Hjælp

brevkassespørgsmål

Hjælp

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 4 år 5 måneder siden

Undskylder på forhånd, hvis dette brev bliver lidt langt. 

Føler bare mit liv er lort lige nu og dette sted er faktisk den eneste måde jeg kan komme ud med hvad jeg føler til nogen, så ja. 
For det første, er jeg altid ensom. Jeg er aldrig sammen med nogen. Hverken i hverdagene eller weekenderne. Plejede at have 2 rigtig gode venner oppe i skolen. Den som jeg holdt mest af, har lige forladt mig til fordel for nogle mere populære piger. Oven i det, har jeg fundet ud af, at hun i alt den tid, bare har brugt mig, bare fordi hun skulle have nogle at være sammen med. Den anden, er jeg stadig sammen med oppe i skolen, men vores samtaler dør tit ud hurtigt og hun går til 100 forskellige sporter, så hun har aldrig tid til at være sammen udenfor skolen. 
Jeg er en meget akavet og stille person. Jeg har rigtig svært ved at holde en samtale kørende, især med fremmede mennesker. Derfor er jeg også lort til at få nye venner. Har prøvet 100 forskellige taktikker, men ingen ser ud til at virke. Jeg tænkte, at hvis jeg tabte mig og blev pænere, ville folk måske være mere åbne for at tale med mig. (Jeg er rigtig grim) så måske skræmmer mit dårlige udseende folk væk. Men har prøvet at tabe mig i 2 år nu, hvor jeg ikke engang har kunnet holde det i en uge, fordi jeg er så svag. 
Jeg har på en måde skabt mig min egen lille verden i mit hoved, hvor mit liv er det fuldstændig modsatte af hvad det faktisk er i virkeligheden. Jeg forestiller mig tit, at jeg er pæn, har venner, har kærester, har det godt, har det perfekte liv. Den drøm "leger" jeg med på det meste af hver dag. Jeg ved godt det lyder sindssygt, men det har hjulpet mig med at tro at jeg havde det godt. Nu bliver jeg ældrere, og mere moden og indser, at det er åndssvagt. For jeg vil jo aldrig få det så godt som hvad jeg drømmer om. 
Jeg har også en smule angst, tror jeg. Bliver ihvertfald nervøs af små ting. Jeg kan ikke gå en lille tur ved vandet, fordi jeg er bange for at blive overfaldet. Jeg kan ikke gå alene ned i en butik - og jeg ved faktisk ikke engang hvorfor jeg ikke kan det. Bliver bare nervøs af det. Jeg er generelt bare meget "bange" for mennesker. Er hurtig til at dømme udfra deres udseende - fx. hvis en mand ser lidt underlig ud, holder jeg mig langt væk fra ham. Hvis et normalt menneske går forbi mig, er jeg bange for hvad de tænker om mig. 

Ved ikke hvad der er galt med mig. Føler mig nogle gange sindssyg for at være ærlig. Hvis jeg selv skulle vælge, så ville jeg ikke engang tøve med at tage en overdosis. Den eneste grund til at jeg ikke kan det, er min familie. Jeg ved hvor meget det ville såre dem, derfor har jeg også så skide dårlig samvittighed. 
Føler mig fanget i en verden som jeg hader. Hver dag vågner jeg op, og kan kun tænke: "gid jeg dør idag" og det mener jeg. Jeg vil ikke tage mit eget liv (pga. hvad jeg sagde før) men jeg vil hellere bare dø af et eller andet. Blive ramt af en bil eller sådan noget. Ved godt det også vil såre min familie, men tror det vil gøre mindre ondt på dem hvis de troede at det var et uheld. 
Jeg savner bare fortiden så meget. Dengang man var lille, hvor man ikke havde et ansvar, hvor alting bare var så let. 

Ved ikke hvad jeg skal gøre. Føler bare jeg sidder i et kæmpe, sort, hul lige nu. Hvis i har nogle råd, kom endelig med dem. For jeg er selv løbet tør for ideer til hvad der kan hjælpe mig med at få det bedre.

