Aprilsnar

brevkassespørgsmål

Aprilsnar

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 6 år 6 måneder siden

I dag var det jo første april, så det betyder jo aprilsnar og jeg dummede mig mega meget!

okay så der var en dreng der kom lidt senere i skole idag så en anden dreng og jeg sagde ATP vore matematik lærer havde cancer. Og det er jo mega alvorligt. Og drengen blev lidt chokeret, men så sagde vi jo aprilsnar, og han fortalte at det jo ikke er noget man spøger med. Det skal lige siges at jeggaktisk har et godt forhold til min matematik lærer!

men jeg blev rigtig ked af det og var næsten ved at græde da det jo er noget frygteligt at sige, og drengen vi spøgte med forstod det efter lidt tid godt.

men de to drenge (ham jeg spøgte med og ham vi spøgte med) er to drenge der gør alt for opmærksomhed, og jeg er bange for ihvertfald at den dreng jeg lavede joken med vil sige noget til nogen, hvis han gjorde ville jeg blive helt knust.

knus den fortabte pige..

Svar: 

Hej med dig

Jeg tror at de fleste mennesker en gang i mellem kommer til at sige et eller andet som de bagefter kommer til at fortryde. Det er altså helt almindeligt, fordi man nogle gange lader sig rive med af stemningen eller det som andre snakker om og så uden at tænke over det siger man et eller andet. Jeg synes det er rigtig fint at du nu kan se at det måske var en lidt for alvorlig ting at joke med og på den måde kan man sige at du har lært lidt af det og derfor ikke gør det en anden gang.

Jeg kan godt forstå at du er blevet nervøs for om ham her drengen siger noget videre, når nu du her bagefter fortryder det I sagde. Men ved du hvad, jeg tror at selv din matematiklærer ville kunne forstå dig, hvis du forklarede ham hvorfor I sagde det og at du fortryder det nu. Hvis det er noget du bekymrer dig meget om, kunne du overveje at fortælle det til din matematiklærer selv istedet for at gå rundt og vente på om han finder ud af det. På den måde kan du med dine egne ord forklare hvorfor du sagde det og du kan få det lidt ud af hovedet og dermed slippe bekymringen igen.

Jeg synes du skal tilgive dig selv og tænke på at alle, selv voksne, indimellem kommer til at sige et eller andet der ikke var så smart at sige. Så længe man ved at det var forkert og kan sige undskyld, så tænker jeg at de fleste kan forstå det.

Venlig hilsen Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program