Givet op på onani 16 år
Givet op på onani 16 år
Hej brevkassen... jeg har et problem, og jeg har døjet med det i rigtig rigtig lang tid. Det hele startede ud da jeg var cirka 12-13 år gammel, og begyndte at udforske min vagina og onani. jeg prøvede at stimulere mig selv, og ville prøve at føle den dejlige følelse man nu siger man får når man onanere. Så jeg prøvede, men jeg følte ikke rigtig noget, og tænkte at det var noget der kom med alderen, at man blev bedre til det. Nu er der så gået nogle år, og jeg har prøvet, men jeg føler stadig slet ingen stimulation når jeg prøver at onanere, i det hele taget så føles det bare lidt dødt når jeg prøver.
Jeg starter ud med at jeg måske ligger i min seng, og der så hober sig en liderlighed og en lyst ind i min krop, så jeg starter med at nusse og kæle lidt min klitoris, og stikker en finger om i skeden. Når jeg så er igang med det, så føler jeg bare at min liderlighed og alt det der bare forsvinder, og jeg ligepludselige slet ingen lyst har til at onanere mere, jeg føler slet ingen stimulation heller, og jeg så taber den helt.
Jeg har en kæreste, og vi er meget glade for hinanden. Vi har relativt meget sex, måske 1 gang hver gang vi er sammen, jeg føler en kæmpe stimulation i min krop når vi har sex, og når han giver mig finger. men når jeg selv gør det, så er der bare ingen følelse eller stimulation overhovedet, det går mig ret meget på. Nu har jeg bare sådan set givet lidt op på at onanere.
Nogle gange når emnet kommer på tale imellem mine veninder og jeg, så snakker de om alle de dejlige orgasmer, og hvordan de elsker at onanere, imens jeg sidder der og er helt jaloux. Når de så spørger mig om hvordan jeg har det med det, og så fortæller dem om mit problem, så bliver de helt forbavsede og slet ikke kan forstå at jeg ikke kan lide at onanere.
jaah... sådan er det:(
Hej med dig,
Jeg synes det er godt, at du udforsker din krop og din seksualitet - det er en sund måde at blive klogere på din krop og sin lyst på. Jeg kan sagtens forstå, at det er frustrerende, at det ikke vil lykkes når du onanerer med dig selv, og at det kan gøre dig jaloux at høre på hvordan andre får noget rigtig dejligt ud af det, nu det ikke rigtig fører til andet end skuffelse hos dig. Onani er noget der kræver øvelse før man finder du af hvad der fungerer for en selv og derfor er det så ærgerligt hvis du giver op på det, nu det er noget du gerne vil og har lyst til. Jeg håber du kan bruge nogle af de råd jeg kommer med her i mit svar:
Det kan være meget forskelligt hvad der fungerer fra kvinde til kvinde. Det kan sågar variere hvad man bliver tændt af under sex og hvad man bliver tændt af under onani. Derfor tænker jeg ikke du skal blive slået ud af at du godt kan blive stimuleret under sex med din kæreste. Se det i stedet som en god ting - så ved du at det ikke er noget fysisk, det bliver med andre ord et bevis på at alt fungerer som det skal - du skal bare finde ud af hvilke knapper du skal trykke på når du er med dig selv. Onani handler nemlig om at gøre noget som føles godt. Jeg tænker at det du behøver er at finde ud af hvad der føles godt når du onanerer. Her er det kun fantasien der sætter grænser. Det kan som sagt tage tid. Hvis du har lyst til at læse lidt om det, så har jeg fundet et link med nogle gode råd til onani og lidt information omkring onani hos piger/kvinder. Det kan måske være en god start for at finde inspiration til hvordan du kan udforske din krop og din lyst? Du finder hjemmesiden her.
Nogle gange kan man godt være "bange" for at det igen engang ikke vil lykkes inden man får begyndt. Denne "frygt" kan godt slukke lysten og dermed gøre det umuligt at gennemføre. Hvis det er noget du kan genkende, er det måske også noget der kan være værd at arbejde med. Måske kan det hjælpe hvis du sætter dig andre mål end at nå klimaks. Hvis et mål i stedet kunne være: at det skal føles virkelig dejligt - at du virkelig skal lægge mærke til hvordan det føles - at du skal prøve at røre andre steder end du plejer - at du skal bruge andre "redskaber" end dine hænder, fx. puder eller legetøj - osv. osv., så kan det være at du langsomt får taget presset af onanien og du dermed mindsker "frygten" for ikke at kunne få en orgasme/føle stimulation.
Det kan også være at omgivelserne kan give dig noget ekstra til oplevelsen - du kan fx. prøve med lidt musik for stemningen, eller stearinlys? Eller du kan lade som om det er din kæreste der rører ved dig og ikke dig selv, måske kunne du låne noget der dufter af ham og ligge tæt på det? Det er værd at prøve tænker jeg.
Jeg må også lige tilføje, at onani selvfølgelig kun er noget man skal gøre hvis man har lyst. Der kommer ikke en god oplevelse ud af at gøre det fordi andre synes det er rart eller fordi det er "jo noget alle gør". Sådan som jeg hører dit brev, så har du lyst, men at det volder nogle problemer. Derfor har jeg svaret ud fra at det er noget du har lyst til og gerne ville have lykkes. Men det er vigtigt at understrege, at onani altid skal være noget man gør fordi man har lyst. Når det kommer til onani, så har man nemlig lov at være 100% selvisk - det kan man ligeså godt udnytte :-)
Her til sidst vil jeg også lige helt kort skrive lidt om orgasmer. Det er nemlig meget forskelligt hvor nemt man har ved at få dem, hvordan de føles og hvor ofte man oplever dem. Det er helt normalt at det er forskelligt. Man kan sagtens have god sex/onani uden orgasmer og kedelig sex/onani med orgasmer. Det behøver ikke hænge sammen. Du kan læse mere om orgasmer her.
Jeg håber du kan bruge mine tanker!
De bedste hilsner,
Astrid