Ensomhed
brevkassespørgsmål
Ensomhed
Hej Brevkasse Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har forsøgt at ændre mit mønster med jævnaldrende så vidt muligt, men det er bare umuligt for mig. Jeg er 17 år snart 18 år gammel og jeg har ingen venner. Jeg har igennem folkeskolen aldrig rigtigt haft venner, men nu hvor jeg er startet på en ny skole, håbede jeg dette ville ændre sig. Jeg har virkelig forsøgt at virke imødekommende, men det virker ikke? Nu er vi efterhånaden kommet nogle måneder hen i skoleåret, og jeg er igen bare blevet den stille pige, som sidder for sig selv og bare sidder der hjemme efter skole. Det er så ydmygende, for jeg ved jo, at der bliver undret sig over ( fra klassekammeraternes side) at jeg aldrig laver noget efter skole, at de aldrig ser mig inde i byen, at jeg aldrig taler med dem, at jeg aldrig nævner venner, at jeg aldrig er med i deres snakke. Det føles som om jeg bare er uduelig, og alt håb er ude for mig på det sociale område. Jeg har virkelig FORSØGT. Efter ferien besluttede jeg mig for, at nu hvor jeg er startet på en ny skole, så ville jeg også ændre mine adfærdsvaner med mine jævnaldrenede, som dog ikke har været muligt. Nogle af de sødere piger i klassen snakker da ind i mellem til mig, men samtalerne bliver bare aldrig længere, da jeg ikke formår at sætte en ordentlig samtale igang. Jeg bliver ikke mobbet i klassen - de har bare accepteret at jeg er den stille, lille grå mus. Det er frygteligt ensomt, og frygteligt pinligt at være den eneste, som ikke har så meget som én ven... Bare at sidde hjemme HVER dag... HVER weekend... HVER ferie... Jeg kan ikke klare det mere! Ventilen er ikke en mulighed for mig, det ville jeg simpelthen ikke kunne få mig til, og så vidt jeg kan læse mig frem til ville det heller ikke være det rette sted, da jeg er psykiatrisk diagnosticeret, og det tager de ikke imod da de ikke er uddannede... Hvad skal jeg dog gøre, jeg kan ikke klare det mere...
Svar:
Kære du
Jeg er glad for at du skriver til brevkassen og spørger om hjælp. Det kræver mod at skrive og fortælle om noget der fylder så meget i en', så det er rigtig flot. Jeg vil prøve at hjælpe dig så godt jeg kan.
Det lyder til at du har prøvet at gøre noget selv for at du skulle få det anderledes. Du er enormt god til at beskrive dine tanker og følelser og det er en rigtig god ting at kunne når man gerne vil ændre på noget. Når jeg læser dit brev så kan jeg mærke at du er en pige der tænker rigtig meget over hvordan du er og hvordan du ville ønske at du var. Det kan være svært at ændre på hvordan man er og jeg synes ikke altid at man skal ændre på sig selv.
Jeg vil gerne fortælle dig at jeg synes at det er helt ok at være en stille pige. Der er meget ofte fokus på dem der er gode til at snakke med andre og dem der er meget sociale, men der er faktisk mange mennesker der sidder med den følelse du har. Når man er en stille type, skal man nogen gange gøre lidt ekstra for at få veninder, men man skal også huske på at der findes andre som dig, der kan lide dig ligesom du er. Der er endda nogle der foretrækker at have en veninde som er stille, fordi man ofte er bedre til at lytte og lave stille og rolige ting sammen.
Du har også ret til og brug for at have veninder. Derfor har jeg 3 forslag til dig, som ikke handler så meget om at du skal lave om på dig selv, men mere at du skal finde nogen du kan snakke med.
1. Du skriver at pigerne i din klasse snakker med dig, men at du har svært ved hvad du skal svare og hvordan du skal holde gang i samtalen. Jeg synes det lyder som en god klasse du er kommet ind i og jeg synes også det lyder til at pigerne har en interesse i dig. Jeg kommer til at tænke på om du kunne sætte dig selv den opgave, at du hver dag prøver at snakke med en af pigerne, bare i 5 min. Og så synes jeg at du skal prøve at takke ja til invitationer, fx om at lave gruppearbejde, lektier, være sammen i frikvarterne eller efter skole. Ved at øve dig i at være social, tror jeg at du kan blive bedre til det.
2. Jeg tænker at det måske kunne være en mulighed for dig at snakke med din lærer om det her. Det er ikke sikkert at din lærer kan ændre noget, men det er meget vigtigt at snakke med nogen om de her tanker du går rundt med. det kan være at din lærer har nogle forslag til hvordan du kan være med i frikvarterne eller til gruppearbejde.
3. Du skriver at Ventilen ikke er en mulighed for dig. Det er et rigtigt godt sted, men jeg ved at Ungdommens Røde Kors også har et tilbud, det hedder ”ensom ung”. De har et forum hvor man kan snakke online med andre der har det som en selv og en gang imellem arrangerer de noget hvor man mødes rigtigt. http://www.ensomung.dk/
Jeg håber du kan bruge mit svar og kan finde lidt mod frem indeni dig selv, til at kontakte din lærer, dine klassekammerater, og/eller ”ensom ung”, men jeg håber også at du kan finde modet til at acceptere dig selv, ligesom du er.
Kærlig hilsen Marianne
Relateret indhold
Kærlighed
Jeg begynder at tro at det der med at forelske sig ikke eksisterer i virkeligheden. Eller at jeg måske ikke er i stand til at føle den. Jeg er sytten og har aldrig prøvet at være forelsket, tja jeg tror sgu knap nok jeg har prøvet at have et rigtigt crush på nogen. Jeg begynder at føle...
Emilie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
0
Tændt på ingen tid
Heej Cyberhus :)
Jeg skriver pga noget jeg bliver ret irri over :) jeg har en rigtig dejlig kæreste hun er stadig jomfru og bliver snart 15 jeg er 16 :) men vi ved begge at vi ikke har sex i hovedet som 1 prioritet i forholdet, det er jo rart nok :)
Men problemet er at når vi...
Astrid har svaret på dette spørgsmål
Kan ikke sætte hestehale
Jeg er en meget flov pige på 13 år som ikke kan så simpel en ting som at sætte en hestehale..
Det irriterer mig helt vildt. De fleste lærer det som små, men jeg var bare ikke lige den der pige der kunne lide at få håret sat op. Jeg var rimelig "drenget" faktisk.. Så når jeg skulle have hår...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
