Bange for at blive forelsket

brevkassespørgsmål

Bange for at blive forelsket

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 6 år 5 måneder siden

Der er en fyr på min uddannelse som jeg har lagt særligt mærke til i de 2,5 år jeg har gået der. Jeg har oplevelsen af at vi begge leder efter et livslangt forhold, men da vi begge er ret generte og ikke de største initiativ tagere, kender vi stadig ikke hinanden særlig godt.. det skal siges at vi går på en musikuddannelse og at vi næsten kun ses i musiksammenhænge. Han spiller rytmisk og jeg klassisk, så der er også en væg imellem os dér, i forhold til vores måder at komunikere på.

Der har været øjeblikke i løbet af de 2-3 år vi har kendt til hinanden, hvor vi har kigget lige lovlig meget på hinanden, men uden at sige noget. For nylig spillede vi til samme koncert, hvor vi først kun sagde hej, men senere fik jeg sagt lidt mere. Jeg er ikke helt sikker på hvad det er han tænker om mig. nogle gange står han og vurdere mig, andre gange kupiere han mig ubevidst ved fx at grine lige efter jeg har gjordt det, hvorefter han sender mig et hurtigt blik. Jeg har kun oplevet ham tage initiativ til at snakke med mig en gang og det er snart et år siden. Når vi snakker sammen har jeg et indtryk af at han er meget nysgærig og lytter meget intenst, men når han er sammen med sine musikvenner virker det lidt som om han venter på at de siger hej til mig, før han tør gøre det selv. Der er også nogle gange hvor han ignorerer mig totalt og fjanter rundt sammen med en anden pige, men når hun så igen ikke er der kigger han på mig i smug.

Jeg føler mig lidt som en mand i den her sitution.. jeg er ikke forelsket i ham.. endnu, og jeg er bange for at blive det, da jeg nødigt vil bruge kræfter på noget som måske aldrig kommer til at fungerer. 

Hvis jeg skal beskrive ham med få ord, så er han nok. Rar, nærværende, sky, sød og ærlig. Og nok en fyr som de fleste piger vil foretrække at være venner med, da han kan virke lidt "for" sød.

Vi ses virkelig sjældent og jeg har ikke facebook og skal heller ikke have det!

Hvad tror du/i jeg skal sige til ham for at virke interesant? Tror du/i han allerede har et godt øje til mig?

Eller måske vil han bare være venner med mig? Hvad betyder alt det jeg tolker som at spille kostbar?

Mvh. M

 

 

Svar: 

Kære Du

Jeg kan virkelig godt fornemme din frustration og fortvivlelse i forhold til ham fyren her. Jeg vil gøre mit bedste for at komme med nogle tanker om det du skriver, som eventuelt kan hjælpe dig til, at se det du står i lige nu, fra en anden vinkel og jeg vil forsøge, at give dig nogle konkrete ideer til hvad du kan gøre for at finde ud af hvor du egentlig står henne i forhold til ham.

Det første jeg lige hæfter mig ved i dit brev er lidt et overordnet emne omkring det, at lede efter et livslangt forhold, som er det du beskriver du søger og så det du skriver lidt længere nede om, at du nødig vil bruge tid på noget der ikke fungere. Ud fra det tolker jeg, at du er bange for, at springe ud i noget der viser sig ikke at være det du leder efter. Jeg tænker, at det er noget du kan tænke lidt over. Hvorfor du egentlig ikke vil springe ud i noget, af frygt for, at det ikke var det du søgte? der er en gammel regel der siger, at jo flere chancer man tager jo større er sansynligheden for, at man opnår det man søger i chancerne. Eksempelvis jo flere målchancer man får i fodbold jo større chance er der for, at en af chancerne bliver til et mål. På samme måde kan man sige, at jo mere du springer ud i, jo større chance er der for at du en dag rammer plet, men det kræver, at man tør tage chancen.

Du skriver, at du oplever at han spiller kostbar. I kærlighed får man nogle gange det man giver, dermed ikke sagt at kærlighed altid er fair, for det er den bestemt ikke. Det kan være et stort og svært skridt, at vise sine følelser, og nu skriver du også, at du er bange for at blive forelsket, så jeg tolker at du har oplevet et eller måske flere svigt før og derfor måske er lidt tilbageholdende? Jeg vil alligevel spørge dig om du har tænkt på om du selv får vist ham, at du er interesseret, eller om du, hvis du tænker over det måske selv kan virke lidt kostbar? Jo mere man tør åbne op og vise lidt af det man føler for den anden jo større chance er der for at man kan opleve, at få det igen, men selvfølgelig er der også chance for det modsatte. Du har brugt 2-3 år på at være i tvivl, måske skal du til at overveje om du virkelig vil ham og så vise lidt mere mod og initiativ og være ærlig. Ellers har du spildt tid på at kredse rundt om ham, tid som kunne bruges på at komme videre? Tænk over om du helst vil være i uvished længere tid endnu og bruge mere af din tid på at være i tvivl om ham, eller om du hellere vil vide om han vil dig og så komme viedere enten med ham eller uden?

Her er mit råd. Først og fremmest må du gøre op med dig selv hvilken retning du vil i, vil du ham eller vil du videre, tør du tage chancen og er du villig til at risikere det der kommer ud af det? Hvis du vælger ham, synes du skal tænke over hvor meget du viser overfor ham, er du tydelig i dit kropssprog, at du godt kan lide ham? Jeg synes også du skal prøve at samle mod til dig og måske spørge om i skal drikke en kop kaffe sammen en dag, det er harmløst og uforpligtende og i har en fælles interesse i  musik, som kunne være godt udgangspunklt for samtale og selvom i beskæftigere jer med forskellige genre, så er det kun givtigt, at i kan komplimentere hinanden med hver jeres viden og intersse område.

Jeg tolker, at de signaler han sender til dig nu, som du beskriver i brevet, godt kan være små signaler der tyder på, at han har et godt øje til dig, han ligger mærke til dig. Du giver et meget positivt billede af ham, han er sød, rar, nærværende osv. men også lidt genert og netop fordi han er en genert type, tror jeg, at initiativet skal komme fra dig. Det er måske det der får dig til at føle dig som manden i situationen og det kan jeg godt forstå, fordi vi nogen gange som kvinder har en ide om at det er manden der skal være initiativtageren, det kan vi bare ikke altid regne med at de gør og hvis du gerne vil noget mere med ham, tror jeg du er nød til at sige til dig selv at det er lige meget om det er dig der tager første skridt. Jeg kender mange kvinder der har været initiativ tageren til forholdet og det er de meget glade for, for det viste sig, at mændende havde været langt mere nervøs for afvisning end de var, fordi det også er et stort pres der ligger på manden, at det skal være ham. Du siger jo også, at han fjanter rundt sammen med andre piger, så noget kan også tyde på at genertheden er overfor dig og det kan sagtens være indikerende for, at han kan lide dig. 

Opsumerende vil jeg sige. Tænk over hvilke signaler du sender ud til ham, er det signaler der er tydelige og viser du kan lide ham og er intersseret. Tænk over hvad det værste der kan ske er, hvis du viser lidt flere følelser og giver lidt mere af dig selv og tænk over hvorfor du tror det er spild af tid og indlede noget som kan vise sig ikke at fungere. Tag mod til dig og start et samtale, og måske spørge om i skal drikke en kop kaffe. 

Jeg håber du kan bruge mine tanker og råd.

Vh Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program