Frastødt og nysgerrig på samme tid.
Frastødt og nysgerrig på samme tid.
Jeg fantaserer tit. Jeg føler skyld over det. Ofte om oralsex. Jeg føler det er vildt ophidsende men samtidig også ulækkert, hvis en pige skal give en fyr oralsex- jeg tror det er fordi jeg ofte hører, at fyre "forventer" at piger SKAL gøre det. Jeg havde en kæreste, som forlangte det, aldrig talte om andet. Men jeg sagde "nej" fordi jeg ikke har lyst til det!! Ham droppede jeg så senere, fordi han KUN tænkte på sine behov! Men hvordan kan jeg være tiltrukket af noget og så samtidig synes det er "frækt" og fantasere om det. altså både ville det, i tankerne, og ikke ville det, i praksis?
Hej med dig.
Vi oplever her i brevkassen ofte piger der, ligesom dig, skriver at de føler skam over at onanere eller fantasere. Og det er der slet ingen grund til! Det er helt normalt, naturligt, sundt og godt at fantasere og noget alle mennesker gør.
Du skriver, at du undrer dig over, at du kan fantasere om oralsex, men ikke have lyst til det i virkeligheden. Også det, er helt normalt. Det kan vrke lidt skørt, at man kan tænde på noget, som man egentlig ikke har lyst til, men det er jo en fantasi. Man hører også om piger, som fantaserer om at blive voldtaget, selvom de selvfølgelig ikke har lyst til det i virkeligheden. For dem handler det måske mere om at blive domineret. Nogle piger fantaserer også om at have sex med andre piger, men har ikke lyst til det i virkeligheden, men tænder måske mere på det 'ukendte' ved at være sammen med en pige. Det samme gør sig måske gældende for dig - at der er noget bagvedliggende som gør, at du tænder på oralsex.
Det kan også være, at du har lyst til det næste gang du får en kæreste, hvis du føler, at han ikke forventer det, men istedet sætter pris på det, og synes det er rart og dejligt at du har lyst. Det er i hvert fald vigtigt og godt, at du lytter til hvad du har lyst til, og ikke lader dig presse til at give oralsex, bare fordi en fyr 'forventer' det!
Mange hilsner
Christina.