Hej igen,

Jeg er glad for at høre, at du kunne bruge mit svar sidste gang. Dejligt at du skriver igen, nu det bliver ved med at fylde meget i dine tanker. Det er vigtigt, at man får snakket med andre om de tanker, som bliver ved med at køre rundt i hovedet på en, og som gør en forvirret. Det lyder til at disse tanker gør dig rigtig forvirret. Jeg kan godt forstå det fylder meget og at dine følelser forvirrer dig. Det kan være så svært at være forelsket, når omstændighederne gør det umuligt for en at forfølge sine følelser. Jeg tror du har ret i det du skriver med, at hvis bare han havde været på din egen alder og selv havde været elev på efterskolen, så havde situationen måske været helt anderledes. Det må være svært at acceptere at det er sådan som det er! Forelskelser er fantastiske, men tydeligvis også svære og de kan gøre ondt.

Du skriver, at du tror du er forelsket. Det bygger du på, at du har lyst til at være sammen med ham hele tiden, at du får lyst til at græde når ham tager hjem eller når du tænker på at I en dag nok ikke skal se hinanden mere og at du gerne vil se godt ud når I skal se hinanden. Jeg kan godt forstå, at du tænker at det må være tegn på en forelskelse. Det synes jeg faktisk også det tyder på at det er hvis jeg skal være helt ærligt. Jeg vil dog samtidig sige, at der er forskellige måder at være forelsket på. Man kan være forelsket på en måde som minder om at være betaget af en anden person og som bygger på at man ser op til den anden person, fordi han for eksempel er rigtig sød og dygtig til noget. Måske er det den form for forelskelse du oplever? Hvilken form for forelskelse man oplever har desværre ikke altid nogen betydning for hvor nemt det bliver at komme over den. Det kommer an på situation og kan være forskelligt fra person til person. Som jeg også skrev i dit tidligere brev, så synes jeg du skal se det som en fordel, at du faktisk har erfaring med at du godt kan komme over en forelskelse i en træner/lærer, og derefter stadig have et godt og betydningsfuldt forhold til ham bagefter. Det håber jeg du kan huske på, når tanker og bekymringer om hvordan det her vil gå, kommer snigende. Jeg ved godt, at det kan være svært at tænke på den måde når man står midt i en forelskelse, men de her følelser kan godt gå over på en måde hvor du stadig har det godt med ham bagefter. Det håber jeg rigtig meget at de vil - det har du fortjent!

Du spørger i dit brev, om det stadig godt kan være fordi han betyder meget for dig. Som jeg skrev før, så synes jeg det lyder til at du er blevet forelsket i ham, men det kan jo være svært at skelne mellem at holde meget af nogen og det at være forelsket i nogen.  Jeg kan jo ikke med 100% sikkerhed sige hvad det er du føler, for det kan du kun selv mærke og vide, men egentlig tror jeg ikke du skal se det som et enten eller. Sådan som jeg forstår det du skriver, så holder du rigtig meget af din træner. Det er jo super godt at høre! Det tænker jeg egentlig bare du skal være glad for. Det tænker jeg at du vil uanset om du er forelsket i ham eller ej. Derfor tror jeg også, at du vil holde af ham, komme til at savne ham, synes han er sød og dygtig, selvom din forelskelse måske en dag går over. Det er jo fuldstændig okay at blive ked af det når man skal sige farvel til et menneske man kommer til at savne. Det viser jo at man holder af hinanden og at man betyder noget for hinanden. Det tror jeg alle mennesker værdsætter uanset hvilken relation man har haft - det tror jeg også din træner vil synes er dejligt at vide - altså at han har betydet noget for dig og dit efterskoleophold og at du kommer til at savne ham og hans træningstimer. Som sagt tror jeg derfor du med fordel kan tænke at du lige nu oplever både at være forelsket og at holde af på samme tid, men samtidig huske på, at man sagtens kan holde af selvom forelskelsen forsvinder - det har du jo oplevet før :-)
Når du spørger, om det kan blive et problem hvis du en dag ikke længere føler på samme måde, så tror jeg faktisk ikke at det vil blive et problem, fordi jeg stadig tror du vil synes om ham og holde af ham, og derfor også stadig vil nyde hans timer og synes at han lærer dig en masse. Jeg kan jo desværre ikke love dig at det vil blive sådan, men nu har jeg i hvert fald delt mine tanker med dig, som jeg håber du kan bruge.

Jeg kan sagtens følge dig i, at man på den ene side kan synes det er dejligt at mærke disse følelser, men at forelskelse på den anden side kan være svært og problematisk, fx. fordi han er din træner. Situationen, det vil sige, at han er din træner, at han er så meget ældre, og at du er elev på den skole hvor han underviser, gør det umuligt for dig at undersøge om den her forelskelse kunne blive til mere. Som jeg også nævnte i starten af mit svar her, så tror jeg du har helt ret i, at hvis I havde mødtes under nogle andre omstændigheder, fx. hvis I havde gået på efterskolen som elever begge to og var lige gamle, så havde de her følelser måske kunne vokse og blive til et forhold. Det kan de desværre ikke nu.
Du spørger, om forelskelser kan gå over. Det kan jeg godt forstå du spørger om, og jeg tænker at du spørger netop fordi du godt ved at disse følelser ikke kan blive til mere. Det er min overbevisning, at JA, forelskelser kan godt gå over. Det gør de fleste faktisk helt naturligt efter et stykke tid. Det kan dog være forskelligt hvor lang tid der går, og det kan være lang tid at vente, især fordi forelskelser som sagt kan være svære.

Jeg tænker om det måske ville kunne hjælpe dig over det lidt hurtigere, hvis du fik snakket med nogle om de følelser, som du oplever? Det kunne foreksempel være nogle gode veninder eller os her på Cyberhus. Du er velkommen til at chatte med vores dygtige rådgivere i 1-1chatten. Jeg ved godt, at det kan være svært at snakke om noget som man egentlig godt ved at "forbudte følelser" - hvis du forstår?, men jeg tror det ville kunne hjælpe dig over forelskelsen lidt hurtigere og lidt mere smertefrit end det ellers ville gå. Det kan også være I kan snakke om den ambivalens du også beskriver i dit brev - nemlig at det på den ene side er dejligt (og måske egentlig ikke noget du har lyst til skal gå over), men på den anden side svært? Grunden til at jeg foreslår dette er, at det kan være hjælpsomt og befriende at få snakket med andre, som man stoler på, om de følelser og tanker, som bliver ved med at fylde rigtig meget hos en. Det kan gøre det nemmere at acceptere dem, lære af dem og komme videre på en god måde. Det håber jeg også du vil opleve! Hvem ved, måske kan du få nogle gode råd eller måske har de stået i en lignende situation som du?

Jeg håber du kan bruge mit svar, og ellers ved du, at du er velkommen til at kontakte os igen!

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover.

De bedste hilsner,

Astrid