Savner ham:(
Savner ham:(
Hej Brevkasse. Min far døde for 4 mdr siden. Savner ham rigtig meget , kan ikke se mit liv unden ham , vi havde et meget tæt forhold til hinanden. Snakker ikke med nogle om det. Og det gør så ondt at savne ham , jeg kan ikke klare det mere. Min far døde i en trafik ulykke , var selv med i ulykken , og det har påvirket mig meget. Er blivet tilbudt samtaler hos en psygkolog , men har ikke modet til det. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre af mig selv for tiden går og er rigtig ked af det hele tiden. Hvad skal jeg gøre? Knus fra mig.
Hej med dig...
Jeg hedder Erroll og er ferieafløser for Charlotte, som er tilbage om en uge, men jeg vil rigtig gerne give dig et svar og jeg håber du kan bruge det.
Jeg er ked af at høre du har mistet din far i en trafikulykke og at du var med i bilen da det skete. Det er bare fuldstændig uretfærdigt, at din far dør så tidligt og på den måde, og jeg kan sagtens forstå at du er ked af det hele tiden.
Du skriver, at du og din far var rigtig tætte og når han så forsvinder så pludselig, så kan det bare mærkes som om hele din verden falder fra hinanden. Det hele bliver uoverskueligt og det kan gøre rigtig ondt inden i.
Det kan gå så ondt inden og man kan savne så meget, at hele livet mister sin betydning og man kan bare have lyst til at være det samme sted som den der er død. Det forstår jeg godt og det er helt naturligt at du har det sådan.
Det du oplever nu er en stor sorg. Sorg over at din far er død og sorg over at have mistet en meget vigtig person i dit liv. Sorg er en underlig ting, fordi den ligger bare inden i og gør ondt og den kan være svær at finde ud af. Hvordan bliver den mindre, hvor ligger den henne og er der nogen der kan forstå den. Man kan sommetider føle sig rigtig meget alene, når man har en stor sorg inden i.
Du har mistet din far og den sorg vil du altid bære rundt på i dit liv, men en sorg kan godt blive noget som er til at leve med. Og mindet om din far, kan blive noget som du bærer rundt inden i på en kærlig og god måde. Men det er bare ikke nemt og slet ikke nu for dig, men jeg har to forslag til dig, som jeg synes er meget vigtige du benytter dig af.
1. Det første handler om det med psykologen og at du ikke synes du har modet til at tage imod det.Jeg kan sagtens forstå, at det kan virke uoverskueligt og at du ikke føler du har kræfterne til det, men du skal tage imod det nu. Og jeg vil gerne forklare hvorfor det faktisk er ret vigtigt.
For det første handler det om, at din sorg ikke skal vokse sig så stor, at det ødelægger noget inden i dig. En sorg kan nemlig gøre, at man mister lysten til at leve eller bliver meget indelukket. For at du kan holde din sorg ud og få lov til at opbygge et dejligt minde om din far inden i, så kræver det professionel hjælp.
Alle mennesker der har været udsat for et så stort tab og så voldsom en oplevelse som du har, har brug for hjælp. der er ingen der kan holde ud at gå med det alene.
Udover det, så kan jeg berolige dig med at det faktisk er nemmere end du tror, at gå til psykolog. Det kan virke uoverskueligt før man starter, men når man så starter, så tager psykologen på en måde over og man skal ikke bekymrer sig om at skulle gøre noget særligt.
En psykolog kan bare det der med at få en til at slappe af og du vil opleve, at når du går fra psykologen, så har du fået noget at arbejde med og noget som på et tidspunkt faktisk giver dig lov til at sorge over din far på en lidt lettere måde.
2. Det andet jeg tænkte på var, at kontakte rådgivningen der hedder ungeogsorg.dk. Her sidde der rådgivere som alle selv har mistet en mor eller far, og som kender til den smerte inden i. De er rigtig søde og dygtige og jeg tror det ville være rart for dig.
Jeg håber du tager imod mine råd og du skal vide, at din far lever videre inden i dig for evigt. Som et minde, som en følelse og som en far du altid kan mærke inden i.
Jeg håber dig alt det bedste
Venlig hilsen
Erroll - Cyberhus