Jeg kan ikke stoppe med at græde pga. ham

brevkassespørgsmål

Jeg kan ikke stoppe med at græde pga. ham

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 5 år 6 dage siden

Hej Cyberhus.

Jeg kæmper i øjeblikket med at komme over en fyr, som jeg længe har været vild med. Det startede faktisk i november sidste år, hvor vi flirtede rigtig meget til en fest, og fortsatte med at flirte efter festen over beskeder. Men jeg var allerede knust dengang, for han havde en kæreste. Var bare så forvirret over de signaler han sendte, og han tænkte i hvert fald ikke meget på at han allerede havde en kæreste. Til en fest engang hev han mig med ud på toilettet, så vi kunne tage tøjet af hinanden og "se hinanden maver". Vi sov sammen i min seng efter fester, og selv da hans kæreste fandt ud af det, og forbød ham at sove sammen med mig på den måde igen, så gjorde han det alligevel et par gange mere før han slog op med hende. 

Da han så slog op med hende, blev han mere flirtende end nogensinde før, og glædede sig til, at han endelig måtte sove i min seng til næste fest, som var en uge efter, at han havde slået op med kæresten. Vi havde ikke lavet noget af seksuel art før, men denne aften havde vi sex for første gang. Han fortalte mig, at han ikke havde slået op med sin kæreste, fordi han hellere ville have mig. Han slog op med hende, fordi han i flere år havde været i to lange forhold. Nu var det hans tid til at være single, men at han kunne tilbyde mig sex. Fordi jeg var så vild med ham, gik jeg med til det, på den betingelse, at han fortalte mig om, hvis han var sammen med andre. For så ville jeg ikke være sammen med ham længere. Han var min første, både seksuelt, men også den første dreng jeg sådan rigtig havde følelser for. Det var især svært, fordi vi havde et rigtig godt venskab ved siden af, hvor vi løb sammen en gang om ugen, så film og bare snakkede i flere timer om alt muligt. Den opmærksomhed jeg fik fra ham når vi var sammen, var ikke noget jeg var vant til. Vi flirtede stadig meget, men nu blev det forbudt at vise følelser osv. når andre var til stede. Og heller ingen måtte vide, at vi var "venner med fordele" selvom de fleste nok regnede det ud (vi gik i klasse sammen og havde derfor mange fællesvenner der godt kunne se hvad der foregik). Jeg havde konstant dage hvor vi snakkede om hvor meget hans blandede signaler forvirrede mig, men det generelle svar jeg fik var, at han gerne ville hjælpe mig, men at han ikke kunne gøre noget ved det.. Og jeg sagde ikke fra i forhold til sex-delen, for det havde jeg ikke lyst til.

Til en fest et par måneder efter vores første gang, skete det så, at han kyssede med en anden. Jeg havde selv gjort det tidligere, men med henblik på at se om han blev jaloux - og det gjorde han i øjeblikket. Han sagde det endda direkte til mig og kyssede mig foran alle, på trods af at dette normalt var forbudt. Men da jeg konfronterede ham med det næste dag, benægtede han det, og sagde at det ikke rørte ham, at jeg havde kysset med en anden. 
Men anyway. Da han kyssede med en anden brød jeg sammen i gråd. Det var egentlig meningen han skulle sove hos mig, men han kunne godt mærke at det nok ikke var i nat, så han ringede til sine forældre og fik dem til at hente ham. Jeg var så sur på ham (vi var begge ret fulde) og vi stod og råbte af hinanden i over en time, inden han fulgte mig hjem. Jeg har aldrig grædt så meget og været så sur. Og ugen efter fortalte han så (endnu en gang i fuld tilstand), at han nok havde følelser for hende han havde kysset med ugen før. Men hun havde droppet ham fordi hun fandt ud af hvad der var med ham og mig, så nu droppede han sex-delen med mig, så han kunne få hende. Det sårede mig så meget, og græder stadig når jeg tænker på det. Dagen efter den fest sagde jeg til ham, at jeg ikke ville fortsætte vores venskab. Han blev ked af det, og var virkelig sur på mig over, at jeg havde taget den beslutning. Og fordi vi var i sommerhus med vores klasse den uge, var det virkelig svært for mig at tage afstand, når han hele tiden var der. Så i slutningen af ugen ombestemte jeg mig, og snakkede med ham igen. Han begyndte på at spørge om han ikke måtte komme med mig i bad, og vi endte med at sove sammen, hvor jeg gav ham et handjob. Bagefter skrev han at han var ked af hvad der var sket, men at det ikke kunne fortsætte, og at vi skulle holde fast i beslutningen om ingen sex. Så nu skulle vi arbejde på at få et almindeligt venskab. Men allerede to uger senere ombestemte han sig, og kom hjem til mig og sov, hvor vi havde sex, hvilket skete en gang til, og så tog han ud og rejse (hvor han er væk i 8 måneder). Han har nu været afsted i to måneder, og jeg savner ham helt vildt. Vi var vant til at være i kontakt hver dag, men nu har han intet net. Han nåede dog at fortælle mig, at han ikke følte de samme ting for mig, som jeg følte for ham. Og han skrev han var rigtig ked af, at jeg havde det så skidt pga. ham, men at han ikke vidste hvad han skulle gøre, og at det ikke betød han ikke kunne lide mig, bare fordi han ikke havde følelser for mig. 

