Afhængig af opmærksomhed

brevkassespørgsmål

Afhængig af opmærksomhed

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 3 år 8 måneder siden

Hej. Jeg er en pige på snart 17 år, og går lige nu på efterskole.

Jeg har altid elsket opmærksomhed, og husker da jeg var lille, opsøgte jeg det meget i skolen.
Mit problem er så, at jeg føler det er blevet for meget.

Den efterskole jeg går på, er det ikke lige alle der er specielt "kloge", især ikke en af drengegangene. De laver ALT dumt de kan, også selvom de har fået advarsler og fler er blevet smidt ud eller sendt hjem på tænker. 

Jeg er ikke særlig god til at sige fra, og ligefra start af efterskoleopholdet, har jeg været lidt det der "mobbeoffer" (de mener det de gør for sjov), på en af gangene.
Jeg har flere gange fået afvide, når de har gjort noget - fx. slået, kastet ting efter mig, kaldt mig noget eller hvad ved jeg.. Så har jeg flere gange oplevet, at de siger, at det er fordi at de ved jeg er den eneste pige her på skolen der kan tage det.
Det er nok lidt rigtig, i den forstand at jeg stortset aldrig græder og kan være med på mange underlige ting. - ikke for at lyde egoistisk eller noget! Men det er jo ikke okay at de gør sådan noget alligevel. 

Jeg har noglegange virkelig prøvet at lyde seriøs, og sige fra, men det virker oftes ikke. Men det er svært for mig, for jeg kan godt lide den opmærksomhed jeg får ved det. Det lyder meget underligt..og jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op. For det går jo ikke, at jeg går rundt med store blåmærker, og min selvtillid bliver kørt så langt ned hele tiden.

Jeg er jo også noglegange lidt selv med til det, og som nogle siger så kan jeg jo bare gå væk. Men det er ligesom jeg ikke vil eller kan. Noglegange er det vel rart at komme ud med sine aggressioner, men når de går over grænsen er det vel egentlig bare ikke sjovt længere - og de kender bare ikke grænsen.

Mit problem er vel, at jeg elsker opmærksomheden og derfor ikke kan sige fra. Også generelt kan jeg godt lide at få opmærksomhed, og har altid været "højttalende". Jeg er ret forvirret, og ved slet ikke hvad jeg skal gøre.. 
Ligesom andre nok gør, så får jeg snart spat af mig selv

Kort sagt, så i alle situationer føler jeg mig stærkt afhængig af opmærksomhed, og føler det er ved at blive et problem, og ved derfor ikke hvad jeg skal gøre.

Håber det gav nogenlunde mening

Tak på forhånd

 

Svar: 

Kære du.

Først og fremmest, hvor er det godt at du skriver ind, så du kan få sat ord på dine tanker og så du kan få andres tanker på problemet. Jeg tror mange kan sætte sig ind i, hvordan du har det, og jeg kan bestemt også godt forstå, at der sker mange ting i dit hovede lige nu. Jeg kan godt forstå, at det føles som om, du er i lidt af et dilemma, for opmærksomhed er jo dejligt. Det er også helt normalt at holde af opmærksomhed, og jeg tror rigtig mange mennesker baserer meget af deres selvtillid på opmærksomhed fra andre. Så på mange måder, kan man jo sige, at vi nok alle har rigtig meget brug for opmærksomhed. Til gengæld kan det jo blive problematisk, og lidt usundt, hvis man finder sig i for meget negativ opmærksomhed, som du jo også selv kommer lidt ind på. Man skal behandle andre med respekt, også når man driller eller fjoller. Hvis den man driller eller er lidt efter ikke synes, det er sjovt, er det ikke sjovt, og så skal man lade vær. At fornemme når noget er over grænsen kan være rigtig svært, især når man er 16-17 år, og det begynder at være rigtig spændende med venskaber, sex og kærlighed. Man går fra at være samme slags mennesker, børn, til pludselig at være helt forskellige slags mennesker, mænd og kvinder. Og det kan være rimelig overvældende og svært at vide, hvordan man skal være overfor nogen, man måske synes er lidt interessant. Det er altid rigtig dejligt med opmærksomhed fra det køn, man nu er tiltrukket af, og det kommer det altid til at være. Men man skal afgøre med sig selv, hvad man kan holde til.

Det lyder til, at drengene på din efterskole er ret vilde, både overfor hinanden, men også overfor dig. Der kan jeg godt forstå, at du kan føle dig lidt splittet, for på den ene side, må det være rart at føle sig lidt speciel på grund af opmærksomheden (sådan vil de fleste nok have det), men på samme tid, er det svært ikke at tage grovheder personligt eller nært. Du fortjener respekt og positiv opmærksomhed. Jeg kan også godt forstå, at det er svært at gå din vej og stoppe det, for så får man jo ikke opmærksomheden. Men igen, du fortjener altså respekt og positiv opmærksomhed, og det skal de nok give dig, hvis du gør det klart, at de går over grænsen. Det er nok ikke dem alle, der kan se det nu, men spørgsmålet er, om de virkelig er nogen, du vil have i dit liv, hvis de ikke behandler dig ordentligt? Det er jo igen en svær beslutning, for opmærksomhed er rart, og nogle gange så rart, at selv negativ opmærksomhed kan gøre det. Men det er noget, man skal arbejde på.

Måske du skal tænke lidt over, hvad du baserer din selvtillid og selvsikkerhed på? Er det opmærksomheden? Måske du kan øve dig på at lade selvsikkerheden komme fra andre kilder? Ting du er god til, venskaber og sådan noget. Dit behov for opmærksomhed, som jeg nu ikke nødvendigvis tror er så anderledes end mange andres, er først et problem, når det bliver på bekostning af dig selv. Yderligere kan det være, du kan prøve at overveje, hvorfor du ikke stopper det, når der sker noget, der går over grænsen? Er det i frygt for, at de mister interessen i dig, og dermed ikke giver dig den opmærksomhed, du godt kan lide? Dette kan jeg sagtens sætte mig ind i. Det er dejligt at blive lagt mærke til. Men jeg tror, at drengene giver dig opmærksomhed, fordi de synes du er cool, og jeg tror også, at de ville synes du er cool, hvis du sætter grænser. At sætte grænser viser, at du kender dig selv og ikke finder dig i alt, at du ved, hvordan du gerne vil behandles. At kunne det, er beundringsværdigt, og det tror jeg også de vil kunne se. Det er jo selvfølgelig lettere sagt end gjort, og jeg kan godt forstå, at det er svært.

Igen, vil jeg bare sige, at jeg synes, det er flot, at du selv har en fornemmelse af, at der skal gøres noget, Bare husk at forandringer tager tid. Som sagt kan en start være, at du begynder at øve dig i at sætte grænser, og prøver at fokusere på andre ting du kan lide. Du kan jo også prøve at snakke med nogle veninder om det. Nogle gange hjælper det at få nogle andres syn på det hele, og måske de kan genkende dine tanker.

Jeg håber mit svar sætter nogle tanker igang hos dig, som kan hjælpe dig lidt på vej.

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program