Kære dig,

Der er to ting, jeg bider mærke i. To ting, som jeg ser, som det væsentligste i forhold til at komme videre. Det første er, at din kæreste har været utro. Den anden ting, er at du ikke kan give slip på ham.

Du skriver, at din kæreste har været dig utro for meget lang tid siden. Eftersom, at du har valgt at fortsætte med at være kæreste med ham, har du accepteret, at sket er sket, og egentligt på overfladen tilgivet ham. Men jeg fornemmer dog at det ulmer. At der er noget under overfladen, du ikke helt har fået vendt. Det virker som om, at det stadig er samtaleemne i din familie og blandt dine veninder. Og jeg fornemmer, også ud fra din overskrift, at det er noget du stadig snakker med ham om - at han og/eller du måske synes, at du pisker det op til noget, det ikke er. Vi to kan hurtigt blive enige om, at utroskab ikke er en god ting.

At tilgive er en vanskelig ting, alt efter, hvilken person man er, og alt efter, hvor følsom man er. Jeg læste en gang, at det at tilgive, er at glemme. Desværre, kan man sige, er vi ikke altid herre over vores hjerne, og vi kan ikke styre vores tanker helt så bevidst, som vi noglegange ville. Men fordelen ved, at vi er i stand til at tænke og føle, og at følelserne til tider løber af med en er, at den gør os opmærksom på, at nu skal vi stoppe op og mærke os selv. Hvis jeg var dig ville jeg stoppe op, og mærke efter om du virkelig havde tilgivet ham? Og jeg tror, at det er vigtigt, at du gør det med dig selv - og ikke alle mulige andre - og heller ikke ham. Det er dine følelser og det er dig, der skal finde ud af, om du kan tilgive og glemme. Og ikke bære nag. Hvis du kommer frem til, at du kan, så er det vigtigt, at det ikke længere overskygger dine tanker, følelser og handlinger - at du giver slip - og at du accepterer, at kærlighed ikke har nogle garantier. Tilgivelsen handler om tillid.

At være forelsket kan være en stor kæmpe lykkefølelse, og man kan ikke slippe tanken omkring den anden. Det er måske en af verdens bedste følelser. Men med tiden kan en forelskelse forsvinde, enten fordi man finder ud af, at det ikke lige var sagen med os to, men den kan også forsvinde til fordel for kærlighed. At man respektere og elsker personen, som den han/ hun er, og ønsker alt det bedste for ham/ hende. Kærlighed til en anden person, er også at give slip, hvis ikke man længere har den respekt for ham/ hende. Der vil selvfølgelig, altid være småting, som kan irritere en i et forhold, som f.eks. han smasker, når han spiser, eller, at han løber helt vildt grimt - det er bagateller, men hvis man ikke længere respektere, dvs. sætter pris på hans personlighed og værdier, så er min mening, at forholdet er dødsdømt. Har du mærket efter, om du stadig respekterer ham? Og respekterer han dig?

De to ovenstående ting er basale, det vil sige, vigtigt for at et forhold også kan udvikle sig seksuelt, og at man kan være venner sammen i forholdet. Hvis man har tillid og gensidig respekt kan forholdet udvikle sig. Sommetider kan man i forhold løbe ind i dødvande, det er ganske naturligt, men der skal være den tillid og gensidige respekt til åbent og ærligt at tale om det sammen, for at finde ud af, hvordan dødvandet kan ændres til stormflod. Hvad tror du, at der er årsag til, at I ikke længere udforsker hinanden? Du skal ikke være i tvivl om, at mænd også har følelser, og at han måske går lidt i stå, og at det kan påvirke hans seksuelle drift, hvis han mærker, at du ikke har tillid eller respekt for ham.

Har du overvejet muligheden for at tale med din kæreste om, hvordan du synes, at det seksuelle ikke er helt så spændende mellem jer mere, og at du godt kunne tænke dig, at der skete noget på den front? Prøv at gør dig nogle overvejelser i forhold til, hvordan du synes det kunne blive mere spændende - og så tal med ham omkring det. Der er også muligheden for, at du selv vender bøtten på hovedet og tager initiativ til, at der skal ske noget andet.

Jeg håber, at dette gav dig lidt indsigt i forhold til din situation, og at du stopper op og mærker efter.

Al det bedste til dig - Venligst Thilde