Nu er mit dilemma så, om jeg kan holde til at forsætte et venskab med ham, for jeg har grædt og grædt lige siden han rejste. Og hvis jeg stadig har følelser i klemme når han kommer hjem, så vil jeg ikke kunne klare alle de blandede signaler han sender mig - eller hvis han finder en anden, mens jeg skal lade som om, at jeg sagtens kan nøjes med at være hans ven. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op, for tanken om at tage afstand fra ham gør mig så ked af det, og jeg tænker tilbage på hvor svært jeg havde det i studenterugen. Men jeg mister al min energi, kan ikke koncentrerer mig om det universitet jeg lige er startet på, og jeg kan ikke indtage alkohol uden at begynde at græde og skrive til ham hvor meget han har såret mig. Jeg kan bare ikke mere, men jeg kan heller ikke få mig selv til at droppe al kontakt. Savner ham jo, og han har givet udtryk for, at han overhoved ikke vil miste mig som sin ven. Og jeg ved godt jeg ikke skal gøre det pga. ham, for han har ikke behandlet mig særlig pænt, og jeg ved jeg fortjener bedre. Jeg har bare virkelig ikke lyst til at give afkald på vores venskab.. Undskyld at beskrivelsen blev så lang, men jeg er så oprevet og desperat, at jeg virkelig har brug for at komme ud med det hele..

Mvh. den forvirrede 

Svar: 

 Kære den forvirrede

Hold da op - sikke en rutsjetur du har været igennem! Kan da virkelig godt forstå, at du føler dig forvirret og synes det er svært at være i. Selvom historien ikke lyder god, så er det virkelig godt beskrevet, så du behøver ikke undskylde for dit lange brev. Det gør nemlig det hele meget lettere for mig at forstå - der er ihvertfald større chancer for, at jeg ved hvad din historie og din frustration grunder i.

Uanset hvad, så tænker jeg, at det lyder til, at du har gjort det enhver vil gøre i din situation. Som jeg forstår det på din historie, har du været vild med en fyr som har vist interesse for dig, og så har du forsøgt at "spille med" på hans spil med det håb (og mål) om, at I vil blive til mere. Det er jo meget forståeligt, at du har "spillet med", og det er der jo heller ikke noget forkert i. For det er jo faktisk en måde, man kan opnå sit mål på. Desværre opnåede du ikke dit mål og fyren har muligvis, ved at sende dig et STORT omfang af blandede signaler, holdt dig fast i håbet om at opnå det mål - også selvom du rent rationelt (fornuftigt) og logisk godt har kunnet se, at målet var blevet uopnåeligt. Men trods det, var det alligevel blevet dine følelser som styrede dine valg og beslutninger omkring ham. Man kan forestille sig, at han har nydt den passion og den spænding der har været sammen med dig og det er da altid rart at være feteret (altså at være én som én er total vild med, nærmest som var man helt eller idol) - hvem vil ikke synes det? Og jeg vil tage hatten af for din indsats om at opnå dit må - altså at vinde hans kærlighed. Det viser, at du er en fighter og en som ved hvad du gerne vil og har styrken til at gå efter det. Når man er en fighter og kæmper for det man vil, vil man desværre også indimellem opleve, at kampen er tabt.

