Bange for at jeg er sygJ
Bange for at jeg er sygJ
Hej Cyperhus.
Jeg er en 20 årig mand, som til dagligt går på 3G. Jeg har i efterhånden lang tid haft uforklarlige smerter i kroppen. Sløret blik på det ene øje og meget hovedpine. Derudover føler jeg mig ikke glad længere, som jeg gjorde på et tidspunkt. jeg har en dejlig kæreste, men alligevel føler jeg mig bare ikke som jeg plejer. Jeg har konstant en nervøsitetsfølelse i maven og jeg føler folk tænker dårligt om mig, selvom det stort set aldrig har været sådan. Jeg har været meget ved læge på det sidste, grundet smerterne. Jeg føler bare ikke der sker en skid og er egentlig ret bange for jeg fejler noget alvorligt Måske... Please giv mig et råd
Kære Du
Du skriver, at du mærker såvel fysiske som psykiske signaler fra kroppen, som ikke har været der før. Du skriver også, at du har besøgt din læge flere gange, uden man er kommet til en forklaring.
Der kan være mange årsager til dine problemer, og det kan være svært at vurdere det samlede billede uden at have undersøgt dig. Men lige meget hvad, mærker du noget i din krop som ikke er som det plejer at være.
Forklaringen kan være, at du måske har nogle oplevelser i dit liv, som giver udslag i fysiske symptomer - det kunne være familieproblemer, skoleproblemer, sociale problemer eller lignende. Men det rigtige sted at starte, er helt som du har gjort, at tale med din læge om det.
Hovedpine og sløret syn kan skyldes muskulære spændinger fx fra nakkemusklerne, men det er selvfølgelig vigtigt, at din læge undersøger om der er andre mere alvorlige årsager - hvilket dog heldigvis er mindre sandsynligt. Prøv evt. med nogle nakkeudspændingsøvelser.
Mht. humøret kunne man hos din læge (eller via nettet) undersøge dig for depression og angst, disse tilstande kan godt vise sig på denne måde. I øvrigt tænker jeg, at det er normalt at man i din alder af og til kan have en følelse af at andre tænker grimt om en, og humøret kan være ustabilt indimellem. Men hvis det er noget, der fortsætter længere tid (måneder), synes jeg du skal fortsætte med at besøge din egen læge og tale om det.
Håber det var svar på dit spørgsmål, ellers er du meget velkommen til at skrive igen.
Vh
Kasper