Svar: 

Kære dig

Jeg er rigtig glad for at du har skrevet ind til os. Jeg kan forestille mig at det må meget ubehageligt og frustrerende at gå rundt med de tanker som du beskriver i brevet. Her mener jeg ikke dine drømme om "det glade liv", men de tanker som fortæller dig at du er ved at blive sindssyg, at du er grim og tyk, og at du ville have det bedre hvis du døde. Derfor synes jeg også at det er virkelig sejt at du har valgt at dele dine tanker og følelser med os. At sætte ord på hvordan man har det og hvordan man oplever verden, kan være utrolig svært, men det er også ofte det første skridt mod at få det bedre.

Som jeg læser dit brev, så lyder det til at du har svært ved at få kontakt til andre mennesker, og at du har haft nogle dårlige oplevelser med dine veninder. Du skriver også at du ville ønske at du var pænere og tyndere, og at du tænker at det ville gøre en forskel. Jeg kan godt forstå at du har fået de tanker, selvom jeg også tror at det at få venskaber/kontakt med andre handler om så meget mere end at være pæn og tynd. Jeg tror det handler om ens udstråling, og den måde man er overfor andre. Jeg tror mange har det sådan at når de tænker på smukke mennesker, så tænker de ikke kun på udseende, men i høj grad også på hvordan de behandler sig selv og andre. Jeg tror måske at det handler om den energi som de udsender. Når man retter en positiv udstråling mod andre, så vil andre også drages mod det, fordi den positive energi kan være med til at øge ens egen energi. Måske du også kender det? Måske du også kender nogen som altid snakker grimt om andre, om sig selv eller om situationer? Hvordan oplever du det? Jeg tror de fleste vil blive en lille smule trætte og begynde at trække sig fra den person. Nu skal det ikke forstås sådan at jeg mener at du er sådan. Jeg ved ikke hvordan du snakker om dig selv eller andre, når du snakker med andre, men i dit brev lyder det til at du har et meget negativt billede af dig selv, og du har spurgt om råd til hvad du kan prøve - fordi du allerede føler at du har prøvet alt. 

Så derfor tænker jeg at du måske kan prøve at lave en daglig øvelse hvor du skriver 3 positive ting ned på et stykke papir. I starten kan du skrive 3 positive ting ned som du har oplevet i løbet af dagen. Det kan være alt lige fra at du havde en god hårdag, at solen skinnede eller at du fik en lækker frokost. Alt gælder, så længe det kan sættes efter sætningen "Det gjorde mig glad at....". Efterhånden som du har lavet den øvelse i noget tid, så vil det falde mere naturligt for dig at se på de positive ting, og du kan begynde med at finde positive ting om dig selv. Måske er du en rigtig god lytter? Måske er du god til at tegne? Måske hjalp du med at lave aftensmad? Måske er du helt vild god til at binde snørebånd? Det kan også være rigtig mange forskellige ting, og skal bare indeholde dig selv. Som eksempel kan jeg fortælle dig at du har været rigtig sej til at spørge om hjælp. Det er ikke alle unge der tør at tage det skridt, så det kan du være stolt af. Det er vigtigt at du skriver de ting ned, fordi når du så har en dag (som vi alle har engang imellem) hvor alting er noget lort, så kan du kigge tilbage og se på nogle positive ting, som måske kan få dig til at smile, grine eller trække vejret dybt.

Du kan også bruge de positive ting når du snakker med andre. Du skriver at din ene veninde er vild med sport. Har du spurgt hende hvad hun bedst kan lide ved det? Hvad er hendes tre positive ting ved lige netop sporten? Når man stiller andre spørgsmål, så flyder samtalen nogle gange lidt lettere, og andre kan rigtig godt lide det  når nogen interesserer sig for det man selv kan lide. Kender du også det? Så derfor tænker jeg at du kan styrke jeres venskab ved at spørge hende om ting. Hvis det nu er svært for dig når du står i situationen, så forbered dig. Brug tid på at skrive 2-3 spørgsmål ned aftenen inden skole, og prøv så vidt muligt at holde dig væk fra ja/nej spørgsmål. De kan hurtigt slukke for en samtale.