Det er under ingen omstændigheder fedt, at finde ud af at en fyr godt kan lide én, men kun vil være venner, men så i øvrigt gerne vil flirte og dyrke sex. DU bliver så valgt til... og så bliver du valgt fra.... og så til igen... og så fra... og så... igen igen igen. Det er en følelsesmæssig rutsjetur og du søger nok at finde mening i det puslespil. Det kan være du tænker "Hvorfor vil han gerne kysse, flirte og dyrke sex med mig? Han vælger jo selv - det er jo ham der vil. Det må jo betyde, at han er vild med mig på en eller anden måde - så det da kunne blive til noget mere". Hvis det er noget i den retning du tænker, vil du muligvis gentagne gange, hvor du står med det spørgsmål i dig, komme til den konklusion/svar, som gør dig mest glad: ”At han er vild med dig og gerne vil dig”. Det kan forstås som om at din "følelses-hjerne" (hjemmelavet ord som skal dække over den del af din hjerne der har med følelser at gøre) forsøger at trøste dig og give dig bedst mulighed for, at skabe god energi - altså at tro på det bedste. Og det er som sådan meget positivt at den gør det, så det skal du endelig sætte pris på. Det er bare sådan, at det ikke altid er, at "følelses-hjernen" ved, hvad der er bedst for dig. Den gør bare, hvad den tror der er bedst.
Fyren kan sagtens være en sød fyr, men det som hans handlinger har gjort ved dig er, at de har manipuleret dit følelses-register og indarbejdet en rutine (et system i dine tanker) for, hvordan du reagerer i forhold til ham. Denne reaktion er ikke rationel og det kan jeg tydeligt læse på dit brev, at du godt ved. Ligesom du godt ved, hvad der vil være bedst for dig at gøre. Du kan bare ikke udføre det i praksis, fordi dit følelsesregister i forhold til ham, er som det er, så du har netop svært ved, at følge din rationelle-tankegang. Det er ikke u-muligt at regulere dit tankesystem og derved påvirke dit følelsesregister når det handler om ham, men det kræver hårdt arbejde - så det er ikke let. Det vil jeg komme tilbage til senere i mit svar.

Kærestesorg er en meget stor ting. De fleste oplever det mere end én gang i livet, men hver gang kan det være lige så svært at håndtere og være i. Den sorgproces man gennemgår kan faktisk være den samme, som når man mister en pårørende til døden. Så det er klart at du er meget påvirket af det. Sådan en sorgproces skal bearbejdes og ikke undertrykkes, så det er rigtig godt at du skriver herind. Jeg ved ikke, hvordan dine veninder forholder sig til det, men jeg kan forestille mig at det vil være en god ide at få snakket om det så meget du kan. Nu ved jeg ikke, om du har holdt det her for dig selv, fordi I har haft en "aftale" om at I var "hemmelige" og at du så måske føler, du bør holde din del af aftalen. Men her tænker jeg, at du først og fremmest skal tænke på dig selv og det at komme igennem denne sorg du bærer. Du skylder ikke ham at holde på jeres hemmelighed. Han har, som du selv skriver, ikke behandlet dig særlig pænt, og du fortjener bedre. Det kan godt være, at I ikke har haft en konkret aftale om, at I skal respektere hinanden og ikke træde på hinandens følelser, men det ligger ligesom i kortene når man har - om det er venskab eller venskab-med-fordele eller om man er kærester, at man skal behandle hinanden pænt. Du har endda gjort ham opmærksom på dine følelser... så for mig at se, har han brudt en fundamental aftale, som fortæller dig at du ikke behøver følge jeres aftale. Især fordi du skal komme dig. Du skal blive glad igen og have energi til dit studie og alt andet i livet. Du kan måske spørge dig selv om du på noget tidspunkt har haft det rigtig godt med ham? Man kan måske forestille sig at uanset hvornår og hvordan I var sammen, var dine følelser præget af en vis angst for rutsjeture (?)

