anoreksi...?

brevkassespørgsmål

anoreksi...?

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 13 år 1 uge siden

Hej jeg er en pige på 12 år...^_^ Det jeg vil skrive om startede for cirka 1 måned siden da jeg snakkede med nogle veninder om vægt og det undrede mig lidt at de alle sammen vidste hvad de vejede, efter som jeg højst vejer mig en gang om måneden og jeg faktisk plejer at være rimelig lige glad med hvad jeg vejer fordi jeg aldrig har været overvægtig eller noget... men jeg ved at jeg er cirka 1,61 høj. Men da jeg kom hjem den aften vejede jeg mig så og fandt ud af at jeg vejede cirka 47 kg. Jeg ved ikke hvorfor men det er som om at siden da er mine tanker begyndt at kredse om vægt og kalorier osv. osv. hele dagen og jeg sammenligner også mig selv med andre hele tiden fx. høre jeg meget k-pop og j-pop (altså koreansk pop og japansk pop..) jeg har aldrig før tænkt over det men sangerne og danserene i den slags musik er super tynde og smukke og jeg kan ikke lade være med at sammenligne dem med mig... Jeg er også begyndt at træne mere end jeg plejer og spise mindre, jeg har aldrig spidst særligt meget fx. har jeg faktisk aldrig rigtigt spist frokost (men det er bare fordi jeg aldrig rigtigt er sulten på den tid af dagen...) men nu er det blevet sådan noget hvor jeg spiser ret lidt til morgenmad (fx. et kop yoghurt med mysli, et glas vand og mine 2 slags vitamin piller) til frokost spiser jeg måske en mandarin, om eftermiddagen drikker jeg måske en kop grøn te med citron eller en kop kaffe med mælk og til aftensmad spiser jeg ret lidt af hvad der er - altså hvad mine forældre nu har lavet... jeg har tabt mig 2 kilo (altså siden der for cirka for 3 uger siden) og jeg ved godt det ikke er så meget jeg har tabt mig, men når jeg tænker på at jeg spiser mindre og mindre tænker jeg om det kan gå hænd og gå galt:(? for det gør vel ikke noget at tabe sig lidt men hvis det bliver en mani er jeg bange for at jeg ænder med at ikke kunne styre det? En af mine storesøsters veninder tabte sig på et tidspunkt meget og så stoppede hendes min menstruation med at komme og jeg er bange for at det kunne ske for mig - for jeg har altså menstruation... jeg føler mig også vildt egoistisk fordi jeg ikke plejer at tænke så meget på mig selv >_< og alt i alt tænker jeg så om jeg er begyndt at få anoreksi? og hvis jeg er begyndt at få anoreksi bør jeg så snakke med nogen om det fx. min bedste veninde mine forældre eller lignende så der er nogle der er opmærksomme på det? Jeg ved ikke så meget om anoreksi og alt sådan noget, men jeg ved at jeg spiser mindre end jeg plejer og bebrejder mig selv hvis jeg spiser slik, kage, chips eller sådan noget... Jeg håber at du/i kan hjælpe mig for selv om det måske ikke lyder alvorligt er det som om det bliver værre... kram tigeren *_~

Svar: 

Kære Tiger.

Jeg vil starte med at give dig en ordentlig portion ros: hold da op, hvor er du bare en skøn og meget begavet ung pige og hvor er du god til at være opmærksom på dig selv- det er sjældent at en pige på 12 år er så god til at beskrive tanker og følelser så præcist, som du gør. Stort skulderklap til dig for at skrive herind - det er et stort skridt at indrømme, at man er bange for at have en spiseforstyrrelse og er oftest det allersværeste skridt at tage.

Det er helt normalt når man kommer i puberteten at have tanker om sin egen krop (og det er ofte lidt negative) og at sammenligne sig med sine veninder og med alle de lækre og smækre kvinder i fjernsynet og bladene. Husk at sandheden ikke altid er som den ser ud. Gå evt. på youtube og søg på "Dove evolution" - den siger det hele ;-) 

Det er hårdt for hovedet at tælle kalorier og veje sig hver dag. På den måde fokuserer man alt for meget på tallene i stedet for hvordan man egentlig har det med sig selv. Jeg har selv haft en vægt på mit badeværelse som jeg endte med at smide ud fordi den gjorde mig skør og ked af det. Det er livet for kort til, så ud røg den :-)

Det er en sund og god vane at dyrke motion og holde sin krop i form og at spise sundt. Det er ting, som er godt du gør for din krop. Mange dyrker hverken motion eller spiser sundt, så godt gået. Dog er det vigtigt, at du ikke træner for meget, for så kan din krop ikke nå at hvile sig imellem træningerne. Så får du lettere skader, bliver meget træt og måske endda også lettere syg, fordi din krop konstant er på overarbejde. Hvis du overtræner får du altså ikke det fulde udbytte af dine anstrengelser og det er ikke specielt sundt for din krop. Man siger 1 times motion om dagen for børn eller 7 timer om ugen.

Det der med din kost, lyder det ikke som om du får nok at spise. Din beskrivelse af din frokost, viser at du slet ikke spiser nok. Du skal både have proteiner, kulhydrater og sundt fedt i et måltid og det får du slet ikke i en mandarin. Kalorier er jo ikke kun dårlige - man skal jo have dem for at overleve. Grunden til du taber dig, er at du ikke får nok kalorier. Det er ikke sundt for din krop. Morgenmaden er dit største måltid på dagen - det kan bestå af mange forskellige ting. F.eks grød, havregryn, a38, rugbrød med kødpålæg eller mager ost, frugt eller blødkogt æg. Det er godt du drikker vand og vitaminpiller er også fint nok. Men altså, du skal først og fremmest sørge for at spise mere til dine måltider - især din frokost.

Man skal som hovedregel spare på fedt og sukker og spise en masse grøntsager, fibre og fuldkorn og drikke nok vand. Selvfølgelig skal man spare på slik, chips, sodavand og kage, men man må altså godt engang imellem og det er helt okay at give sig selv lov.

Meget tynde og anorektiske piger kan godt opleve at deres menstruation stopper - det er virkelig et tegn på at kroppen er på overarbejde og i ubalance - det kan jeg godt forstå du er bekymret over. Den kommer i de fleste tilfælde tilbage, når man tager på igen efter at have været syg.

Jeg synes din bekymring er meget klog og rigtig! Du kender dig selv allerbedst og er bekymret for dig selv - så det er der nok en grund til. Hvis du har et godt forhold til dine forældre, synes jeg det er en rigtig god idé at fortælle dem, hvad du tænker og hvordan du har det - det kan nemlig sagtens gå hen og blive mere alvorligt.

Og så skal du også fortælle det til din læge, så du kan få hjælp eller gode råd. Det kan være det bare kræver en samtale mellem jer, men det er vigtigt du får snakket med en professionel om din bekymring.

Jeg synes du skal vise dit spørgsmål og mit svar til både dine forældre og din læge, fordi du er så god til at beskrive dine tanker i det her brev til mig.

Held og lykke med det hele, seje tiger!

Mange hilsner fra Mette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program