Kære dig,

Først og fremmest lyder det som om, at du har en kæreste, som du er utrolig glad for. Og derfor kan jeg også godt forstå, at det gør rigtig ondt indeni, når han ikke kan ses, når han endelig er hjemme fra efterskolen. Det kan føles så utrolig uretfærdigt, når man har savnet en anden person så meget, og man så ikke kan få lov til at se vedkommende, når man endelig havde chancen.

Du fortæller, at du får lyst til at slå op med ham, fordi du ikke kan holde de sammenbrud ud. Og jeg tænker, at det er meget naturligt, at du får de følelser. Måske tænker du, at hvis i ikke var sammen, så skulle du ikke gå og blive så ked af, at i ikke kan ses. Er det nogle tanker, som du kan genkende? Jeg tænker dog, at du har de følelser, netop fordi du er helt vildt glad for din kæreste, og at de ikke er der fordi, at du ikke har lyst til at være sammen med ham mere. Og jeg tror, at der er flere ting, der er vigtige.

Det første er, at jeg tror, det er rigtig vigtigt du fortæller ham, hvordan du har det. Måske har du allerede gjort det, men hvis ikke, kunne det være rigtig godt, hvis du fortalte ham, at du simpelthen bliver så ked af det og vred, når i ikke kan se hinanden. Hvis du fortæller ham det, kan han måske bedre forstå, hvorfor du bliver så ked af det, og måske kan han på den måde bedre handle på en måde der gør, at du bliver knap så ked af det. I den forbindelse tænker jeg, at noget du kunne prøve at gøre er at fortælle ham, hvordan det føles for dig. Så ved han, at det er fordi, at du bare savner ham så meget, og at det er derfor du får de sammenbrud.

Det andet er, at i måske kunne prøve nogle forskellige ting der gør, at savnet ikke når at blive helt så stort. Det er selvfølgelig rigtig svært, når man ikke kan se hinanden, kramme hinanden og bare være sammen, som man gerne vil. Men måske kunne i skype på video, nogle af de aftener han er væk på efterskolen, og på den måde have lidt tid sammen, selvom det selvfølgelig aldrig vil være helt det samme, som hvis i sad ved siden af hinanden. Måske kunne i også ind imellem finde ud af, at i er sammen, men sammen med hans familie. På den måde får hans familie lov til at se ham, men du får også lov at få noget mere tid med ham. Det kræver selvfølgelig, at hans familie har lyst til det, men det kunne være, at din kæreste kunne tale med dem om det. Der er mange ting, som i kunne lave sammen: Filmaften, en aften med brætspil. Der er mange hyggelige aktiviteter, hvor hans familie også kan lære dig lidt bedre at kende.

Det tredje er, at det også er rigtig vigtigt, at du sætter dig ned, og tænker over, om du kan holde det ud at gå og have de sammenbrud, hvis ikke i finder nogle ting, som kan gøre, at du ikke bliver så ked af det. Du skriver selv, at du er i tvivl om, om du skal slå op og slutte det. Det er rigtig svært at svare på. Nogle mennesker har det rigtig fint med at være kærester på afstand, hvor man ikke kan se hinanden så tit. Men andre mennesker kan ikke finde en måde, hvor det kan fungere for dem. For nogen mennesker er det simpelthen for hårdt. For at finde ud af det, kunne du prøve at sætte dig ned og skrive en liste med for og imod at blive sammen med ham. Når man får det ned på skrift, er det nogen gange lidt nemmere at få et overblik over alle de svære følelser, som man går og tumler med. Et minus kunne være, at det gør ondt at savne ham. Et plus kunne være, at han ikke skal blive på efterskolen for altid, så det er en periode det handler om, selvom det lige nu føles som rigtig, rigtig lang tid.

Men jeg tænker i hvert fald, at det er vigtigt, at du får fortalt din kæreste, hvordan du går og har det. Måske har han det på samme måde - måske bliver han også ked af, at i ikke kan ses. Nogen gange hjælper det også lidt at vide, at man ikke er helt alene om de trælse følelser. 

Jeg håber, at du finder en løsning, som gør, at du kan få det bare en lille smule bedre med det hele. 

Kærlig hilsen
Janne