Jeg er biseksuel..
Jeg er biseksuel..
Hej Cyberhus!
Jeg har siden 0. klasse været tiltrukket at både piger og drenge, og den første jeg nogensinde har været rigtigt forelsket i, var en pige fra min paraelelklasse, og vi var hemmeligt kærester i nogle måneder, hvor vi kyssede og hvor vi legede at vi sammen.
Jeg har i alt kysset med fire piger, og en dreng som jeg også har været kærester med, men det føles bare ikke helt rigtigt at være sådan "sammen", seksuelt altså, med en dreng, som den anden pige jeg har været seksuelt sammen med.
Nu er jeg femten, og tiltrukket af en pige, som jeg er en form for kærester med.
Jeg har fortalt min mor for to år siden, og at også er til piger, og der sagde hun: "Ej hvor er det dejligt for dig, skat! Der er intet galt i, at være til piger også. Det er helt naturligt, og hvis du er til piger, så er det det du er!"
Nu fortalte jeg hende det så igen her for tre dage siden, og så sagde hun vredt og irriteret: "Ej, nu stopper du, Michelle! Du finder på noget nyt hele tiden, og du tager sådan nogle forhastede beslutninger!"
Jeg blev så ked af det, for jeg tager ikke forhastede beslutninger! Jeg har haft det sådan i flere år, og det er noget jeg har været for flov til at fortælle til andre før! Dengang jeg fortalte min mor det, tog hun det pænt, og nu er jeg bare forvirret. Hvad er det rigtige? Er det underiligt at at jeg er tiltrukket af både piger og drenge? Eller skal jeg bare ignorere hende, og være den jeg er?
Håber I vil svare!
Hilsen Michelle
Kære M
Det kan være rigtig svært med seksualitet og kærester i din alder, og det bliver kun endnu sværere når ens forældre ikke støtter en. Jeg kan derfor godt forstå at du er blevet frustreret over din mors frustration, og synes det er rigtig fint at du kommer herind med det, når nu din mor ikke har virket så forstående. Du stiller et par forskellige spørgsmål i dit brev, og jeg vil forsøge at besvare dem så godt jeg kan. Så håber jeg det er noget, du kan bruge.
Du spørger blandet andet, om det er underligt, at du både er tiltrukket af drenge og piger. Mit korte svar på det er nej, det er ikke underligt. Man går meget igennem i forhold til seksualitet i din alder, og langt de fleste har på et tidspunkt prøvet at være tiltrukket af en af samme køn. Nogle bliver ved med at være tiltrukket på samme måde resten af livet, mens det ændrer sig for andre. Det kan altså sagtens være at du bliver ved med at være biseksuel, men det kan også være det ændrer sig for dig. Det lyder i hvert fald til, at du lige nu kan mærke, hvad du er tiltrukket af, og har fundet dig en sød kæreste.
Det her med at ens seksualitet kan ændre sig i teenageårene, er noget som ens familie og venner kan have lidt svært ved, fordi de måske synes det er underligt eller tænker det er en "fiks ide" man lige har fået. Det lyder lidt til, at det er sådan din mor har opfattet det. Som jeg kan høre på dig, er det ikke helt sådan det er. Du har tænkt over din seksualitet længe, og fundet ud af hvad der er rart for dig. Så jeg kan godt forstå, hvis du bliver såret over at din mor tænker, at det bare er en forhastet beslutning. Og at du undrer dig over, at din mor nu reagerer på den her måde, når hun tidligere har reageret på en meget mere behagelig og forstående måde. Når din mor sådan skifter holdning til det, tænker jeg, at det måske kan være fordi hun første gang du fortalte det tænkte, at det her med, at du er biseksuel er noget der ville "gå over", men hun kan nu høre at det ikke er tilfældet. Nogle forældre kan godt blive bekymret på deres børns vegne hvis barnet begynder at være sammen med andre af samme køn. Det kan være fordi de tænker, at det kan blive svært for barnet i omverdenen, hvor man desværre nogle gange bliver mobbet eller udsat for grove kommentarer, hvis man er kærester med en af det samme køn. Forældre kan også blive bekymrede fordi det kan være svært at få børnebørn, hvis ikke ens barn er i et heteroseksuelt parforhold. Måske det er nogle af disse bekymringer, der ligger bag det din mor sagde? Men selvom det er af bekymring hun siger det, synes jeg stadig ikke, at hun får det sagt på en særlig god måde til dig. Det lød til at du blev ret såret.
Som tidligere nævnt er det ikke underligt at være tiltrukket af begge køn. Du spørger i dit brev om du så bare skal ignorere din mor og være dig selv? Jeg tænker om det ikke kan blive muligt, at du BÅDE er dig selv OG at du bevarer en god relation til din mor og derfor ikke behøves at ignorere hende. Når du fortæller mig at du tidligere og nu har snakket med din mor om din seksualitet, giver det mig et indtryk af at I har et tæt bånd, hvor du har lyst til at dele ting med din mor. Det håber jeg I kan blive ved med at have, selvom I har haft den her ubehagelige oplevelse.
Hvis det skal kunne lade sig gøre, at holde fast i den gode relation med din mor, tænker jeg at det virker vigtigt at dig og din mor kan få snakket om, hvordan du har det med din seksualitet og hendes måde at reagere på. Har du fortalt hende, at du blev ked af det hun sagde? Det kan jo være at din mor ikke er klar over hvordan det har påvirket dig, og måske er noget mere forstående, hvis hun ved, hvilken effekt hendes ord har haft på dig. Så kan din mor måske også forklare dig på en lidt bedre måde, hvorfor hun reagerede som hun gjorde.
Hvis det er meget svært at skulle sige direkte til din mor, så tænker jeg, at du måske kan skrive det i et brev i stedet? Jeg kan jo se her, at du er god til at formulere dine tanker på skrift, så det kan måske være noget du kan bruge til din mor også?
Det lyder som om du selv har det godt med din seksualitet lige nu, og det tror jeg også at din mor kan få, hvis I får snakket sammen om det her. Jeg håber du har modet til at fortælle din mor om dine tanker, og at du får en bedre oplevelse med at snakke med hende om det næste gang.
Kh. Louise