Kære Du

Jeg kan virkelig godt fornemme din frustration og fortvivlelse i forhold til ham fyren her. Jeg vil gøre mit bedste for at komme med nogle tanker om det du skriver, som eventuelt kan hjælpe dig til, at se det du står i lige nu, fra en anden vinkel og jeg vil forsøge, at give dig nogle konkrete ideer til hvad du kan gøre for at finde ud af hvor du egentlig står henne i forhold til ham.

Det første jeg lige hæfter mig ved i dit brev er lidt et overordnet emne omkring det, at lede efter et livslangt forhold, som er det du beskriver du søger og så det du skriver lidt længere nede om, at du nødig vil bruge tid på noget der ikke fungere. Ud fra det tolker jeg, at du er bange for, at springe ud i noget der viser sig ikke at være det du leder efter. Jeg tænker, at det er noget du kan tænke lidt over. Hvorfor du egentlig ikke vil springe ud i noget, af frygt for, at det ikke var det du søgte? der er en gammel regel der siger, at jo flere chancer man tager jo større er sansynligheden for, at man opnår det man søger i chancerne. Eksempelvis jo flere målchancer man får i fodbold jo større chance er der for, at en af chancerne bliver til et mål. På samme måde kan man sige, at jo mere du springer ud i, jo større chance er der for at du en dag rammer plet, men det kræver, at man tør tage chancen.

Du skriver, at du oplever at han spiller kostbar. I kærlighed får man nogle gange det man giver, dermed ikke sagt at kærlighed altid er fair, for det er den bestemt ikke. Det kan være et stort og svært skridt, at vise sine følelser, og nu skriver du også, at du er bange for at blive forelsket, så jeg tolker at du har oplevet et eller måske flere svigt før og derfor måske er lidt tilbageholdende? Jeg vil alligevel spørge dig om du har tænkt på om du selv får vist ham, at du er interesseret, eller om du, hvis du tænker over det måske selv kan virke lidt kostbar? Jo mere man tør åbne op og vise lidt af det man føler for den anden jo større chance er der for at man kan opleve, at få det igen, men selvfølgelig er der også chance for det modsatte. Du har brugt 2-3 år på at være i tvivl, måske skal du til at overveje om du virkelig vil ham og så vise lidt mere mod og initiativ og være ærlig. Ellers har du spildt tid på at kredse rundt om ham, tid som kunne bruges på at komme videre? Tænk over om du helst vil være i uvished længere tid endnu og bruge mere af din tid på at være i tvivl om ham, eller om du hellere vil vide om han vil dig og så komme viedere enten med ham eller uden?

Her er mit råd. Først og fremmest må du gøre op med dig selv hvilken retning du vil i, vil du ham eller vil du videre, tør du tage chancen og er du villig til at risikere det der kommer ud af det? Hvis du vælger ham, synes du skal tænke over hvor meget du viser overfor ham, er du tydelig i dit kropssprog, at du godt kan lide ham? Jeg synes også du skal prøve at samle mod til dig og måske spørge om i skal drikke en kop kaffe sammen en dag, det er harmløst og uforpligtende og i har en fælles interesse i  musik, som kunne være godt udgangspunklt for samtale og selvom i beskæftigere jer med forskellige genre, så er det kun givtigt, at i kan komplimentere hinanden med hver jeres viden og intersse område.

Jeg tolker, at de signaler han sender til dig nu, som du beskriver i brevet, godt kan være små signaler der tyder på, at han har et godt øje til dig, han ligger mærke til dig. Du giver et meget positivt billede af ham, han er sød, rar, nærværende osv. men også lidt genert og netop fordi han er en genert type, tror jeg, at initiativet skal komme fra dig. Det er måske det der får dig til at føle dig som manden i situationen og det kan jeg godt forstå, fordi vi nogen gange som kvinder har en ide om at det er manden der skal være initiativtageren, det kan vi bare ikke altid regne med at de gør og hvis du gerne vil noget mere med ham, tror jeg du er nød til at sige til dig selv at det er lige meget om det er dig der tager første skridt. Jeg kender mange kvinder der har været initiativ tageren til forholdet og det er de meget glade for, for det viste sig, at mændende havde været langt mere nervøs for afvisning end de var, fordi det også er et stort pres der ligger på manden, at det skal være ham. Du siger jo også, at han fjanter rundt sammen med andre piger, så noget kan også tyde på at genertheden er overfor dig og det kan sagtens være indikerende for, at han kan lide dig. 

Opsumerende vil jeg sige. Tænk over hvilke signaler du sender ud til ham, er det signaler der er tydelige og viser du kan lide ham og er intersseret. Tænk over hvad det værste der kan ske er, hvis du viser lidt flere følelser og giver lidt mere af dig selv og tænk over hvorfor du tror det er spild af tid og indlede noget som kan vise sig ikke at fungere. Tag mod til dig og start et samtale, og måske spørge om i skal drikke en kop kaffe. 

Jeg håber du kan bruge mine tanker og råd.

Vh Line