Kære dig

Jeg kan forstå på dit brev at du overvejer at flytte sammen med din kæreste, men at din økonomiske situation gør det lidt svært. Det lyder som om at det fylder rigtig meget hos dig og jeg er glad for at du har skrevet ind til vores brevkasse. 

Først og fremmest lyder det til at du er meget glad for din kæreste og at han har en god virkning på dig. Du skriver at han gør dig tryg, og kan få dig til at føle dig sikker og rolig. Jeg synes det lyder rigtig dejligt at han kan få dig til at føle sådan, og at I har lyst til at bo sammen. Når man har borderline, kan det hele nogle gange fyldes meget overvældende, og det er derfor vigtigt at man kan snakke med en og blive mødt og forstået. Du beskriver at du ikke har et super godt forhold til dine forældre, og at de helst ikke vil have at du har en kæreste. Fordi du er 18 år, er du myndig, og du kan træffe beslutningerne uden at dine forældre behøver at vide noget. Jeg vil stadig anbefale dig at snakke med dine forældre om det, men du er ikke tvunget til det. 

Du skriver at din kæreste har et fuldtidsarbejde, og en stor opsparing i banken. Det får dig til at føle at jeres økonomi vil være i ubalance når I flytter sammen, fordi du ikke kan bidrage med lige så meget som ham. Har du snakket med din kæreste om det? Det kan være meget svært at vide hvad han tænker, men ud fra det du skriver, lyder det ikke som om at han er bekymret. Du skriver at I har aftalt at du skal bidrage med det du kan, til nogle af de mindre udgifter, og at han står på papirerne som ejer. Det lyder som om at I vil købe en lejlighed? Hvis I køber en lejlighed - eller hvis han køber en lejlighed, og du flytter med ind, så vil det være ham som i sidste ende har ansvaret, og jeg kan godt forstå hvis du oplever at det er skræmmende og måske uretfærdigt over for ham. Det er helt normalt at tænke sådan, men husk på at det er hans valg. Han ønsker at bo sammen med dig, og ved hvad det indebærer. Du kan ikke bidrage med mere end du har, og hvis han kan acceptere det, så er du også nødt til at prøve at acceptere det. Der er også den mulighed at I finder en lejebolig. Det er nogle gange billigere, og kræver ikke at man har en kæmpe stor opsparing. 

I kan også snakke om hvordan økonomien skal være fordelt. Der er nogen par som har fælles økonomi, hvilket vil sige at de regner alle månedlige udgifter sammen på en budgetkonto, så de har et overblik over hvad de månedlige udgifter er. Så finder de en god måde at dele udgiften på mellem sig. Det vil give rigtig god mening at du f.eks. har en lidt mindre del end ham, fordi du ikke har et fuldtidsarbejde, og så kan det ændre sig når/hvis du får et. Indtil da, kan det være at det måske være dig som skal tage sig af andre fælles ting, som f.eks. være den der handler ind til mad eller den der står for nogle af de huslige ting (oprydning, opvask og sådan). Så bidrager du også med rigtig meget, selvom det er noget andet end penge. Du skal ikke forvente af dig selv at du kan give det samme beløb som ham, fordi jeres indkomst jo også er meget forskellig. Hvis du har brug for at få nogle gode råd til hvordan I kan lave et godt budget, så kan du få personlig rådgivning hos UngØkonomi. Selvom den økonomiske del virker meget uoverskuelig lige nu, så synes jeg at du skal holde fast i at han er god for dig. Resten skal nok ordne sig hen af vejen, så længe I snakker ærligt om det. 

Du skriver også at du gerne vil tage et sabbatår (eller halvt år), og at du leder efter arbejde. Du skriver desuden at du har haft en rigtig dårlig oplevelse på en café og at du tvivler på at du kan klare et arbejde. Det lyder som om at den café ikke var det rigtige sted for dig. Når man har borderline, er der behov for at man nogle gange kan trække sig lidt tilbage og trække vejret. På en café foregår tingene ofte meget hurtigt og det kan være meget stressende at stå i. Der er nogle mennesker som trives i den slags arbejde, og nogen som ikke gør. Jeg tror også det er vigtigt at du ikke ser din borderline som en hindring for at du nogensinde kan få et arbejde. Det skal bare være et arbejde som passer til dig, og som giver dig plads til at være den du er. 

Overvej at lave en liste over hvilke job du godt kunne tænke dig - skal det være med mennesker eller alene, skal det være med salg eller skal det f.eks. være lagerarbejde? Du skriver ikke hvad du skal studere, men måske kan du finde noget som passer sammen med det. Når du har en liste over forskellige jobs, så brug lidt tid på at tænke over hvad de hver især vil kræve af dig - og er der noget af det som virker alt for uoverskueligt? Som tjener bliver der f.eks. krævet at du kan holde overblik og fungere godt i en stresset situation. Prøv også at tænke over hvilke ting fra tidligere jobs - også det på cafeén, som passede godt til dig - prøv at tænke på om der var noget du bedre kunne lidt end noget andet? Er du glad for orden og planlægning? Føles det bedst at have én opgave af gangen eller flere? Prøv at sammenligne listerne, og se hvilket job der kunne være et godt match til dig. Og husk at det er helt i orden at prøve sig frem! 

Jeg vil også anbefale dig at overveje om det egentlig er et fuldtidsarbejde du har lyst til. Måske vil det være bedre for dig at tage et deltidsarbejde i starten, så du ikke presser dig selv mere end nødvendigt. Hvis/når du flytter sammen med din kæreste, så vil det måske også være en stor omvæltning, så det kan være godt hvis du også har tid og plads i din hverdag til at trække vejret og vænne dig til alle de nye ting. 

Jeg håber du kan bruge mit svar - husk at du også altid er velkommen i vores 1-1 chat.

Venlig Hilsen

Signe