hvad skal jeg gøre?
hvad skal jeg gøre?
Kære Cyberhus
Jeg skriver fordi jeg er i vildrede omkring hvad jeg skal gøre i min fremtid.
Sagen er den at jeg flyttede til Aalborg for halvandet år siden for og studere på universitetet på min drømme uddannelse men det betod desværre at jeg efterlod min kæreste, venner og familie derhjemme for og flytte ud for mig selv. Jeg har kæmpet rigtig meget med og føle mig tilpas heroppe væk fra alting hvilket aldrig rigtig er lykkes, jeg snakker med nogle stykker fra min studie men har ikke rigtig formået og få nogle gode tætte venner og derfor føler jeg mig meget alene heroppe, og venter sådan set bare på og læse færdig så jeg kan flytte hjem igen. Mig og min kæreste endte desværre også med og gå fra hinanden da vi ikke kunne få et lang distance forhold til og fungere for os, og det er det jeg kæmper med i øjeblikket. Vi har så fundet sammen on/off igen over det sidste år og i sommerferien fik jeg arbejde i den by han boede i hvor vi så flyttede sammen i de 3 måneder og havde det rigtig godt, samtidig med vi havde en hverdag kørende havde jeg mine venner og familie i mit liv igen og synes generelt det er længe siden jeg har haft det så godt som jeg havde der. Men så kom efteråret og studiet begyndte igen og jeg er tilbage væk fra alting men især min kæreste. Vi står i et dilemma. Aner ikke om vi skal gå fra hinanden. Han arbejder i en butik hvilket betyder han arbejder hver dag og også i weekenden og det gør det næsten umuligt og finde tid til og ses, han dyrker samtidig meget sport osv. i sin fritid og weekenden er det eneste tidspunkt han har tid til og lave andet, så derfor kan vi ikke ses hver weekend. Jeg er meget ulykkelig da jeg ikke synes vi har noget form for liv sammen og vores forhold består af og skrive smser over mobilen og ses 2-3 gange på en måned og jeg brænder efter mere. Jeg har lyst til og dele mit liv og min hverdag med ham ligesom i ferien men vi bor halvanden times kørsel fra hinanden- Jeg har ikke råd til bil på su, og han vil ikke sige sit job op og flytte op til mig, samtidig har jeg stadig 3,5 før jeg er færdig med og læse og tror ikke på vores forhold kan holde til 3,5 års langdistance...så hvad gør man :( venter eller går fra hinanden? jeg elsker ham rigtigt højt og kan sagtens se en fremtid med ham men jeg er træt af og vente :(
Hej med dig
Det lyder som om, det fylder rigtig meget for dig lige nu, at du og din kæreste er i langdistanceforhold og du ikke tror på, at jeres forhold kan holde til det. Det er meget forståeligt, at det kan være en svær og frustrerende situation at stå i. Jeg vil give dig nogle tanker med på vejen, som forhåbentlig kan skabe lidt håb og inspiration til dig.
Overordnet skal du vide, at langdistanceforhold kan være hårde og svære. Det at man ikke nødvendigvis ser hinanden så ofte eller ikke snakker sammen så meget, som man gerne ville, kan være utrolig irriterende. Det kan være nemt at misforstå hinanden, når man ikke sidder ansigt til ansigt og kan aflæse hinanden. Man kan føle sig ensom og forladt i de perioder, hvor man ikke ses. Det og meget mere kan påvirke forholdet, når der er langt imellem hinanden. Så at du synes, det er svært at overskue er ikke underligt. Og det er også forståeligt, at du overvejer, om det kommer til at gå. Sådan er der mange andre, der også har haft det førhen. Men du skal vide, at det ikke er umuligt at have en langdistanceforhold, hvis man lægger kræfter i at få det til at fungere. Det kræver at man begge er indstillede på at finde en løsning, som fungerer for begge - så vidt som det er muligt. Rundt omkring kan man få gode råd og tanker fra folk og fra internettet, men man må sige, at det er forskelligt, hvad der virker bedst for folk. Derfor er det vigtigt, at I mærker efter, hvilken løsning, der passer bedst til jer. Også i forhold til, om det skal være jer eller ikke. I sidste ende er det dig, som skal tagebeslutningen om, om du vil fortsætte i forhold eller ikke. Men jeg vil komme med et par bud, som I måske kan hente inspiration i i jeres hverdag væk fra hinanden;
- Send små beskeder til hinanden i løbet af dagen. Det kan være tekster eller billeder. På den måde vil I kunne føle en forbindelse, selvom den ikke fysisk er der.
- Lav hyggelige planer, når I ses. Noget, som I begge to har lyst til at lave eller I kan skiftes til at planlægge. Så har I noget at glæde jer til. Det behøver ikke være dyre eller store planer - for nogle er det også hyggeligt at kunne se frem til at skulle se en god film sammen.
- Overvej, om der er et bestemt tidspunkt på dagen, hvor I kan snakke sammen - og gør det eventuelt til et fast punkt på dagen. Så ved I, at I kommer til at snakke sammen hver dag.
- Tag en snak om, hvad I forventer af hinanden og hvad I godt kunne tænker jer hver især. På den måde vil I kunne spore jer ind på, hvad den anden tænker. Samtidig vil I kunne se, om I kan indgå kompromisser og få lavet nogle aftaler ud fra jeres forventninger.
- Måske har I selv nogle andre gode råd eller ideer.
Overordnet er det godt at huske på, at selvom man ikke ses så ofte, så har man stadig behov for at komme ud med følelser - både de positive, men også de negative. Mange langdistance-par synes ikke, de vil bebyrde hinanden med udfordringer eller ting, som går dem på. Men faktisk er det rigtig vigtigt, at man netop tager fat i de ting, som fylder - sådan at de komme ud af verden og ikke ligger indeni og vokser sig større og større. Så vær ikke bange for at lukke op overfor din kæreste. Også om din tvivl og dine tanker omkring, om der skal være jer. Det er både godt for dig selv og for forholdet, at I kan være ærlige overfor hinanden. Det kan være godt at tage de alvorlige snakke face to face, sådan at man undgår misforståelser over Skype eller telefon.
Jeg vil ønske dig held og lykke med at finde ud ad dit langdistanceforhold. Det er ikke umuligt at få til at fungere, men mærk godt efter, hvad du føler indeni og hvad mavefornemmelsen siger. På den måde kommer du ikke til at gå helt galt i byen.
De bedste tanker til dig.
Mai