Kæreste dig. 

Du beskriver nogle rigtig svære følelser, som de fleste mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv vil have små perioder med. Livet bliver så ensformet, hverdagene smelter sammen, og intet kan rigtig sætte gang i én længere. Du beskriver det selv virkelig godt - man mangler et "drive" i livet og hverdagen, det hele er bare "status quo". De følelser, du beskriver, ensomhed, tomhed, distance og manglende motivation, er noget, de fleste kender til. Det er noget, man sagtens kan føle i perioder af sit liv. For det meste er det noget, der ret hurtigt går væk igen, og man kommer tilbage til sig selv, uden behov for behandling eller hjælp. Men for andre hænger disse ting ved, og man kan kæmpe og kæmpe for at komme ud af det, men i sidste ende grave sig selv endnu dybere ned. Det er derfor følelser, der virkelig skal tages alvorligt. 

Det er rigtig godt, at du skriver. Der er i det, du skriver, et meget tydeligt ønske om bedring, og det er et godt tegn. Din detaljerede beskrivelse af de ting, du føler, viser også, at du har reflekteret en hel masse over din tilstand lige nu. Du har også tænkt over forskellige ting, der måske kunne hjælpe på, hvordan du har det. Jeg synes, det er nogle gode ideer, du kommer med. Det ydre kan spille en kæmpe rolle for, hvordan vi har det indeni, så nogle gange kan en ændring af det ydre også sætte gang i en ændring af det indre. Jeg kommer dog til at bide mærke i, og måske er det bare noget jeg læser ind i det, at dine løsningsforslag udstråler et eller andet behov for at komme væk. At flygte. Det er helt naturligt at føle denne lyst, særligt når man føler, man sidder fast i livet. Det forstår jeg udemærket godt, og jeg kender det helt sikkert også fra mig selv. Det KAN også sagtens hjælpe at stikke lidt af, at tage lidt tid til sig selv. Måske i virkeligheden bare det at gøre ET ELLER ANDET. Man tager en beslutning, man tager kontrol. Jeg synes dog stadig, det er værd at tænke over, hvorfor du gerne vil væk. Er det noget ydre eller indre du vil væk fra? En spontan rejse vil give mulighed for at tage en pause fra hverdagen og ville sagtens kunne "kick-starte" dit indre lidt. Lidt fysisk afstand ville også kunne give dig mulighed for at reflektere over de ting, der sker, indre som ydre. 

Du slutter af med at skrive, at du altså ikke er depressiv. Og jeg tænker lidt over, hvorfor du mon skriver det så definitivt? Er det noget, du har bestemt, at du ikke er? Jeg bliver nødt til at fortælle dig, selvom du nok godt ved det, at at alle de ting, du beskriver, at du føler, indgår i symptomerne for depression (læs mere her). Man kan sagtens have lette depressive symptomer uden at have en depression. Man kan også godt komme videre fra disse symptomer selv, uden at måtte søge hjælp. Der er bare nogle faretegn, man ikke må ignorere eller underkende. For eksempel hvor lang tid, man har følt disse ting. Du skriver selv 'de sidste par måneder'. Det er lang tid, længere tid end det kræves af depressionsdiagnosen. Det er virkelig stærkt af dig, at du vil bekæmpe det her selv. Men det du beskriver er depressivt. Det er ikke sikkert, du lever op til en diagnose, men derfor er det stadig noget, der skal tages meget alvorligt, som du jo også gør. Hvis man er vant til at kunne klare alle udfordringer selv, kan det være enormt svært pludselig at erkende, at man måske ikke kan komme videre selv. Det kan også være, det hele lige pludselig ændrer sig for dig, eller at du finder ud af, hvordan du kommer videre. Men der er risiko for, at det ikke er så let endda, og det er der jeg håber, du vil lytte lige så meget til dig selv og måske snakke med din læge om det, så du kan få hjælp. Det er vigtigt at gribe sig selv inden symptomerne forværres. Der er intet galt at søge hjælp, det er bedre end at risikere, at det bliver værre. Så slutteligt vil jeg anbefale dig at tage en snak med din læge, hvis du fortsætter med at have det sådan her. Det betyder ikke nødvendigvis, at du får en diagnose, men en læge vil kunne hjælpe dig med at afgøre, hvad du har brug for for at komme bedst videre. 

Men som sagt; der er ting, du selv kan gøre for at forsøge at forbedre din måde at tænke på og føle på. Læs for eksempel mere her og her. Det vigtigste er, at du lytter til dig selv og tager dine egne følelser og tanker alvorligt. 

Jeg håber virkelig, at du snart får det bedre og bliver glad i din hverdag igen, det fortjener du. Skriv endelig igen eller kom forbi en af vores chats til en snak.

Sophie