ned. Et sundt forhold er ét, hvor man vokser sammen med hinanden og hvor man føler sig tryg og elsket. Måske vil det være rart for dig at skrive dine tanker ned et sted. Udover at skrive dine tanker ned, så vil jeg anbefale dig at mærke godt efter helt nede i maven og på den baggrund tage en beslutning. Vælger du at blive hos kæresten kan du overveje at tage en snak med ham om, hvad planen er for behandling - sådan at han får bearbejdet sit temperament. Hvad end du vælger, så vil jeg kraftigt anbefale dig at hente støtte i en veninde eller din familie, så du har nogen at ringe eller skrive til, hvis det bliver hårdt. Det kan være nogle svære følelser at stå alene med, når man skal tænke over sådan noget. Du er også altid velkommen i vores 1-1chat, hvor du kan snakke med en rådgiver eller sende flere spørgsmål herind.

Jeg vil slutte af med at ønske dig held og lykke med det hele og med fremtiden. Jeg håber for dig, at du finder ud af, hvad der er bedst for dig og handler ud fra det. Du fortjener at være lykkelig og være i et godt forhold, som bygger dig op.

Venlige tanker fra Mai

 

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program