Du skriver også at du mener at din drøm er åndssvag, og det synes jeg virkelig ikke. Tværtimod. Det er rigtig godt at have drømme, og selvom de måske nogle gange ikke går i opfyldelse, så kan de hjælpe os med at finde ud af hvad der er vigtigt i vores liv og holde fokus. Når du beskriver dine drømme, så lyder det til at det meget handler om fællesskab. At være en del af noget, om det så er venskaber eller kæreste. Det giver rigtig god mening at det er vigtigt for dig, og jeg tror at det er noget som er vigtigt for langt de fleste mennesker. Jeg tænker dog også at det er rigtig ærgerligt hvis din drøm gør dig ked af det? Det er jo en rigtig positiv drøm, men hvis den gør dig ked af det, så har den måske ikke det rigtige formål? Derfor tænker jeg at du måske skal prøve at sætte nogle flere ting ind i din drøm. Lige nu ser du drømmen som det mål du gerne vil opnå. Men hvordan drømmer du om at du skal komme derhen? Hvilke små skridt kan du tage, så du kommer tættere på drømmen? Sunde skridt må jeg vist tilføje, for det vil f.eks. ikke være en god idé at få en spiseforstyrrelse for at blive tynd. Men måske kan du begynde til noget sport? Måske endda sammen med hende veninden som går til meget sport?  I forhold til at få venner, så kan et lille skridt være at du siger hej til en ny hver dag? Bare et enkelt hej eller godmorgen eller vi ses i morgen. Sæt dig nogle små realistiske skridt og prøv det af. Og husk at hvis du ikke får det gjort, så er det også okay. Så prøver du igen i morgen. Nogle gange er man nødt til at tage 100 små skridt i hovedet, før man kan tage et enkelt i virkeligheden, men så længe man holder sit fokus på det der er vigtigt, så har tid ingen betydning. 

Når det så er sagt, så vil du nok stadig opdage at du får en masse negative tanker og følelser. Og det er helt normalt. Tanker og følelser kan du ikke slukke for. Det er en del af det at være menneske, og man kan sammenligne det lidt med en radio der altid spiller. Men ligesom med en radio, så kan du vælge hvornår du vil lytte til det der bliver sagt, og hvordan du vil lade den spille i baggrunden og handle anderledes. Tanker og følelser kan virkelig sætte en stopper for mange ting, og det er egentlig lidt skørt, for det er jo bare ord og fornemmelser. Det bliver kun til handlinger når du vælger at handle på det. Det samme gælder for selvmordstanker. De er tanker, de er ord, og selvom de kan føles som utroligt overvældende og voldsomme, så kan de ikke få dig til at gøre noget, hvis du ikke handler på dem. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men man kan øve sig i det. Næste gang du får en tanke, så se på den ligesom hvis du skulle se på et stykke papir. Sig til dig selv: "Hov, der oplevede jeg en tanke som sagde ...." Du er ikke dine tanker, selvom det kan føles som om at tankerne er virkelighed. Det er de ikke. Det er ord. 

Du skriver også at du måske har angst, og jeg synes egentlig at det du beskriver lyder som angst, men det kan være meget svært for mig at bedømme. Derfor vil jeg ikke gå så meget i dybden med det, men anbefale dig at besøge vores 1-1 chat her på Cyberhus, hvor du kan fortælle en rådgiver mere om det du oplever. Jeg tænker også at du kan overveje at fortælle dine forældre om det, men start i vores rådgivning (eller en anden online/telefonisk rådgivning), så du kan få mere svar på hvad du kan gøre.

Nu er mit svar ved at være rigtig langt, og jeg vil her til sidst lige fortælle dig om Ventilen. Det er mødesteder over hele landet for ensomme unge, som, ligesom dig, savner at være en del af et fællesskab. Jeg ved at der er rigtig mange unge som har fået utrolig meget gavn af Ventilen, og jeg tænker at det måske kunne være noget for dig. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, og at du begynder at kunne se lidt lys nede i det hul du oplever at være i.

Kærlig hilsen

Signe

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program