Jeg er ikke glad
Jeg er ikke glad
hej.
Jeg fik for et halvt år siden konstateret en mild form for depression, men har for nylig afsluttet mit forløb hos min psykolog. Jeg har en kæreste som jeg har været sammen med i ca 13 måneder vi elsker hinanden og har det godt sammen. Men jeg er ikke rigtig glad. Vi ses ikke så ofte. måske 1-2 gange om ugen. Han siger det er svært for han at gå der hjemme når jeg altid er mut/ked af Det/øv Han siger han savner den gang jeg altid var glad og han savner den glade og tilfredsE pige som han blev forelsket i. Det gør mig SÅ ked af det fordi den glade pige savner jeg jo også. Jeg føler ikke jeg er glad, men jeg ved ikke hvorfor. det eneste tidspunkt jeg føler mig glad på, er når jeg er sammen med min kæreste, men han har brug for meget alene tid og det har jeg det svært med. Jeg prøver at give ham plads, men hvis det eneste tidspunkt jeg er rigtig glad er når vi ses er det også svært kun at ses en gang om ugen. Hvad skal jeg gøre for at blive gladere igen og hvordan giver jeg min kæreste mere plads.
Hilsen hende den triste
Kære du,
Hvor kan jeg godt forstå du ønsker at blive glad igen. Det er utrolig hårdt at have en depression og hele tiden føle sig trist og mut. Jeg kan godt forstå du bliver ked af det når din kæreste udtrykker at han savner den glade version af dig, fordi det jo netop også er den side af dig du savner og prøver at få frem. Det er bare ikke altid nemt! At bekæmpe en depression er en hård kamp, som godt kan føles uoverskuelig, men som helt klart er muligt og som også kan give én et større kendskab til sig selv og så man blive bedre til at blive opmærksom på sig selv og sine reaktionsmønstre, så man måske i fremtiden bedre kan undgå at blive syg igen.
Som jeg læser dit spørgsmål, så er der faktisk to ting, som fylder rigtig meget. Det ene er, at du gerne vil blive glad igen, så depressionen ikke kommer til at styre for meget i dit liv. Det kan jeg virkelig godt forstå! Det andet er, at du har svært ved at give din kæreste mere plads, fordi han er den der gør dig mest glad. Det kan jeg også godt forstå, du synes er svært.
Det kan nogle gange være svært for pårørende at forstå hvordan man har det når man har en depression, fordi der jo ikke altid er noget specifikt man er ked af. Det kan virke underligt at selv små ting kan virke uoverskuelige eller at der ikke skal så meget til før korthuset vælter. At være deprimeret bliver nogle gange misforstået med at være det samme som at være almindelig ked af det - men det er ikke det samme! At være deprimeret er hele tiden at være nedtrykt og miste energien (blandt andet), og det kan være svært at sætte sig ind i og forstå, uanset hvor meget man prøver sit bedste! Jeg synes det lyder til at du og din kæreste er rigtig gode til at være der for hinanden og gerne vil hinanden uanset udfordringer. Det er så dejligt at høre!
I forhold til dine to spørgsmål, vil jeg prøve at dele mine tanker med dig herunder:
Du spørger hvordan du kan få det bedre og blive gladere?
For det første vil jeg sige til dig at depressioner faktisk har en naturlig proces, hvor den i de fleste tilfælde går over med tiden. Det kan selvfølgelig være svært at acceptere, især fordi man jo ikke kan vide hvor lang tid der skal til før den går over. For nogle kan det hjælpe at føle man selv gør noget for at fremskynde processen, fx. ved at gå til psykolog og selv prøve at arbejde med de tunge tanker og følelser.
For det andet tænker jeg på om du måske har fået nogle redskaber af den psykolog du gik hos? Måske kan du bruge noget af det I snakkede om sammen? Nogle gange kan man glemme hvad det var man lærte og snakkede om, når samtalerne slutter og forløbet bliver afrundet, men måske er der noget du kan huske fra det, som du kan bruge igen?
For det tredje vil jeg forslå dig at kigge lidt på denne hjemmeside. Siden er lavet af psykiatrifonden, som giver nogle gode råd og øvelser til hvordan man kan håndtere sin depression, fx. negative tanker. Der er også gode råd til pårørende, som din kæreste måske kunne bruge?
Du spørger også, hvordan du kan give din kæreste lidt mere plads?
Jeg kan sagtens forstå, at det er rigtig svært at skulle give ham plads, når du kun er rigtig glad når du er sammen med ham. Selvom det er vildt svært, kan du måske prøve at se det som en mulighed for dig til at bekæmpe din depression. Brug den tid som du får for dig selv til at bliv bedre til at undgå negative tanker eller til at snyde din depression (se tips fra hjemmesiden jeg linkede til før). At bruge tid på at bekæmpe sine udfordringer gør en stærkere og mere robust til at kunne klare svære situationer en anden gang de måske skulle genopstå. For selvom det er SÅ velfortjent, at du får en pause fra depressionen når du er sammen med ham, så ville det jo være det allerbedste hvis du også kunne bekæmpe depressionen når du er alene, så det ikke på samme måde afhænger af ham. Giver det mening?
Måske kan du bruge tiden med andre, fx. familie eller gode veninder/venner? Det kan måske være et godt alternativ til at være sammen med ham at være sammen med andre, da de måske også kan give dig en pause fra din depression? Jeg tænker det kan være et forsøg værd, hvis du har overskudet? Det behøver jo ikke være lang tid, men bare lige en gåtur eller at se en film sammen.
Du skal også vide, at du altid er velkommen til at snakke med os her på cyberhus, enten via brevkassen her, eller også gennem vores 1-1chat. Det kan være rart at vide at der er nogle man kan snakke med. Måske især når man er alene og føler at det hele blievr svært. På chatten kan du snakke om alt det som er svært, fx. at din kæreste vil have mere plads og/eller dine tanker omkring depression. Hvis det er noget du har lyst til kan du finde chatten her. Chatten har åbent mandag og onsdag mellem 14-17 og tirsdage og torsdage mellem 18-21.
Jeg håber du kan bruge mine tanker. Jeg håber alt det bedste for både dig og din kæreste!
De bedste hilsner,
Astrid