kniv og bortvisning og evt tavshedspligt

brevkassespørgsmål

kniv og bortvisning og evt tavshedspligt

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 8 år 4 måneder siden

jeg er blevet bortvist fra min tidligere skole, pga psykisk overbelastning. Der resulterede i, at jeg stod med en kniv i hånden med trang til at gøre skade på mig selv. Imens jeg gik på skolen begyndte jeg at skære i mig selv og prikke nåle i huden. (ikke så det blødte vildt, men kun så det lige kunne ses) Hele denne episode gjorde at jeg blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Efter noget tid blev jeg udskrevet og fik mulighed for at komme tilbage på skolen. Jeg skulle dog vise at jeg var klar. Hvis jeg klarede en praktikperiode blev jeg lovet at jeg kunne få en plads i klassen. Min tidligere lære har aldrig ville tale om hvad der skete den gang og jeg har været bange for hvordan han opfattede mig. Han kom en dag ud sammen med sin datter og ville høre hvordan det gik. Jeg har altid været genert, så det at der stod en fremmede og hørte på, var meget ubehageligt. Det at hun var med gjorde at der var ting jeg ikke fik sagt og at jeg faktisk lukkede mig mere inde end hvad jeg var i forvejen. Det at han oplevede den episode, har gjort mig meget nervøs for, hvordan jeg skulle opføre mig over for ham. Udover det gik praktikperioden rigtig godt. En dag før jeg skulle afslutte mit praktikforløb, kommer min mentor og fortæller at jeg ikke må komme ind på holdet alligevel. Jeg får ikke at vide hvorfor, kun at der ikke var plads i klassen. Der er tidligere blevet sagt, at skolen ikke måtte involvere mine forældre fordi jeg var 19. jeg undskylder for den lange omvej, men her kommer mit problem. Skolen går igennem min mentor, som min tidligere lærer kun har snakket med 1 gang (pga et møde i starten af det hele). Og far tropper op på skolen for at få lidt svar på det hele. Da jeg selv betegner mig som myndig, skal bortvisningen(som gik igennem min far) og informationen om at jeg ikke var klar, så ikke gå igennem mig? Og må min tidligere lærer godt udtale sig om mig til min far? Jeg har altid været følsom, men er det mig der er for følsom og ligger for meget i det hele? Jeg beklager stavefejl og de indviklede sætninger. ps. jeg fik at vide af min uuo-vejleder at skolen er for problem-børn/unge. Og har ry for at tage sig af kriminelle unge og unge der tager stoffer.

Svar: 

Hej med dig.

For at begynde med det sidste. Du skriver, at du oplever dig selv som følsom og måske er for følsom, i denne situation. Uden selvfølgelig at kende til hele din historie, syntes jeg umiddelbart der er god grund til, at du føler dig presset og ked af de ting, der er opstået. Derfor er det også rigtig fedt at du skriver til cyberhus, så du kan få lidt støtte. Og jeg vil gerne hjælpe dig med at kaste lys over din situation, så godt jeg kan.

Jeg kan godt forstå du er forvirret og usikker, når du nu var lovet en plads i klassen, hvis du klarede den praktikperiode.

Jeg er også helt enig med dig i, at når du er 19 år, så er du myndig og al information om dig, skal gå igennem dig og hverken din mentor eller din far. Medmindre du er blevet umyndiggjort, men det lyder ikke sådan. Din tidligere lærer må derfor heller ikke udtale sig om dig til din far, uden først at have spurgt dig om det er ok.

Nu skal du høre.. det lyder til at du har brug for at få snakket det her igennem med en voksen som kan forklare dig hvordan det hele hænger sammen og en voksen som kan hjælpe dig med at komme videre her fra.

Jeg har 3 forslag til dig her:

1. Du nævner din mentor...er det en på skolen? Eller har du også en kontaktpædagog? Jeg går lidt ud fra, at du har en kontaktperson ud fra det du skriver og som skal hjælpe dig.. prøv at tage fat i den person igen og spørg om de samme ting som du har gjort her i brevkassen.

2. Jeg vil også foreslå dig at kontakte Bisdderordningen i Børns Vilkår. Det er en super ordning, hvor du kan få tilknyttet en voksen som sætter sig ind i din sag og som på en måde er din advokat. Den person kan for eksempel være med til et møde på kommunen og med din sagsbehandler, eller måske med skolen.

Forklar den person, det samnme du har forklaret mig og så tror jeg du kan finde en god støtte der.

3. Den sidste mulighed er chatten her i Cyberhus. Her kan du anonymt chatte med en voksen og forklare endnu mere om din situation. Det kan nemlig være lidt lettere at hjælpe, når den voksne kan spørge dig om forskellige ting og du kan forklare. Og det kan vi ikke på samme måde i brevkassen her.

Så kære du.. jeg synes det er super stærkt at du spørger om hjælp og jeg synes også du har brug for hjælp til at finde ud af hvad der er op og ned i din sag.

Jeg håber du kan bruge nogle af mine forslag.

Jeg ønsker dig al godt fremover.

Bedste hilsner

Claus

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program