Er han et røvhul? - Eller er det bare mig?

brevkassespørgsmål

Er han et røvhul? - Eller er det bare mig?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 3 måneder siden

Kære Cyperhus.. Det er første gang jeg surfer rundt på denne hjemmeside.. Og er faktisk ret stolt over at i vælger at hjælpe så mange børn og unge, med deres problemer.. Dette sætter jeg stor pris på (: Jeg ville gerne stille jer et par spørgsmål.. Håber i kan svare på dem (: For 2 måneder siden ca. fandt jeg sammen med en 17 årig dreng.. Han var simpelthen så moden.. Jeg var lykkelig over at, jeg omsider fandt én dreng der havde noget hjerne han kunne bruge til fornuft.. Mig og ham havde det ret godt sammen, men problemet var bare at, han arbejdede 24/7 og boede selvfølgelig i Vestjylland, og jeg i København.. Der havde været mange skænderier, og diskutioner i forholdet, men alligevel tog vi os sammen og gav det chancer... Alt gik som det skulle i nogen uger, min mor syntes rigtig godt om ham, da han var en moden dreng... Efter nogen måneder ændrede stemningen sig... ? Vi blev sure på hinanden hver evig eneste dag, vi diskuterede, råbte ad hinande.. Vi valgte at gå fra hinanden... Men fandt sammen igen, da vi begge ikke kunne leve uden hinanden. Han fortalte at, han ikke kunne klare at jeg boede 5 timer fra ham men sjovt nok, det gør også ondt på mig at han bor så langt, men alligevel holder jeg ud fordi jeg elsker ham? - Helt tilsidst gik han fra mig, og pludselig ringer han og græder? Er det ikke en smule spøjst at han slår op, og pludselig ringer og græder? Det gør ondt når man høre og ser ham græde, man føler skyld følelse som om at det er ens egen skyld at personen er nede..

Svar: 

Kære du

Hvor er det dejligt at høre du sætter pris på det vi gør for børn og unge. Jeg vil også gerne prøve at svare på dine spørgsmål, ud fra det du skriver i dit brev.

Jeg kan godt forstå, hvis det kan være svært at finde ud af, når han på ene tidspunkt savner dig rigtig meget og på det andet tidspunkt går fra dig igen. Når han så ringer igen og er ked af det, så kan jeg godt forstille mig at det må være rigtig svært for dig at finde ud af, hvad jeres forhold egentlig er.

Først vil jeg gerne sige, at det er helt naturligt du synes det gør ondt, når han ringer og græder. Du har kendt ham et stykke tid nu og derfor er det helt normalt du også bliver følelsesmæssigt påvirket af ham. Selvom han er ked af det, så tænker jeg ikke det behøver at være din skyld, selvom det måske godt kan føles sådan for dig.

Når han på det ene tidspunkt gerne vil være kærester, men det andet tidspunkt ikke, så kan det godt være fordi han faktisk har det svært. Måske er det fordi han holder rigtig meget, men har svært ved afstanden som du skriver. Og så vakler han rent følelsesmæssigt frem og tilbage mellem "Ja, vi kan godt" og "Nej, det er for hårdt".

Det er svært at være kærester på afstand og selvom du kan klare det, så er det ikke sikkert han kan. Og hvis det ikke er muligt at flytte tættere på hinanden, så kan det desværre være nødvendigt at stoppe med at være sammen. I hvert fald i en periode.

Det kan også være, at det han egentlig mest har brug for en god ven at snakke med. Måske tænker han at den eneste måde han kan snakke med dig på, er hvis I bliver kærester og når så han har det godt, så kan han godt klare sig selv. Jeg ved selvfølgelig ikke om det er sådan det hænger sammen.

Jeg synes derfor du skal prøve at tage en snak med ham om, hvordan det kan være at han ringer, når I nu har slået op. Jeg tænker at det må være rart for dig at få en afklaring på, hvorfor han gør som han gør. Når det hele tiden går så meget frem og tilbage, så er det nok bedst at I på et tidspunkt bestemmer jer for om I skal være kærester eller ej, også sådan at du ikke skal gå og føle skyld, når han er nede.

Kærlig hilsen Sine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program