At komme sig er nemmere sagt end gjort og det kan desværre ikke gøres på kort tid eller med et godt råd. Som jeg skrev tidligere er det muligt, at regulere dine tanker og følelser (tankesystem) i et vist omfang, men det kræver hårdt arbejde. En stor del af arbejdet er så faktisk, at gøre det som du allerede gør: brug din rationelle tankegang til at overbevise dig om, at det ikke skal være jer, for det vil på ingen måde gavne dig. Du kan skrive en sætning på dit spejl. En sætning som du gerne vil have dine tanker til at bære præg af. Det kan være noget i retning af: "Jeg har aldrig været glad med ham og bliver det heller aldrig. Jeg skal videre". Når tankerne så i løbet af dagen kommer (tanker om ham og dig og savn) skal du gøre hold i de tanker (for de vil komme igen og igen) og sige noget lignede til dig selv: "Tak kære hjerne fordi du prøver at trøste mig, men det gør mig mere skade end gavn. Jeg skal ikke bruge dig og de tanker til noget nu. Jeg skal videre. Det bliver aldrig ham og mig. Jeg vil være glad" (find en sætning der giver dig mening, men husk at sig det ellers ændrer det ikke noget ved dit tankesystem). Og derefter skal du finde på noget andet konkret at tænke på. Det kan vare længe før du mærker en effekt i dit tankesystem og den virker kun, hvis du forsøger. Ofte kan man mærke en positiv effekt, hvad angår dit energi niveau efter 14 dage. Der vil stadig være noget tid, hvor du er påvirket af din sorg, men den vil med tiden lette. Man kan desværre ikke springe den svære tid over, men man kan forsøge med regulering af tankesystemet at gøre det mere håndterbart og knap så ulideligt. Du skriver, at du mister al din energi og jeg kan forstå, at det går ud over dit studie. Det er rigtig godt du er opmærksom på dette. Det er vigtig, at du taler om dette så ofte du kan og du er velkommen til at skrive ind igen. Nu ved jeg ikke, hvilket studie du tager, men de fleste uddannelsesinstitutioner har tilknyttet en studievejleder som også håndtere sådan problematikker, som påvirker ens studie. Det kunne måske være en ide at bruge den mulighed.

Du skriver så til sidst, at du ikke helt ved om du skal fortsætte et venskab med ham. På en måde synes jeg, at kan læse på dit brev, at du rent rationelt godt ved, hvad der er bedst for dig i den sammenhæng. Så det er måske ikke noget du skal tænke så meget på nu, hvor han er væk. Man kan måske forstille sig, at den tid han er væk kan være som en gave til dig: en tid, hvor du ikke skal forholde dig til ham, og hvor du kan overveje, hvad du egentlig kan bruge ham til som ven? Hvad kan han byde på som ven? Hvad kan du få ud af, at have ham som ven i modsætning til, hvad du vil gå glip af, hvis du ikke har ham som ven? (vær opmærksom på at begrebet "ven" her står alene - altså ikke hænger sammen med sex, flirt, kys osv. – altså en VEN). Du kan måske også overveje hvad det, at have og være en ven i det hele taget indebærer for dig og derefter overveje om han kan leve op til det - eller på noget tidspunkt har levet op til det? Samtidig kan du også bruge tiden på at møde en som fortjener dig og din kærlighed og en som vil gengælde det.

Jeg håber du kan bruge noget af ovenstående, og husk at du nu skal tænke på, hvad der er bedst for dig. Giv dig selv lov til at snakke om det og græde når det presser sig på. Det er en del af processen der skal gennemgås for at komme ud på den anden side. Pøj pøj derude og stort kram herfra :-)

Mette

 

MetteRs billede
Mette har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program